Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er der brug for vores fag fra top til bund. Der kan ikke skæres noget sted.
Hvem skal ellers optimere de bygninger, vi bor i? Lave el-installationer der får vindmøllerne til at køre rundt? Eller montere varmepumper hjemme ved de danske familier? Politikerne må forstå, at opgaven med at implementere bæredygtige teknologier i dansk produktion i høj grad hviler på erhvervsskolernes skuldre.
Læs også: Opinion valg-special: Sådan vil partierne prioritere erhvervsskolerne i valget
Vi er klar til at tage udfordringen op. Men det kræver, at der bliver uddannet flere dygtige håndværkere. Og desværre viser statistikkerne, at kun halvdelen af eleverne ender op med et svendebrev. Resten falder fra inden skolen er omme.
Det er simpelthen ikke godt nok.
Og det skyldes i høj grad en manglende politisk prioritering, der blev kickstartet tilbage i 00’erne. Her mente de fleste, at nu kom udrulningen af det ”kreative arbejdsmarked”, hvor vi skulle sidde i sækkestole og få gode ideer, mens produktionen blev rykket til udlandet.
Man tog bare ikke højde for, at innovative ideer skal føres ud i livet sammen med dygtige håndværkere. Det udviklede sig gradvist til at blive et bredere kulturelt problem. Gymnasierne blev lovprist (naturligt fordi alle på Christiansborg selv har gået der), mens erhvervsskolerne gik i glemmebogen.
I dag er der simpelthen for få unge, der kender til erhvervsuddannelserne. Og der er blevet skabt et indtryk af, at man som blikkenslager, elektriker eller tømrer er ”låst” og ikke kan videreudvikle sig fagligt.
Men sandheden er, at man kommer direkte ud i garanterede og velbetalte jobs med masser af mulighed for diverse overbygninger og lederstillinger.
Nu er vi (heldigvis) nået ind i en ny fase, hvor politikerne roser de faglærte til skyerne. Men når vi peger på de åbenlyse huller i osten [red. problemer] ift. at sikre kvalificeret arbejdskraft blandt faglærte, så lukker politikere og meningsdannere øjnene.
Og der er desværre mange huller.
Det er et åbenlyst problem, at meget af det praktiske undervisningsmateriale simpelthen er for gammelt. Et eksempel kunne være et kursus på elektriker-linjen, hvor de studerende skal splitte fiberkabler. Fusionssplittere til det formål koster måske over 30,000 kroner stykket, og der er kun råd til én per årgang. Hvad hvis maskinen går i stykker?
Det sker også tit, at der mangler godt værktøj i klasselokalerne. Så er eleverne pludselig afhængige af at kunne låne på deres læreplads, hvis de vil klare sig godt.
Vi har i de senere år også set flere sager om dårlige faciliteter på skolerne. Nogle kæmpede med skimmelsvamp i klasselokalerne, mens andre havde så CO2-tungt et indeklima, at eleverne sad og hang i timerne.
Og så er det heller ingen hemmelighed, at skolerne har været udfordret af mangel på kvalificerede lærere. Lønningerne kan slet ikke konkurrere med det private marked, hvor en dygtig håndværker snildt kan tjene 5,000 – 7,000 kroner mere om måneden.
Så er det svært at tiltrække dem, der både har praktisk erfaring og pædagogiske redskaber.
Hvis skoletrætte elever møder op på en ”udsultet” skole hver dag, hvor hverken lærere, materialer eller de fysiske rammer er tilstrækkelige, hvordan kan vi så forvente, at de bliver på skolebænken frem for at droppe ud og tage ufaglært arbejde?
Mit budskab er, at hvis vi skal optimere elevernes udbytte af undervisningen, kræver det massive investeringer over hele linjen. I Dansk El-forbund Unge opfordrer vi alle til at dele de her historier om udfordringer i hverdagen med deres lokale undervisningsudvalg.
Se også: Indblik i elevopgave: Sådan kan man lave en lampe af kasserede materialer
Fortæl om alt det, der gør det svært at realisere den praktiske ambition om at arbejde med vedvarende energikilder. Bland jer i den offentlige debat og få også jeres succeshistorier ud til et publikum (så vi ikke kun hører om 12-tals eleverne fra gymnasierne).
Alt hjælper – for især politikere og medier skal have hjælp til at indse pointen:
At faglærte ikke er ’nice to have’ men ’need to have’, hvis vi skal have en chance for at realisere den bæredygtige samfundsudvikling.
Læs Mathias Uglebjerg Vinholts tale ved demonstrationen mod uddannelsessnobberi her.
