Politikerne ser meget sort og hvidt på landbrug i dag. Der er en tendens til at dele det hårdt op mellem konventionelle og økologiske avlere, men vi ville ønske, at der kunne skabes et “midterparti”.
Læs også: Opinion valg-special: Sådan vil partierne prioritere erhvervsskolerne i valget
Et parti med fokus på samarbejde og vidensudveksling i stedet for skillelinjer og forskelle.
Det er selvfølgelig en symbolsk formulering. Men vi oplever, at der er et stort problem med opdelingen, fordi den ganske enkelt blokerer for at udvikle smarte bæredygtige løsninger på markerne. Og derfor er det brug for et opgør:
Tiden er til at droppe kassetænkningen og indse, at begge typer af landmænd kan bidrage med erfaringer. Hvis de udveksles, kan det føre til en mere klimavenlig produktion af afgrøder og landbrugsdyr.
Lad os tage et eksempel.
Traditionelle planteavlere bruger generelt mere gødning og flere sprøjtemidler, mens økologiske avlere har mange restriktioner. Det gør, at sidstnævnte sår og gror frø uden brug af lige så mange problematiske pesticider, men også at de skal tage mere ineffektive metoder i brug for at høste.
Vi undrer os over, hvorfor flere ikke kører direkte såning i stedet for at pløje deres marker op. Det er en mere skånsom metode over for jorden af flere årsager. Du sparer ploven – og dermed diesel – væk og kan så direkte i de stubmarker, der allerede er høstet før. En plov skærer ned til 25 centimeters dybde. Men hvis du ikke bruger den, vil der ske det, at efter tre år forsvinder pløjesålen ved hjælp af rødder og dyr, som løsner jorden. Så kan planternes rødder komme længere ned i jorden og få nemmere adgang til vand.
På den måde sparer du også vanding. Og for at det ikke skal være nok, er en såmaskine også mere skånsom mod jorden, der får lov at bevare sin fugt. Samtidig udledes der ikke CO2, når man ikke skal vende jorden med ploven.
Nu tænker du måske, hvad har det så med konventionelt versus økologisk planteavl at gøre?
Læs også: Virksomhedsbesøg: Simpelt setup til dyrkelse af jordløse afgrøder i massevis
Jo pointen er, at hvis direkte såning skal være en attraktiv mulighed for økologiske landmænd, så kræver det, at de kan holde skadeelementer som kvikgræs og ukrudt væk fra den udsatte såsæd. Og det er svært udelukkende ved brug af biopesticider, hvilket er en af hovedårsagerne til, at økologiske landmænd ofte pløjer jorden.
Men hvis man tillod dem en begrænset og nødvendig brug af traditionelle sprøjtemidler, ville det kunne sikre en succesfuld høst med den mest skånsomme metode til såning. Alt i alt en bedre deal for klimaet, jorden og CO2-regnskabet.
Omvendt må vi indrømme, at der også er meget, som konventionelt landbrug kan lære.
Eksempelvis når det kommer til kartoffeldyrkning, som er en af de afgrøder, der sviner absolut mest. Vi har nyligt haft god erfaring med at køre med en kartoffel rensemaskine. Den kaldes Opti Weeder og gør, at du kan rense grundigt og kun skal sprøjte, hvis du opdager skimmel på kartoflerne.
Sådanne rensemetoder bruges i høj grad af økologiske landmænd. Men vi får også rigtig meget ud af den – selvom det kræver ekstra brændstof. Hvis nu regeringen støttede flere konventionelle landmænd i at bruge en Opti Weeder eller lignende maskiner, ville vi reducere brugen af kemiske pesticider.
Læs også: EXPLAINER: Hvordan virker biopesticider?
Generelt kan vi få meget viden fra økologiske landmænd. De er også rigtig gode til at anvende bælgplanter, hestebønner eller ærter til at tage kvælstof fra luften, som kan udnyttes i marken. Vores budskab er, at de mest bæredygtige løsninger findes i kombinationer mellem forskellige typer af landbrug.
Og at regeringen bør støtte tiltag som ovennævnte i stedet for at fokusere på kategoriske opdelinger og straffe med CO2-afgifter. Det vil hjælpe os til at finde på flere smarte løsninger og give landmændene en gulerod til at arbejde sammen. Og også søge fælles innovationspuljer.
Som det er nu, kan vi ikke få den ønskede avl, hvis vi udelukkende bruger bæredygtige metoder. Men der er også et stort potentiale i tiden med nye måder at holde ukrudt væk samt bruge restaffald fra for eksempel husdyrgødning eller madaffald. Derfor er der brug for udvikling – kolleger imellem.
Så hermed et opråb til politikerne: Forén lejrene – og støt samarbejde mellem forskellige landmænd! Sådan kan vi bedst finde frem til de mindst klimabelastende måder at dyrke afgrøder på.
