“I Bangladesh er der godt seks millioner hjemmesystemer med solceller, og de fleste genererer mere elektricitet, end hver enkelt husholdning kan forbruge eller opbevare i deres batterier. Derfor har vi gjort det muligt at handle internt med den overskydende elektricitet.”
Sådan fortæller energiingeniør Abdul Arif, projektleder for virksomheden Grameen Shakti. En organisation der er specialiseret i bæredygtig energiudvikling og har stået for at installere omkring en tredjedel af alle private solcelleanlæg i Bangladesh.
Abdul Arif har taget NyTænk med til den lille bjerglandsby Mokampunji for at vise, hvordan de omkring 20 husstande udveksler solenergi via en såkaldt tovejs-energimåler med en digital betalingsmekanisme tilknyttet. Måleren kobler alle husstandene sammen i et mini netværk, der minder om et klassisk landsdækkende elnet.
Teknologien består af fem elementer
- Solpaneler (også kaldt pv-moduler).
- Et indendørs batteri til at opbevare solenergien i maksimum tre dage.
- Kabeludgange som kan tilsluttes forskellige enheder.
- En tovejs-energimåler med et indbygget display til at vise hver husstands saldobalance.
- Antenne og wifi router der forbinder hver husstands boks i ét samlet netværk.
Energimåleren – eller boksen – har forskellige indgange, viser Abdul Arif. Hver husholdning kobler sin boks til naboernes via kabler. Så snart boksen er online, viser displayet, hvor mange taka (den lokale valuta i Bangladesh), der er at købe og sælge solenergi for.
Boksen kan sættes til forskellige indstillinger. Auto-tilstand oplader automatisk hjemmets batteri først og overfører derefter automatisk den overskydende solenergi til landsbyens el-net. Salgs-tilstand sørger for, at 100 procent af energien afsættes til nettet.
“Muligheden opstod oprindeligt ved, at vi allerede for 20 år siden designede vores hjemmesystemer med solceller. Dengang brugte landsbyerne CFL-pærer, som krævede 7 til 10 watt. I dag anvendes i stedet energibesparende LED-pærer, som kun bruger 3 til 5 watt. Dvs. at mange familier nu har overskydende energi. Særligt fordi batterierne kan oplades til at holde i tre dage, hvilket sjældent er nødvendigt i et land med så meget sol som Bangladesh,” forklarer Abdul Arif.
Det er energivirksomheden SOLshare, der står bag den omtalte energimåler.
De har designet en app med online brugerinformation på hver husstand. Den gør, at brugerne altid kan aflæse deres solenergi-balance, fordi al salg og køb automatisk registreres som plus eller minus på kontoen.
Lignende løsning på vej til europæiske lande
Ifølge Sebastian Groh, administrerende direktør i SOLshare, er det kun et spørgsmål om tid, før vi vil se lignende systemer til at dele uudnyttede energiressourcer fra solpaneler i Danmark og andre europæiske lande.
“Vi har bygget det første elnet af sin slags i verdenen. Men udviklingen sker allerede omkring os. Af den simple årsag, at prisen på solpaneler er faldet 80 til 85 procent over de sidste ti år. Så det bliver billigere at bruge, så længe man genererer energien dér, hvor den skal bruges. Dvs. ikke hvis man hver gang skal overføre de til store og centrale kraftværker,” siger han.
Hvis danske husstande skal handle lokalt med solenergi kræver det, ifølge Sebastian Groh, at omkostningerne for at opbevare solenergien falder. Med andre ord – der skal billigere og nemmere batterier til.
“Forestil dig, at om du om nogle år kan gå ned i IKEA og købe dit solpanel og batteri som en nem plug-and-play løsning. Hvis du sammenkobler sættet med dine naboers, kan du for eksempel forsyne dig selv halvdelen af tiden og købe dig til den anden halvdel,” tilføjer han.
Spørgsmålet er, om det er en teknologi, der kan fungere og er bæredygtig i Danmark?
NyTænk har spurgt Simon Møiniche Skov, sektionsleder ved Teknologisk Institut. Han fortæller, at vi har teknologien til at gøre det, men at setuppet vil være mere avanceret end i Bangladesh og derfor kræve autoriseret installation.
“Vi kører jo vekselstrøm i Danmark, så man skal bruge en inverter til at omdanne solenergien fra panelerne fra jævnstrøm. De invertere vi bruger i Danmark er også typisk mere avancerede med indbyggede funktioner til at understøtte elnettet, kobling til cloud-løsninger osv. Strømmen skal så kobles til enten elnettet eller et lokalt batteri – typisk et i lithium,” forklarer han.
Udfordringer spænder ben i Danmark
Han tilføjer, at den hardware løsning vil være betydeligt dyrere end systemerne i Bangladesh. Ikke mindst fordi danskere generelt har et større elforbrug og derfor bliver komponenterne dyrere. Med en højere pris skulle man skabe et system, der aldrig står i tomgang med ikke-udnyttet energi.
EU har i sit nye direktiv om Vedvarende Energi foreslået, at små borgerfællesskaber deler solenergi direkte med hinanden. Men i Danmark er det svært at lave økonomisk bæredygtigt, fortæller Simon Møiniche Skov.
“Det er simpelthen ikke en holdbar businesscase herhjemme, fordi du ikke må eje infrastruktur som privatperson eller handle med energi uden om det nationale elnet. I teorien kunne et bofællesskab godt eje et stort batteri på en fælles matrikel og dele solenergien internt. Men så snart det krydser grænsen mellem to forskellige matrikler, kommer der en dobbelt afgift på til netselskabet og staten – dvs. både hos “sælger” og “køber”, uddyber han.
Ved Teknologisk Institut har de forsøgt at starte projekter op omkring borgerenergifællesskaber og solbatterier i danske lejlighedskomplekser – dog uden succes. Der er nemlig en anden problematik. Det er for besværligt og dyrt at investere i en udskiftning af netselskabets måler i udlejede boligkomplekser.
Især når man tager risikoen for flere solfri dage samt de nuværende batteriers begrænsninger i betragtning.
“En typisk familie har et standardforbrug på 4500 kWh om året, hvilket giver cirka 12 kWh (12,000 watt-timer om dagen). Om sommeren bruges der lidt mindre energi og om vinteren lidt mere. Du kan godt købe batterier til privat brug på 6.000 watt-timer til solcelleanlæg. Men det dækker kun halvdelen af det gennemsnitlige dagsforbrug. Og så vil der være flere uger om året, hvor der ikke er sol nok”, pointerer han.
Han tilføjer, at der er mulighed for at købe 12,000 kWh batterier i dag, men at prisen, inklusiv installation, hurtigt kan løbe op i 150,000 kroner. Omvendt koster en fastprisaftale på el måske 8,000 kroner årligt.
“Risikoen for at stå flere uger uden strøm i hjemmet, fordi man har satset og sendt sine sikringer retur til netselskabet, tror jeg simpelthen ikke, at de danske forbrugere er klar til at løbe”, bemærker Simon Møiniche Skov afslutningsvist.
