Lavet i samarbejde med Søren Erbs Poulsen, geolog og forsker i teknologier til fremtidens vedvarende varme- og køleforsyning ved VIA University College i Aarhus. Foto: Søren Erbs Poulsen
Lige så snart, at man bevæger sig ned under jordens overflade, stiger temperaturen.
Årsagen er, at undergrunden har en masse varme til overs fra dengang, at planeten blev dannet. Man kalder dette for “formationsvarmen”. Desuden holder undergrunden også ikke-farlige radioaktive bjergarter, der ligeledes bidrager til at øge temperaturerne. Er der underjordisk vand i større dybde, bliver den automatisk opvarmet.
Jordens varme kaldes for geotermi. En af de hyppigste måder at bruge geotermisk varme i Danmark på er ved at pumpe varmt vand op til overfladen og overføre det til et fjernvarmesystem via enten en varmeveksler eller en varmepumpe.
Læs også: Kathmandu: Sådan holder undergrunden campus-bygning 19 grader varm året rundt
Viden om de underjordiske temperaturer er essentielt, fordi man netop kan bore ned og indvinde energien til husstandes varme- og elforsyning. Det kræver dog, at de jordlag, man graver i, indholder små “lommer” eller hulrum, som giver plads til, at vand kan bevæge sig frem og tilbage. Ligesom hvis man fylder en spand på stranden med sand og kommer vand i, der – i stedet for at flyde over – lægger sig mellem sandkornene.
FAKTA: Man taler både om dyb geotermi (fra 800 m og ned til 3000 m) og overfladenær geotermi (dybder på mindre end 800 m). Dyb geotermi har den fordel, at jorden er varmere, jo længere ned man kommer. Der er mere energi at hente.
Hvis vandet er flere hundrede grader varmt, hvilket det for eksempel er i vulkanske områder som på Island, kan man hente skoldhed damp op fra undergrunden og bruge det til at drive en turbine, der producerer elektricitet. Men det kan vi ikke herhjemme, fordi temperaturen kun stiger 25 – 30 grader per kilometer i dybden.
Derfor rækker potentialet herhjemme “kun” til fjernvarme og ikke elektricitetsproduktion.
I en tid hvor vi i den grad skal opskalere og udnytte vedvarende energikilder, kan det derfor måske undre, at mindre end 0,1% af den danske varmeproduktion kommer fra geotermiske kilder. Faktisk er der anno 2022 kun ét fungerende geotermisk anlæg ved Thisted.
Langt størstedelen af fjernvarmen kommer fra kraftvarmeværker, hvor varmen er et spildprodukt af elproduktionen, der sker ved afbrænding af affald, flis, halm, naturgas, olie og kul.
Afbrænding har den åbenlyse slagside, at det udleder CO2 og desuden kræver transport af store mængder brændsel såsom kul, olie og biomasse. Så spørgsmålet er, hvorfor vi ikke i højere grad udnytter jordens varme, når nu vi bor og lever oven på et “uudtømmeligt batteri”?
1. For det første er kunsten at bore det rigtige sted, hvor man ved at der findes porøse og vandmættede hulrum i tilstrækkelig stor dybde. Bagefter skal det afkølede vand kunne ledes tilbage i det samme jordlag. Gør man ikke det, løber produktionsboringen tør for varmt vand.
2. Dernæst er det både dyrt og risikabelt at etablere dybe boringer, som er nødvendige for at nå ned til de høje temperaturer. Det koster normalt et tocifret millionbeløb at etablere én boring. Herudover er der en lang række forundersøgelser, der skal afklare om jordlagene er velegnede til indvinding af geotermisk varme.
I Danmark vurderer eksperter, at geotermien kan levere 30% af vores fjernvarmeproduktion i fremtiden. Den ses som en af de centrale løsninger til at erstatte både fossile brændsler og biomasse.
