Politikerne i Danmark har truffet en beslutning om, at vi skal lægge 75,000 tusind hektar produktionsskov om til urørt skov og etablere minimum 15 naturnationalparker, hvor den menneskelige påvirkning minimeres.
Opgaverne er vigtige for at sikre biodiversiteten på sigt, fordi der skabes varierede naturområder til gavn for vores truede og sjældne arter. De truede arter er afhængige af levesteder som skovenge, blomstrende buske, gamle træer og dødt ved for at overleve.
Læs også: Opinion: Skovene skal ikke gøres urørte men drives multifunktionelt
Og det ser man pt. ikke meget af i forstligt drevne skove.
Derudover vil etableringen af større og mere varierede naturområder gøre naturen mere robust overfor ekstreme klimahændelser som tørke, oversvømmelser, brand med mere, ligesom de vildere landskaber vil lagre store mængder CO2 – både over og under jorden.
Naturgenopretningen kræver dog en aktiv indsats.
Lang hen ad vejen passer urørt skov sig selv. Men vi har brug for dygtige folk i den indledende naturgenopretningsfase, hvor hovedopgaven er at genskabe de oprindelige rammer for naturen.
Her kan skov- og naturteknikere samt fogeder bidrage med at:
- Genetablere moser og vådområder.
- Fjerne invasive arter.
- Veteranisere træer.
- Skabe rammerne for naturlig græsning.
- Lave stier og guide i skovene.
Vi skal have genskabt den naturlige vandstand, så drænede moser, søer og vandhuller genopstår. Det sker blandt andet ved at sløjfe dræn og grøfter, så vandet ikke ledes væk fra skovene hurtigst muligt, men får lov at forme landskabet gennem de naturlige svingninger i vandstanden. Mange arter er knyttet til vand i skovene.
Læs også: Opinion: Vi taler alt for lidt om jord!
For det andet skal eksotiske og fremmede arter fjernes – særligt de invasive. Her snakker vi primært nåletræer, man oprindeligt har hentet hjem fra Nordamerika og Asien, fordi de trives godt i vores klima og giver godt tømmer. Men de understøtter ikke danske skoves biodiversitet.
Et godt eksempel er Sitkagran. Den spreder sig meget effektivt og spirer op i løvskove eller moser, og fordi den ikke bides af hjorte, kreaturer og heste, er der brug for hjælp fra fagligt dygtige skovarbejdere til aktivt at fjerne den samt andre uønskede træarter.
I naturlige skove er der mange gamle træer, som har skader fra storme, ild og græssende dyr. Man kan aktivt fremme disse skader ved en proces, der kaldes veteranisering. Det kræver dygtige fagfolk og teknisk snilde at beskadige træerne på en måde, så der opstår sår, revner, hulheder og andre strukturer. De er nemlig vigtige levesteder for f.eks. biller som eremit og eghjort.
Store dyr som heste, køer, bison og vildsvin er også vigtige, fordi de æder af græs, urter, træer og buske, så der udvikles en mere varieret og uensartet vegetation. Processen giver både blomstrende urter og buske til insekter og bier og et mere varieret landskab.
Det kræver dog, at vi har folk i skovene, der sikrer gode vilkår for naturlig græsning. Der skal opsættes og vedligeholdes hegn, så dyrene ikke løber ud på veje eller ødelægger marker, og dyrene skal tilses, så man lever op til dyrevelfærdsloven.
Det er en anden og meget vigtig opgave for skovarbejderne.
Og så skal vi have mange flere mennesker ud og få spændende oplevelser i de urørte skove og naturnationalparkerne. For hvis man holder af noget, vil man gøre mere for at beskytte det.
Det kræver både gode stier og adgangsforhold, men også nogle dygtige guider, der kan være med til at give de besøgende store naturoplevelser. Nogle at de bedste til at lave stier, sikre adgang og dele deres tekniske viden og begejstring er selvfølgelig dem, der arbejder i skovene dagligt. Her ligger en stor opgave for kommende skov- og naturteknikere.
I de kommende år vil vi også få behov for kvalificeret rådgivning fra erhvervsfaglige inden for jordbrug, når private skov- eller jordejere vil omlægge deres skove. Det kan være, at de ønsker mere varierede arter, dyr til græsning eller noget tredje. Alt sammen vil være at foretrække frem for ensartede produktions-plantager.
Der ligger et kæmpe arbejde med at dygtiggøre sig i, hvordan vi kan kombinere granskove til produktion med biodiverse tiltag.
Generelt går vi ind i en tid, hvor der ligger en stor og spændende opgave for skovens ansatte med at skabe rammerne for en vildere natur i det danske landskab, så biodiversiteten igen kommer til at trives.
