Didier Larsen
Mie Olsen”Det handler i virkeligheden om at bruge mindst muligt og få mest muligt ud af det. Målet er et optimalt ressourceforbrug.”
Sådan beskriver landmand Rasmus Eriksen selv den helt store fordel ved præcisionslandbrug. En betegnelse der dækker over anvendelsen af smarte og datadrevne teknologier som GPS og satellitoptegnelser i landbruget.
Rasmus driver gården Sigridshøj og beskæftiger sig med planteavl. Han er passioneret omkring præcisionslandbrug og bestemte programmer, der hjælper med automatisk at beregne, hvor meget gødning han skal bruge til afgrøderne forskellige steder på marken.
”Programmerne gør, at jeg kan bruge den såkaldte ’Robin-Hood metode’. Den går ud på, at man i tildelingen af næringsstoffer sparer på steder, hvor der i forvejen er kraftig vækst, og giver til områder hvor afgrøderne er svage,” fortæller han.
Normalt gøder han fire gange i vækstsæsonen. Kun i slutningen af sommeren giver det mening at bruge en ’omvendt Robin Hood-metode’ til eksempelvis brødhvede, fordi ekstra tildeling ved kraftig biomasse får så meget proteinindhold som muligt op i kernen.
Rasmus Eriksens gødningsstrategi styres af digitale tildelingskort, som han genererer på computeren.
I programmet Atfarm kan man bruge NDVI-data. Det er satellitfotos taget cirka et par gange om ugen. Når billederne indlæses, laver programmets algoritme automatisk et biomassekort, der viser, hvilke områder af marken, der har planter med tætte (sunde) korn, og hvor der er brug for ekstra næring.
Biomassekortet laves om til et tildelingskort, og dem lægger Rasmus Larsen over på en USB, der sættes i traktoren. Så klarer maskinen i princippet resten ift. handlingen i marken, men man skal selvfølgelig huske at være kritisk over for de forslag, programmet kommer med. Især hvis satellitbillederne er i dårlig kvalitet, påpeger landmanden.
Der kan dog være behov for at bruge flere former for data, når man skal lave et udsædskort (dvs. så nye afgrøder på marken). Her er jordens kvalitet vigtig.
Derfor bruger Rasmus programmet Cropline, som kan visualisere jordprøver og scanningsdata fra markerne. Det giver et overblik over det eksisterende indhold af næringsstoffer som fosfor, kalium og nitrat samt jordens struktur.
Disse data stammer fra en såkaldt em38 scanning (et analyseredskab for eksempel påmonteret en ATV’er, der sender magnetstråling ned i jorden), der sammenkædes med fysiske jordprøver udtaget tre gange per hektar. Når de er omsat til et tildelingskort, er det muligt både at overføre traktorens terminal i skyen eller manuelt via et USB-stik.
”Jordens beskaffenhed er ikke ens, og der er varierende højdekurver. Ofte er der mere næring i lavningerne, end der er på bakketoppene. Nogle markområder har mere sandet jord, mens der er meget ler andre steder. Vi prøver i virkeligheden at kompensere for de her ting ved at lave digitale tildelingskort og udsædskort. Man kan også lave specifikke tildelingskort for næringsstoffer og planteværn,” understreger landmanden.
En af de gode resultater for miljøet er, at man kun giver marken den gødning, der er brug for.
På den måde mindsker man udvaskning af eksempelvis kvælstof til grundvandet, og sikrer den bedst mulige plante-optagelse af gødningen. Desuden giver analyseværktøjerne gode muligheder for at måle på direkte udledt CO2 per produceret afgrødeenhed og forbedre løbende.
Rasmus Eriksen noterer, hvordan han med hjælp fra præcisionslandbrug kan reducere tildelingen af kvælstof på udvalgte markområder, uden at det går ud over udbyttet.
”Hvis vi bruger for mange ressourcer, vil vi også få en unødvendigt høj CO2-udledning,” siger han afslutningsvis.
Sigridshøj gård dækker 420 hektar, og Rasmus har drevet den i fem år. Han er tredjegenerations-landmand og den første i familien, der beskæftiger sig med de nye tildelingsteknologier.
