“Dette er svaret på fremtidens landbrug, hvor vand bliver en sparsom ressource. I det her system bliver vandet ved at cirkulere rundt, og det optages ikke af jorden. Derfor kan vi bruge 70 til 80 procent mindre vand, end der kræves i konventionel dyrkning af afgrøder.”
Sådan lyder det fra Ganesh Kumar Agrawal, CEO og daglig operatør af True Farms, et 1080 kvadratmeter stort anlæg i Lalitpur distriktet i Nepals hovedstad Kathmandu. Anlægget forsyner cirka 16,000 krydderurter og salathoveder, der dyrkes i små kasser uden brug af jord.
Metoden kaldes “hydroponisk”, fordi den baserer sig udelukkende på løbende skylning med vand og næringsstoffer. Det kræver et særligt system, som NyTænk er taget ud for at se nærmere på.
Læs også: Opinion: Opråb til politikerne – lad økologiske og konventionelle planteavlere samarbejde
Jordløs dyrkning er blevet mere udbredt de senere år, fordi det giver mulighed for at dyrke i højden uden brug af landbrugsjord. Det kræver også et mindre forbrug af vand. Skal metoden fungere effektivt i stor skala, må gartneren dog have et fokus på blandt andet ph-niveau i planterne, temperatur samt at skabe et beskyttet miljø.
Det er det, Agrawal fortæller om, da vi besøger ham sidst på efteråret i 2021. Han tager os med rundt i anlægget og viser hele cyklussen fra A til B.
- Automatisk dosering til planterne: I et tilstødende rum har True Farms installeret en tank til automatisk dosering af planterækkerne. Tanken fyldes med 3000 liter vand blandet op med næringsstoffer som nitrogen og potassium, der konstant recirkuleres ud til og tilbage fra planterne.
Vi starter ved det automatiske doseringsanlæg. Her sidder et display, der viser både mængden af næringsstoffer (foruden ovennævnte også fosfor, magnesium og kalcium samt mikronæringsstoffer), ph-værdien (mellem 5,5 og 6,5) og temperaturen (10-13 grader). Systemet er fuldautomatisk og kan køres via en mobiltelefon, uddyber Agrawal.
På TrueFarms bruger de en blanding af ferskvand og filtreret vand, der af to pumper sendes gennem et rørsystem ud til urterne og salaten.
“Det skønne ved den hydroponiske metode er, at vi kan fodre planterne i henhold til deres vækststadie. Ligesom mennesker har de brug for forskellige næringsstoffer på forskellige stadier af livet,” siger han og kalder det “kontrolfodring.”
- Cirkulering af vand gennem rørsystem: Fra hovedrøret fordeler vandet sig i gradvist mindre sammensatte rør ud til de i alt 25 borde. Hvert bord har plads til 600 små planter. Tyngdekraften gør, at vandet af sig selv løber tilbage til tanken gennem et cirkulært tilstødende rørsystem.
Ganesh Kumar Agrawal fortæller, at han løbende justerer vandmængden og derigennem hvor mange næringsstoffer, der sendes ud til planterne. De har nemlig grundlæggende brug for de samme næringsstoffer for at gro.
På doseringsmaskinen er “fodringsmængden” angivet som EC (electrical conductivity eller “ledningsevne”). Et tal der teknisk set fortæller om potentialet for en elektrisk strøm – men altså her også næringsstoffer – til at blive transporteret gennem vand. Potentialet øges, når der for eksempel kommer salt i vandet, og så bliver processen mere effektiv.
“Fordelen er, at jeg har bedre kontrol. I jord frigives næringsstofferne langsomt, hvorimod her går det hurtigt. Så jeg vurderer løbende, og så skruer jeg op og ned afhængig af plantens tilstand”, siger Agrawal.
- Opdeling af hovedborde og så-borde: På hovedbordenene står de fuldvoksne planter i mellem fire og 12 uger af gangen. De får alle den samme mængde vand med næringsstoffer i. På tre separate så-borde holdes de nysåede planter, der er henholdsvis to dage, otte dage og to uger gamle. De skal kun have vand to til tre gange om dagen.
Ganesh fortæller, at man kan få dyrere systemer med individuelle tanke til de enkelte borde. Med dem er det muligt at justere både mængde og type af næringsstoffer, så det passer perfekt til den enkelte plantes vækstbehov.
Læs også: EXPLAINER: Hvordan virker biopesticider?
Prisen ligger immervæk på en halv million nepalesiske rupees (lige under 30.000 DKK), og det er for højt til TrueFarms, fordi der stadig er tale om et pilotprojekt, understreger han. Derfor udregner de i stedet et gennemsnitsbehov for alle planterne og bruger det over hele linjen.
Planterne og krydderurterne lever en meget beskyttelse tilværelse i et Hi Tech-polyhus med et ekstra effektivt lysindtag. Temperaturen holdes konstant, og væggene er udstyret med plastfilm og net for at holde insekter ude.
- Jordbearbejdning til løbende plantning: I anlæggets ene ende står et aflangt bord til at plante frø i små to-tommers netkrukker. Frøene lægges ned i bunden under 10 lag af bearbejdet jord – her en blanding med kokos tørv. Tørvet er behandlet med nogle den gavnlige trichoderma svamp og pseudomona bakterier, der begge beskytter mod plantesygdomme.
Ganesh Kumar Agrawal ser meget positivt på fremtidens kommercielle potentiale for hydroponisk dyrkning.
“For et par år tilbage, var de fleste mennesker ikke interesserede i det. Men nu har næsten halvdelen af befolkningen hørt om det – de har set videoer på YouTube eller andre sociale medier. Det eneste problem er mangel på viden om metoden, for kommerciel vækst kræver virkelig høje investeringer, da det er en ny teknologi. Men det er svaret på urban farming,” siger han afslutningsvist.