Det er helt utroligt spændende at arbejde i et fag under så massiv udvikling.
Måden man driver skovene på har ændret sig meget i de senere år. I “gamle dage” handlede det mest om at udnytte og producere ressourcer til industrien, og konsekvensen af de store skovrydninger i landet gik ud over diverse dyre- og plantearter, som kom i tilbagegang. I dag er problemet, at skoven ikke bliver drevet på en særlig naturvenlig måde.
Nu er målet at få mere biodiversitet ind i den danske natur og sørge for, at den bliver mere bæredygtig. Men også at formidle dens værdi til danskerne i øjenhøjde.
Jeg synes, at det er fedt at deltage i skovens historie. Nogle steder er man begyndt at plante flere frugttræer som æbler og pærer og andre andre arter som tjørn og hyld, der ikke normalt ville blive plantet, da det ikke produktionsmæssigt er det, der giver størst økonomisk udbytte.
Det er mere bæredygtigt at plante naturlige vækster, som trives godt i det danske klima og jorden. Når vi blander arterne, giver det bedre forhold for både dyr og insekter i skovbunden, og sygdomme spredes i mindre omfang fra træ til træ. Arbejdet gør virkelig en forskel.
Når jeg er gammel og sidder på plejehjem om mange år, kan jeg se tilbage på den skov, jeg har plantet.
Og så hjælper vi med at bevare en sund og varieret natur ved at passe på bestemte biotoper. Hedeområder, der eksempelvis skal afbrændes under kontrollerede forhold, afgræsses eller manuelt ryddes med kratrydder for at holde jorden fattig på næringsstoffer, så bl.a. hedelyng og revling kan trives. Eller bestemte dyr tilknyttet til denne flora.
En anden vigtig naturtype er højmoserne, der over tid risikerer at vokse til, hvis vi ikke går ind og fjerner de pioner træer, som birk, pil og røn, der etablerer sig og tilfører næring til jorden og ødelægger det fattige plantesamfund.
Det virker ironisk, at man skal hæmme naturens gang for at holde den sund i vores øjne – herunder sikre, at vi har den diversitet i naturtyper, der skal til for at opretholde den flora og fauna, vi er så afhængige af.
Formidling er som sagt også en stor og vigtig del af skovfaget i dag.
Og jeg elsker at være med til at inspirere folk til at sætte bevidsthed og fleksibilitet over masseproduktion og penge. Vi skal være bedre til også at bruge de krogede stammer og mærkelige former til at lave vores møbler og bygninger med. I stedet for altid at gå efter det lige og ensartede tømmer, som selvfølgelig stadig har dets plads i udviklingen.
For naturlige træer kommer ikke altid i “lige” former. Et af de værste eksempler er juletræer. Det er en monokultur, som stort set aldrig af sig selv vokser i den spidse og perfekte form, som danskerne er glade for. Hvis køberne bare vidste, hvor mange sprøjtemidler, mandetimer og gødningsmængder det kræver at skabe et flot og kegleformet juletræ.
Så jeg opfordrer alle danske forbrugere til at støtte op om bæredygtig skovdrift ved at købe FSC- certificeret træ og spørge efter lokale brædder i træhandlen. Og selvfølgelig gå efter at bygge bygninger i en kvalitet, der i princippet kan holde i hundrede år.
Personligt mener jeg, at mit fag er verdens fedeste fag. Det er os, der har fingrene i jorden, og vi gør det, der skal til for at sikre sunde skove til de kommende generationer.
