Første gang jeg satte mine sikkerhedsstøvler på en byggeplads, fik jeg et chok over den manglende grad af kommunikation mellem de forskellige faggrupper.
Der er virkelig brug for, at vi får en arbejdskultur i Danmark, hvor kloge hænder snakker sammen med et fælles blik på helheden, når vi skal omstille byggesektoren i en mere grøn retning. Det ville minimere både byggetekniske fejl og spild af ressourcer.
Jeg har et brændende ønske om, at vi kan begynde at tænke mere tværfagligt – selvom det kræver et opbrud med den silotankegang, der desværre er tendens til på både tekniske skoler og byggepladser.
Snedkerne har ikke styr på, hvad VVS’erne gør, eller hvornår en maler skal inddrages. Fagundervisere på skolerne har tit svært ved at svare på spørgsmål omkring, hvordan eller hvorfor man bygger bæredygtigt, hvis det ikke konkret ligger indenfor deres felt.
Læs også: Opinion: Faglærte er ’need to have’ hvis den grønne omstilling skal lykkes
Jeg er med på, at mange spørgsmål omkring bæredygtighed kan være svære at svare entydigt på. Det er komplekst. Men der mangler en grundlæggende dialog omkring den måde fremtidens håndværkere skal bygge på og en villighed til at henvise videre eller lære nyt, hvis man ikke selv har svaret.
Vi skal begynde at spørge meget mere nysgerrigt ind til hinandens arbejde, hvis vi vil forandre fortidens forældede byggeprocesser og blive bedre til biobaserede materialer, affaldssortering, ressourceudnyttelse, design osv.
Silo-tendensen fortsætter desværre ind i arbejdslivet.
Håndværkerne bør generelt inddrages langt tidligere i byggeprojekter, for vi har vigtig viden om materialer, konstruktion og holdbarhed. Derfor bør vi være med i den indledende planlægnings- og designfase og ikke kun, når beslutninger er taget, og projektet allerede kører med 120 km i timen.
Læs også: Opinion: Vælg langtidsholdbar kvalitet – også indenfor sikringsbranchen
Arkitekter og ingeniører er gode til at beregne, designe og sørge for, at et byggeri overholder reglerne. Det er vigtigt.
Men det er også vigtigt at tage højde for træbeskyttelse og vide, at et helt stringent hus uden udhæng kan være problematisk i et land med meget nedbør, der slider på husets ydersider.
Eller at et fundament kan konstrueres på forskellige måder, der kan være mere eller mindre CO2-besparende. Man kan bare se, at hvis de udførende hænder får lov at være med allerede fra start, så har vi større chance for at bygge klimavenligt.
Og hvis håndværkere og andre faggrupper arbejder tæt sammen, skaber vi en større forståelse af, hvordan vi kan bygge langtidsholdbart, sundt og i bedre kvalitet. Det giver også en øget faglig stolthed og forståelse for, hvad vores fag kan hver især. Samt blod på tanden og mere kærlighed til materialerne.
Altsammen hvad den grønne omstilling har brug for! Stolte håndværkere med kloge hænder, som er med fra start til slut. Det håber jeg, at både skolerne og branchen vil åbne mere op for fremover.
