»Vi bruger primært rød jord, vand og sand til at lave komprimerede mursten, som holder godt, fordi der er naturligt ler i jorden. Der skal ikke bruges ild i processen og kun en meget lille del cement.«
Sådan fortæller Saravanan A., stifter af det udendørs produktionssite Advika Builders i Sydindien.
Her laver de mursten af en alternativ blanding i hånden, før den kommes i en semi-automatisk trykmaskine drevet af både elektrisk strøm og håndkraft. Processen tager kun et par timer, før der er mursten på standardstørrelser som 24 x 9 centimeter.
Først tager arbejderne en trillebør fyldt med maskine-knust jord og kommer en smule cement og sand i af to omgange. Herefter tilsættes 25 liter vand, og det hele blandes manuelt med hænderne.
Mikset giver 30 til 35 mursten, og de skal stå i cirka en måned, før de er tørre og faste nok til at transportere videre.
Hele processen foregår uden forbrænding eller brug af ild.
“Det kaldes økovenligt, fordi vi kun bruger omkring fem procent cement. Så der skal ikke anvendes kemikalier, og produktionen udleder meget lidt CO2. Murstenene kan nemt brydes ned igen og opløses til mudder,” siger Saravanan.
Saravanan påpeger, at man kan tage jorden fra udgravningen til en bygnings fundament. På den måde undgår man at skulle hente materialerne udefra. Overskydende huller kan efterfølgende udnyttes kreativt til eksempelvis regnvandsopsamling. Pointen er, at man alt i alt prøver at minimere påvirkningen af naturen mest muligt.
FAKTA
Klassisk beton af cement forurener meget, fordi der udledes store mængder CO2, når kridtet indeni opløses. Derudover kræver det et meget stort energiforbrug at producere beton mursten.
NyTænk er på besøg i Auroville – en eksperimenterende by beliggende ved den indiske syd-østkyst.
I årtier har både indere og tilrejsende bosat sig her for at skabe et alternativt og mere bæredygtigt samfund baseret på lokal produktion.
Der er flere kreative håndværkere her, som tester nye bygningskonstruktioner med sand, mudder og kalk. De undersøger både holdbarhed, modstandsdygtighed og produktion og arbejder på, hvordan man kan forbruge ting fra nærområdet.
Lige ved siden af Advika Builders ligger det eksperimenterende videns- og uddannelsescenter ‘Earth Institute’.
Her arbejder blandt andet arkitekter og frivillige med research af forskellige jordtyper fra Indien og hele verden. De finder ud af, hvordan specielle kombinationer af henholdsvis ler, sand, grus og silt i jorden passer med forskellige produktionsmetoder, fortæller Kishor G. M., arkitekt ved Earth Institute.
“Det handler om kornets størrelse. Ler er det fineste. Så kommer silt, sand og til sidst grus. I en jordprøve analyserer vi, hvor stor en procentdel, der er af hver,”
siger han og tilføjer;
“Hvis du har ler, så passerer vand ikke igennem. Til gengæld er ler ikke godt, når vi skal tryk-kompresse til mursten, så derfor er der brug for en stor del sand, der har mere grovkornede partikler.”
Han understreger, at jord er genialt at bygge med, fordi det er tilgængeligt for alle mennesker i verden. Earth Institute hjælper bygherrer rundt omkring med at vurdere, hvordan de bedst kan lave mursten ud af den jordtype, der er på byggepladsen.
Saravanan har også samarbejdet tæt med instituttet, som lærer både lokale og praktikanter fra storbyerne forskellige metoder til at lave mursten af mudder og andre jordtyper. Undervejs indsender han jordprøver til test i centeret, som vender tilbage med vejledning til blandingsforhold, og hvorvidt den bestemte jordtype for eksempel er solid nok til at danne en ydervæg.
Hans mursten kræver særligt, at jorden indeholder en del ler. Det kan ikke være sort “bomulds-sand”, som er alt for løst i strukturen og hovedsageligt bruges inden for landbruget i subtropiske egne.
Helt centralt er, at murstenene nemt kan adskilles til deres naturlige komponenter (sand, jord og vand) efter brug. På den måde kan ressourcerne genbruges og indgå i et mere cirkulært kredsløb, understreger han afslutningsvist.