For uvedkommende ligner alle kornplanterne på forsøgsmarken hinanden. Stråene og aksene ser ens ud, som de står i hundredevis på rad og række. Men det er en fuldstændig forkert antagelse. De er alle forskellige, understreger planteforædler Anders Borgen.
Han har nøje udvalgt og sået hver enkelt sort for at teste deres egenskaber over en årrække. Kornsorterne er planlagte led i et mangeårigt eksperiment, der foregår dels i markerne ved Støvring og dels i et laboratorium ved Mariager.
I samarbejde med foreningen Landsorten arbejder Anders Borgen med at teste og udvikle henholdsvis vårhvede og vinterhvede for at fremavle resistente egenskaber over for særligt udbredte og skadelige plantesygdomme. Arbejdet kræver nøjsomhed og tager lang tid.
Når vi finder nogle modstandsdygtige planter, går vi ind og tager en DNA-prøve for at lave et genetisk fingeraftryk. Lidt ligesom man gør i en kriminalsag, hvor politiet tager en spytprøve fra en mistænkt. Vores formål er dog ikke at afsløre en gerningsmand, men at finde de bedste planteegenskaber.
At komme stinkbrand til livs uden sprøjtemidler
Planteforædler Anders Borgen udvælger kornplanter i en mark, som han bevidst har inficeret med svampesygdommen stinkbrand.
Anders Borgen er meget motiveret for at undersøge sygdommen stinkbrand, der sætter sig på planternes kerner og får dem til at rådne. Man kan ikke umiddelbart se skaden på en hvedes aks, men hvis man åbner det og tager kernen ud, afsløres svampeinfektionens sorte sporer.
Det stinker, uddyber planteforædleren, ligesom rådne fisk i en container i Skagen Havn. Men værst er, at hvis en landmand eller gartner får stinkbrand på sin mark, er høsten dømt til at give et dårligt udbytte, da symptomerne spreder sig med lynets hast. Hvis først én plante rammes, kan landmanden vinke farvel til en profitabel sæson.
I 2025 har Anders Borgen og Landsorten testet sygdommen på intet mindre end 500 forskellige sorter af vinterhvede, inklusiv både aktuelle sorter i dyrkningen, som eks. ‘Skagen’, men også eksotisk materiale fra genbanker, som eks. tyrkiske landsorter.
Hele marken er blevet inficeret med 10 forskellige smitteracer af stinkbrand. Kunsten er at se, hvilke sorter der bliver angrebet, og hvilke der helt går fri.
De planter, der har et resistensgen, tager Anders Borgen med ind i laboratoriet til DNA-tests.
I sidste ende handler planteforædling om at finde de resistente gener og sørge for, at de fremavles i fremtidens sorter.
Men det er ikke helt så enkelt. Ud af de 500 sorter må man også finde en version, der har andre ønskværdige egenskaber til dyrkning.
Borgen undersøger kornblade for at forstå, hvordan forskellige svampesygdomme angriber.
En god kornsort skal jo kunne det hele. Den skal især have en god bagekvalitet, men også kunne konkurrere mod ukrudt i marken, smage godt og være modstandsdygtig over for de helt gængse plante-dårligdomme som gulrust og lejesæd.
Det betyder, at de resistente sorter ikke bare automatisk udvælges ‘som vindere’. De skal først krydstestes for andre gener, for i sidste ende handler opgaven om at finde den gensammensætning, der tilsammen udgør en ‘superplante’.
Og det tager ekstremt lang tid for en indavlet korntype bruger ti år på at blive genetisk stabil. Anders Borgen er bevidst om, at han ikke kommer til at se resultatet af sit arbejde, før pensionsalderen for længst er nået.
Han leverer årligt frø til Landsorten, en medlemsforening for hovedsageligt landbrugsfaglige og interessenter. Medlemmerne kan få fingre i økologisk såsæd af specielt udviklede sorter, som dem, der fremavles i Støvring.
Hele projektet er målrettet økologiske dyrkningsmetoder, hvor kemiske sprøjtemidler er no go. Det handler om at gøre kornsorterne naturligt modstandsdygtige over for sygdomme i de tidlige vækststadier og dermed undgå at anvende bejdsning – hvor frøene dyppes direkte i pesticider, der virker under jorden.
Almindelige pesticider er udviklet med henblik på at blive nedbrudt af bakterier, når de rammer jorden for at mindske risikoen for udvaskning og begrænse effekten på jordlevende organismer. Det er bejdsemidler ikke. De er derimod udviklet til at forblive aktive, også efter at de kommer i kontakt med jord.
Og de har en halveringstid på fire år.
Det er et alvorligt miljøproblem, og derfor skal der findes bæredygtige alternativer til økologiske bedrifter.
Vårhvede med internationale gener
Anders Borgen er uddannet agronom og har arbejdet med planteforædling i knap 20 år.
Han har selv omlagt sit barndomshjem på Møn til økologisk drift og skrevet en ph. d.-afhandling om stinkbrand. På alle måder bruger han sin akademiske baggrund til at udføre jordnært og praktisk arbejde i marken.
Vi laver forskning og kortlægger de gener, der har betydning for stinkbrand og andre plantesygdomme. Den viden kan publiceres i tidsskrifter verden over. Men mit arbejde har et meget konkret og praktisk sigte – at lave kornsorter, der ikke bliver syge.
Han har tidligere fået midler fra EU’s forskningsprogram ‘Horizon’, og i øjeblikket er hans største projekt finansieret af Landbrugsministeriets Udviklingsprogram.
I den anden forsøgsmark dyrker Anders Borgen vårhvede, og her eksperimenterer han med krydsning for at fremavle ‘supersorter’, der både er resistente over for gængse plantesygdomme som meldug og rust, har nogle proteiner der gør dem gode at bage med og er lange og robuste i kampen mod ukrudt på marken.
I konventionelle landbrug er det tilladt at bruge herbicider og fungicider (mod henholdsvis ukrudt og svampeangreb), men økologer kan ikke sprøjte for eksempel ukrudt væk. De har desuden et lavere forbrug af gødningsmidler, og derfor er det vigtigt at udvikle nogle kornsorter, der kan gro nemt og har naturligt stive, lange og stærke strå.
Der må under ingen omstændigheder komme lejesæd, så det handler om at finde en sort, der er stærk nok til at kunne gro under det konventionelle gødningsniveau, deler planteforædleren.
For at krydse korn fjerner han støvdragerne med pollen fra blomsten.
Alle kornsorter i marken skal helst sammensættes på en måde, så Anders Borgen kan finde frem til en ‘superplante’.
Generne er hentet fra hele verden og brugt til at skabe eksotiske miks mellem for eksempel en amerikansk hvede med purpurfarvede lilla kerner og en svensk vårhvede med gode dyrkningsegenskaber, der førhen er blevet krydset med en blå art.
På nogle måder minder det lidt om den ‘gale videnskabsmands udendørs eksperimentarium’. Selvom kornmarken står idyllisk hen i maj heden. Der er da også stringent kontrol med krydsningerne, understreger Anders Borgen og tilføjer med et smil:
Det er ikke et diskotek det her.
Jeg bestemmer, hvem der finder sammen og hvordan.
Efter at have besøgt forsøgsmarken i Støvring vænnes det utrænede øje til at spotte forskellene i hver enkelt korntype. De ligner pludselig ikke hinanden længere. Måske man – ligesom Anders Borgen – udvikler en nøjsomhed og kærlighed for den genetiske detalje.
