I Karise uden for Faxe har beboerne i det bæredygtige fællesskab Permatopia lavet en kollektiv varmeforsyning baseret på jordvarme.
Fællesskabet rummer i alt 90 boliger og en oprindelig gård, som er omdannet til fælleshus. På området imellem sig har beboerne lavet et otte kilometer langt system af jordvarmeslanger.
Jordvarmen er koblet til en stor vand-til-vand ammoniak varmepumpe i det centrale teknikrum. Herfra fordeles varmen i to cirkulationskredsløb til de enkelte boliger og fælleshuset. Det varme vand til henholdsvis gulvvarme og brugsvand er adskilt, fordi der er brugt dobbelt rørføring.
”Vi vil gerne være bæredygtige og minimere vores miljøpåvirkning. Det har formet energiforsyningen i vores bofællesskab,”
I alt har bofællesskabet investeret godt 5 millioner kroner i anlægget.
Beboerne valgte ammoniak som naturligt kølemiddel til varmepumpen frem for fluor-baserede versioner, som er væsentligt mindre klimavenlige, fortæller Lyster.
”Jordvarmen fungerer ved, at vi ude i jorden cirkulerer en spritopløsning, som opvarmes under jorden.”
Ingeniøren forklarer, at opløsningen konstant cirkulerer forbi varmepumpen, hvor den får ammoniakken op at koge og dermed fordampe, da ammoniak har et meget lavt kogepunkt (- 33 grader).
Når den fordampede ammoniak gas komprimeres (fortættes) af varmepumpens kompressor, stiger trykket og temperaturen. Den varme damp føres gennem en kondensator og frigiver varme, når den vender tilbage til væskeform.
Varmen overføres så til det “tekniske” vand via en varmeveksler og ledes ud til boligerne. Princippet er det samme som i en luft-til-vand varmepumpe, men jordtemperaturen er mere stabil end lufttemperaturen, har de erfaret i Karise Permatopia.
“Om sommeren er temperaturen i jorden måske 14 grader, mens det nærmer sig frysepunktet omkring jordslangerne om vinteren,”
uddyber Lyster og tilføjer, at det er vigtigt at få dimensioneret jordvarmeslangerne korrekt ud fra boligernes varmebehov, så jorden omkring dem ikke afkøles for meget.
I hele landet har der ifølge Tekniq Arbejdsgiverne været en stigning i antallet af solgte jordvarmeanlæg, fordi gaspriserne røg i vejret efter Ruslands angreb mod Ukraine i 2021. Flere private med store landejendomme og god plads i haven har investeret i anlæggene.
Det er vigtigt at fremhæve potentialet for kollektiv geotermisk varme og køling, der kan hentes fra de øvre jordlag. Typen kaldes termonet og kan med fordel etableres i områder uden for fjernvarmenettet herhjemme, understreger Søren Erbs Poulsen, geolog og forsker i vedvarende varmeforsyning ved VIA University College i Aarhus.
Læs også: Explainer: Hvad er geotermisk energi?
Poulsen mener, at kollektiv energiforsyning på stort set alle klimaparametre slår de individuelle løsninger som for eksempel luft/vand varmepumper eller pillefyr.
”Mens gas er en billig løsning for den enkelte forbruger, er det skidt for fællesskabet, da gassen er håbløst ineffektiv til husstandsopvarmning og skidt for klimaet,”
Han mener derfor, at flere danske husstande kunne bruge jordvarme som et bæredygtigt alternativ.
”Jorden er måske 10 grader om vinteren mod nul grader udenfor. Så det koster mindre energi at opvarme med termonettets varmepumper. Om sommeren kan man omvendt bruge den samme infrastruktur til at nedkøle husene, for her er jorden væsentligt koldere end luften. Muligheden er interessant i forhold til det stigende kølebehov i nye bygninger,”
Han tilføjer, at individuelle luft/vand varmepumper bruger cirka 50 procent mere strøm end termonet varmepumper.
“I rigtig mange samfund ude på landet, hvor der ikke kan etableres fjernvarme, kan man lave termonet med uisolerede rør. Frostsikker væske med lav temperatur leverer energien til varmepumper i husene. Det har lavere udledninger af klimagasser,”
Fra politisk side er der opbakning til at opvarme flere huse og bygninger med naturlig varme fra jorden – både når det gælder den overfladenære og dybe jordvarme (geotermi). Geotermisk energi skal i stigende grad udkonkurrere konventionel naturgas og biogas, fastslår blandt andet en 2024 strategi fra Europa-Parlamentet.
Strategien opfordrer til, at der skal være mere bred viden tilgængelig om teknologierne bag, og at regeringerne må kortlægge underjordiske ”hot spots”, fordi jordvarme er en både stabil og vedvarende energikilde.
Den kan potentielt forsyne tre fjerdedele af Europa og være med til at erstatte fossile brændsler fra olie- og gasbrønde, lyder argumentet.
Et eksempel på dyb jordvarme herhjemme er det Mærsk-ejede firma Innargi, som har satset stort på at etablere Europas største geotermiske anlæg, hvor de vil hente varme 2,5 kilometer nede i undergrunden og forsyne en femtedel af Aarhus Kommunes boliger med jordvarme distribueret via fjernvarmenettet til husholdningernes radiatorer.
I Danmark kalder den nationale energikrisestab (NEKST) på grønne individuelle varmeløsninger. De anbefaler, at staten sikrer udvikling og understøttelse af termonet, hvor ledningerne løber mellem mere end én bygning. Staben fastslår dog også, at der er begrænsede danske erfaringer med den praktiske organisering og etablering af termonet.
Samtidig er der uklarhed omkring reguleringer.
Billede af geotermiske slanger i en vejkasse. Billede: Søren Erbs Poulsen
Permatopia løb også ind i en del regulatoriske udfordringer, da de skulle sætte systemet op tilbage i 2015, fortæller Lars Hovmand Lyster. Tanken var oprindeligt, at fællesskabets 225-kilowatt store vindmølle skulle levere strøm direkte til husstandene, men det spændte Danmarks daværende regler for energifællesskaber ben for.
De enkelte huse måtte ikke dele strøm indbyrdes, og derfor valgte Karise Permatopia at gå med en central løsning, hvor vindmøllen i stedet forsynede fællesgården og varmeforsyningen. Derfra kan strømmen “sælges” og sendes ud til de enkelte beboere.
Ifølge Lyster havde det været smartere med en decentral løsning, hvor noget af varmen blev skabt af varmepumper og solceller direkte ved de enkelte familier.
”Kommer vi højt op i temperatur, sker der et ret stort varmetab, når væsken transporteres rundt i vores cirkulationsloop. Derfor bør man tænke i kombinationer, hvor særligt varmen til brugsvand genereres af mindre varmepumper ved boligen,”
Han understreger, at selvom beboerne selv agerer ”varmemestre” i den daglige drift, er det alfa og omega at lave serviceaftaler med professionelle leverandører. Specielt for at sikre, at lovgivningsmæssige krav til for eksempel trykprøvning eller vedligeholdelse af brand- og sikkerhedsudstyr overholdes.
Jordvarme er en alternativ opvarmningsform sammenlignet med andre kilder som naturgas, træpillefyr eller luft-til-vand varmepumper.
Ifølge Videncenter Bolius er de største fordele ved jordvarme, at det er miljøvenligt og en god måde at fremtidssikre sin bolig på. Dog er installationen en dyr investering, som kræver et stort og frit have eller markareal, hvor der er plads til at grave ned i jordlagene.
I de kommende år er der alligevel et stort potentiale for at anlægge jordvarme for flere af de omkring 40 procent danske husstande uden for fjernevarmenettet, mener miljø NGO’en VedvarendeEnergi. Organisationen opfordrer blandt andet private forbrugere og kommuner til at etablere lokale energifællesskaber til fælles varme- og elproduktion.
Men jordvarme net kræver plads og koordinering i mindre landsbyer, hvor folk bor tæt sammen i centrum, bemærker Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi.
”Fjernvarme har sin begrænsning, da lange net er dyre. Så jordvarme er et godt alternativ uden for byerne. Hvis der ikke er plads til jordslanger ved de enkelte huse, kan man anlægge fælles jordslanger i marker og andre åbner områder. Jorden må bare ikke være for leret,”
På et praktisk plan kan termonet med fælles jordslanger etableres som et fjernvarmesystem, hvor brugerne betaler en tilslutningsafgift og får varme via en varmepumpe i deres hus. Jordvarmeslanger, fordelingsnet og eventuelt individuelle varmepumper ejes da af et forbrugerejet andelsselskab, ligesom mange almindelige fjernvarmeværker, uddyber Olesen.
Systemet er kollektivt, hvilket kan gøre det lettere at få folk med, mener Vedvarende Energi, som opfordrer de danske kommuner til at støtte op med billige lån til installation af nye termonet rundt om i landet.
