Opinion: International udveksling kan øge landmænds klimabevidsthed

Af
Lavet af Nikolaj Houkjær, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Foto: Natalia Krasnianska

Bæredygtigt landbrug starter på mange måder herhjemme. Det handler om at spise efter årstiderne, dyrke økologisk, afsætte lokalt, fokusere mere på planteprotein og generelt have en forståelse for landbruget som helhed – herunder hvilke energiformer, der bruges, genanvendes og hvordan affald sorteres.

Men på Kalø Landbrugsskole har vi også et stort fokus på international sparring. Vi har et internationalt studiemiljø og vi glæder os over, at vores elever både kommer fra Danmark og fra hele Europa til Kalø for at lære om økologi og tager på international udveksling som en del af deres uddannelse.

En fjerdedel af eleverne på Global Organic Farmer-uddannelsen kommer til Kalø fra andre europæiske lande som Spanien, Italien, Tyskland og Portugal. De fortæller om, hvilke udfordringer de oplever syd for grænsen, hvor klimaforandringerne ofte ses langt tydeligere end i Danmark. For eksempel har man på vores søsterskole i Manresa lidt nord for Barcelona – hvor vores hovedforløbselever netop har været – stort set ikke haft regn siden november sidste år. Noget som historisk set er atypisk for den egn og selvsagt katastrofalt for de lokale landmænd på egnen.

Det er en øjenåbner og på en måde bringer det forandringerne tættere på vores elever, der på første parket oplever klimaændringerne også under deres uddannelse. Det giver en konkret forståelse af, hvordan eksempelvis overgangen til et mere plantebaseret landbrug med mindre CO2-udledning er vigtigt for både kloden og levevilkårene i andre lande.

Arkivfoto af Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Arkivfoto af Kalø Økologisk Landbrugsskole.

I vores klasselokaler kan elever udveksle erfaringer fra deres egne ophav og sammen med underviserne komme med innovative løsninger på fælles udfordringer. Lige nu handler det rigtig meget om klimasmart landbrug, hvor landmanden bliver mere effektiv med brug af nye teknologier, genanvendelse, reduktion og optimering af sparsomme ressourcer, som sætter mindre aftryk på naturen. Men samtidig handler det faktisk også om at se tilbage – ”back to basic” så at sige – hvor vi dyrker det, vi har behov for, der hvor vi er. Vi kan lære meget af, hvordan man dyrkede landbrug før i tiden, før bulk-produktion og sprøjtemidler. Dengang var forbrugerne villige til at bruge en større del af husstandsindkomsten på sunde fødevarer.

Mange af vores elever vælger at tage en eller flere af deres oplæringsperioder i udlandet. Der er mange muligheder og skolen oplever, at eleverne søger alt fra kaffeproduktion i Sydamerika, over agerbrug i Canada eller bananer og avocado i Tanzania til grøntsagsproduktion i Norge.

Ud over at blive inspireret og løsningsorienterede ved hjælp af eksisterende og ny teknologi, opleve udfordringer med ressourcer, andre kulturer, dyrkningsmetoder mv. så får eleverne en grundlæggende forståelse for det globale marked, herunder også eksport- og import forhold. De bliver bedre til at vurdere markedsøkonomien inden for landbrug og forstå, hvorfor det er vigtigt at tale til forbrugerne ift., hvilke fødevarer vi kan spise, alt efter hvor vi bor. 

Tanken og selvforståelsen omkring, at vi til enhver tid skal kunne få jordbær, tomater, og andre sæsonvarer er forkert ift. den påvirkning det har på klimaet. Vores luksustilværelse hvor vi upåagtet vender det blinde øje til, når containerskibe og fragtfly i døgndrift og hele året transporterer fødevarer jorden rundt for, at vi 365 dage om året skal kunne spise spanske tomater, blåbær fra Polen, avocadoer fra Tanzania og meloner fra Nordafrika bør overvejes. Vi skal lære at spise mere klimavenligt og gøre op med vanerne, og også her har landmanden en central rolle.

I virkeligheden giver international udveksling en grundlæggende forståelse for, hvad naturressourcer er, og at det ikke bare er noget, vi har i overflod. Vi bliver flere og flere til at dele de allerede sparsomme ressourcer.

Nogle steder er der ikke altid strøm i kontakterne eller vand i vandhanerne, og så er man tvunget til at tænke i alternative og innovative løsninger. Det er godt for unge landmænd at erfare, fordi deres erhverv er med til at gøre en forskel.

Landbruget er en af de sektorer, der sætter det største klimaaftryk på kloden. De metoder og midler, landmænd bruger, har indflydelse på vækst, jord, grundvand og luften. Dvs. hele det økologiske kredsløb. Vi har et stort ansvar for at værne om miljøet gennem landbruget, og det ansvar spænder på tværs af landegrænser og kulturer. Det er vigtigt, at vi globalt set har en fælles forståelse men også fælles løsninger til at imødekomme de udfordringer, som vi åbenlyst står overfor.

Og så skal man i øvrigt heller ikke undervurdere, hvordan danske veluddannede landmænd kan rejse ud og dele gode løsninger. I flere afrikanske lande er der eksempelvis potentiale for at dyrke fire gange så mange afgrøder som herhjemme. Men produktionen er ikke fulgt med, og her kan danske faglærte bidrage med en viden og teori, som kan hjælpe med at booste den lokale fødevareproduktion på en bæredygtig måde.

Når vi globaliserer landbrugsuddannelsen, gør vi hele verden til vores arbejdsplads. Og hvis vi på den måde kan være med til at gøre en positiv forskel for den næste generation af både producenter og forbrugere – så er det virkelig noget at være fagligt stolt af.

Del her
Relaterede artikler
Andre emner

Bliv opdateret

Scroll to Top