Foto: Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder
På Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder stifter eleverne på både landmands-linjen og jordbrugsmaskinfører-linjen kendskab med skolens farmdroid allerede på grundforløbet. Den er selvkørende og kan lue for eksempel en roemark til næsten perfektion – hvis den får den rigtige instruktion.
Læs også: Sådan bruger landmand digitale tildelingskort for at spare på gødningen
Eleverne lærer også, hvordan man med nye computerprogrammer kan lave tildelingskort for gødning af marken, så hvert afgrødeområde får en individuel dosering, samt hvordan man kører med GPS, så maskinen automatisk fordeler næringsstoffer, udsæd eller planteværn derefter.
”Der er sket en stor ændring i de senere år. Vi starter tidligt med at introducere eleverne for nye teknologier og computerprogrammer, som gør, at de kan styre for eksempel robotter på marken eller køre med GPS-traktor.”
Sådan siger Max Frederiksen, som varetager tekniske fag på landbrugsuddannelsen ved Jordbrugets UddannelsesCenter. Han fortæller, at den seneste udvikling gør, at landmænd fremover skal være mere overvågende og mindre udførende.
”De skal både være teknisk nørdede og have den analytiske hjerne til at forholde sig kritisk til data. Og nogle landmænd vil egentlig helst passe dyr og arbejde i marken – de er tilhængere af den traditionelle metode. Men selvom robotterne er kommet for at blive, så handler faget stadig om at forstå jorden og afgrøderne”, understreger Frederiksen.
Læs også: Opinion: Opråb til politikerne – lad økologiske og konventionelle planteavlere samarbejde
Han mener dog ikke, at unge og aspirerende landmænd skal frygte, at digitale værktøjer kommer til at udkonkurrere jobs i fremtiden. Til gengæld bliver arbejdsopgaverne flyttede, således at de mere kedelige og manuelle opgaver – som for eksempel at lue mellem roerækker – formentligt bliver 100 procent outsourcet til en lue-robot.
Udviklingen er del af en bredere udrulning af præcisionslandbrug i Danmark. Det er en paraplybetegnelse for alle de digitale teknologier, som landmænd nu kan benytte til at indsamle, monitorere og analysere data for at optimere gødning og brug af ressourcer i marken.
Allerede tilbage i 2019 fastslog en analyse fra Dansk Statistik, at hver fjerde landmand benyttede præcisionsteknologi, herunder GPS og robotter til såning og luning, sektionsstyring af sprøjter, afgrødesensorer samt software til at beregne kvælstofbehovet forskellige steder på jorden.
Alt dette kræver satellitfotos, jordundersøgelser og/eller droner for at indsamle den nødvendige data.
Ifølge specialkonsulent fra Landbrugsstyrelsen Tobias Feld Snitkjær kan man dele præcisionslandbrug op i to hovedkategorier. Den ene handler om variabel tildeling af gødning på marken, mens den anden handler om selektiv sprøjtning af pesticider, så de kun ’rammer’ ukrudt, skadedyr og svampeangreb.
FAKTA: I 2022 lavede Aarhus Universitet en undersøgelse for Landbrugsstyrelsen. Den viste, at brugen af præcisionslandbrug reducerede udvaskningen af kvælstof med 2 – 3 kilo per hektar. Landmændene kunne derfor bruge færre efterafgrøder.
Begge har den fordel, at de er med til at minimere landbrugets overordnede udledninger af kvælstof og giftstoffer til afgrøder og landbrugsjord. Og det forhindrer ultimativt de skadelige stoffer fra at løbe ud i søer og vandløb samt forurene grundvandet.
“Præcisionsteknologier giver en bedre udnyttelse af sprøjtemidler og gødning. Når man målretter sin tildeling, vil kvælstof optages bedre i planterne. Det er godt for både den miljømæssige bundlinje og landmandens økonomi, fordi der skal bruges færre stoffer,” siger Snitkjær.
Han peger desuden mod fremtiden, hvor vi formentligt vil se flere avancerede teknologier. Det kunne være øget billedgenkendelse af insekter for at bestemme, om de er naturlige fjender mod afgrøderne og derfor skal sprøjtes mod. Eller flere selvkørende markrobotter, der oplades automatisk via solceller.
”Landmanden bliver på mange måder i dag presset til at bruge de her teknologier. Særligt fordi der er flere miljøkrav fra EU’s side til at nedbringe brugen af kvælstof og pesticider. Præcisionslandbrug er nødvendigt for udnytte midlerne bedre og mere præcist, så man får det samme udbytte og samtidig lever op til de skærpede krav,” noterer Snitkjær.
Han oplyser, at Landbrugsstyrelsens tal viser, hvordan der i 2022 var mindst 657 landbrug på nationalt plan, der brugte præcisionslandbrug. I virkeligheden er tallet nok højere, mener han, fordi flere eksempelvis bruger GPS i traktoren uden at ’tælle det med’.
Præcisionslandbrug kræver dog investering i både nyere maskiner og computerprogrammer. Af den grund er det også flest unge landmænd, der køber ind fra nyt af og bruger teknologierne, ifølge Landbrugsstyrelsen.
NyTænk besøgte i foråret landmand Rasmus Eriksen ved Kalundborg. Han er stor fan af præcisionslandbrug, fordi han blandt andet kan bruge data fra satellitbilleder til at vurdere, hvor han skal gøde mest på sine kornmarker.
”Der er lavet rigtig mange forsøg gennem tiderne om forholdet mellem gødningstildeling, udbytte og udvaskning til grundvandet. Og man kan se, at nitratudvaskningen stiger, hvis man overgøder. Her hjælper de nye teknologier,” beretter han.
Rasmus Eriksen er immervæk også ærlig og påpeger, at man skal være klar på at håndtere elektroniske udfordringer i sit landbrugserhverv. For eksempel kan det være svært at få gode og opdaterede satellitdata, hvis himlen er overskyet flere dage i træk. Der kan også være forbindelsesfejl mellem de forskellige terminaler, der skal kommunikere sammen, eller svære softwareopdateringer.
Generelt er det udfordrende at reparere noget, der ikke er synligt, understreger landmanden.
Tilbage ved Jordbrugets UddannelsesCenter ser grundforløbselev på jordbrugsmaskinfører-linjen Tobias Hansen frem til at lære de forskellige landbrugsmaskiner og deres styringsenheder at kende. Særligt er han spændt på, hvordan det bliver at køre traktor med GPS.
”Jeg synes, at teknologierne er interessante, og det er den vej, vi skal. Også for at mindske forureningen, når vi sprøjter,” siger han, men understreger samtidigt, at han er bekymret for, at robotterne vil overtage for meget af det sjove udendørs arbejde ved at være landmand.
Han håber ikke, at hans arbejdsdag ender med, at han skal sidde og styre alt fra en computerskærm.
”I min klasse snakker vi meget om det scenarie. Og det er realistisk, at vi en dag får for eksempel fem robotter per mand, som egentlig bare skal sættes i gang og vedligeholdes. Jeg kan personligt godt lide at arbejde ude, så jeg håber, at billedet bliver mere nuanceret”, siger Hansen afslutningsvis.
