I november 2021 besøgte NyTænk en landsby ved navn Satavaiya i de nepalesiske bjerge. Her viste maskiningeniør Bibek Gautam fra organisationen Centre for Rural Technology (CRT/N), hvordan en lille vandturbine gav elektricitet til borgerne.
Med store højder i Khanikhola-området var der mange naturlige steder, hvor vandet kunne falde for eksempel 10 til 20 meter lige ned gennem en åben kanal. Bevægelsen genererer såkaldt kinetisk energi.
Det er en energi skabt af højdeforskellen i flodløbet. Dernæst kan den strategisk konverteres til rotationsenergi i for eksempel en vandpumpe eller mølle, fortalte Gautam.
FAKTA: Kinetisk energi er “bevægelsesenergi”. Det dannes, når et fysisk objekt bruger kræfter på at flytte sig fra A til B. Når man for eksempel skubber eller drejer noget, overføres energien til objektet. Et godt eksempel er en gammeldags mølle.
Et lille stykke uden for landsbyen havde beboerne installeret en 7,5 kilowatt vandturbine, der gav strøm til godt 60 husstande. Det har krævet en mindre omlægning af flodens naturlige løb at lede vandet gennem en kanal og ned til turbinen.
Lille vandturbine giver strøm dagligt
Når vandet rammer turbinen, får det den til at rotere, hvilket bevæger generatorens motor rundt ved hjælp af en remskive, fortalte lokal installatør Bikash Shrestha.
Han tilføjede, at småskala vandturbiner normalt sættes til maksimal effekt. Sker det, at brugerne ikke har behov for al strømmen, så “dumpes” den overskydende del automatisk i en vandvarmer.
NyTænk spurgte en af borgerne i Stavaiya om, hvilken forskel det gør at have strøm.
“Vores landsby ligger meget øde i et bakket landskab, og derfor har vi ikke adgang til nærliggende markeder. Vi producerer stort set alt lokalt fra egen landbrugsjord og er ikke koblet til det nationale elnet. Derfor har det forbedret vores levestandard markant at få adgang til elektrisk lys.”
Sådan fortalta landsbybeboer Durga Bahadur Bishwakarma. Han arbejder som smed og bemærker dog også, at den nuværende kapacitet på 7,5 kilowatt strøm ikke rækker langt nok til hans arbejdsbehov.
“Jeg vil gerne bruge tungere maskineri som en svejsemaskine eller en kværn. Men det er ikke muligt med systemet. Det ville være godt med en større elektrisk kapacitet, så vi kunne producere forskellige ting til husholdningen i metal og jern,” sagde han.
Casen viser, hvordan selv primitive landsbyer kan bruge vandkraft til at generere elektricitet. Energiformen er vedvarende og bæredygtig – så længe man undgår for store flod-omlægninger og store dæmninger, bemærkede maskiningeniør Bibek Gautam.
Men den illustrerer også, at det kan være svært at skalere vandenergi op, så det batter, hvis man skal bruge mere avancerede teknologier eller bare har et moderne energiforbrug i boligen.
Og spørger man Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er det netop en af grundene til, at vi ikke i synderligt omfang bruger vandkraft i dagens Danmark. Metoden er ellers relevant i en tid, hvor priserne på gas og el stiger med historisk – og problematisk – fart, og hvor alle alternative vedvarende energikilder skal i spil.
Svært at udnytte teknologi i Danmark
“Herhjemme har vi ikke brugt vandkraft for alvor siden begyndelsen af 1900-tallet. Det var dengang, at Danmark blev elektrificeret for første gang, og hvor det største anlæg var 3 megawatt – stort efter datidens forhold men meget beskedent efter nutidens målestok”, fortæller Østergaard og tilføjer:
“Årsagen til, at vi ikke rigtigt benytter vandkraft til at skabe energi i Danmark, er simpelthen, at det ikke batter i forhold til nutidens energiforbrug. Vi har hverken særligt vilde højder eller stærke strømme.”
Mens andre europæiske lande som Schweiz og Østrig udnytter naturlige vandstrømme i bjergene, så findes Danmarks største potentiale i havet. Poul Alberg Østergaard bemærker, at der for 10 – 20 år siden var et større fokus på opstille såkaldte bølgeanlæg herhjemme. Anlæggene kan for eksempel virke ved, at bølger rammer en cylinder med luft og får den til at bevæge sig op og ned og dermed driver en lille generator.
Andre muligheder baserer sig på at sætte turbiner op i et stræde mellem to øer, hvor tidevand og stærke havstrømme kommer ind på jævnlig basis. Men det er mere oplagt ved kysterne ud for lande som Skotland, Norge og Island, noterer Østergaard.
Det er dog ikke uproblematisk med f.eks. bølgeanlæg eller andre installationer til havs. “Problemet er også, at det kræver stabile anlæg, der kan holde til orkaner og meget høje bølger. Og førhen er de simpelthen blevet slået i stykker. Siden tror jeg virkelig, at vandenergi er blevet udkonkurreret af vindmøller og specielt solceller, som er faldet meget i pris. For investorer er der ikke et økonomisk incitament til at putte penge i f.eks. bølgeanlæg, fordi det er uvist, om de vil fungere og generere overskud,” uddyber han.
Østergaard bemærker dog afslutningsvist, at bølgeanlæg i teorien kan spille godt sammen med for eksempel offshore vindmøller. Bølger er nemlig lidt forsinkede ift. vinden, så de vil kunne “erstatte” den, når det ikke blæser.
Samtidig understreger han, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan anlæggene kan konstrueres.
