Bæredygtighed i praksis

Ud med kemikalierne GF2

Af Mie Olsen, Didier Larsen, Jacob Carl Pedersen og Lars Dawa Kalsang
Der er megen debat om, hvordan landbruget skal omstille sig, fordi konventionel gødning og pesticider i større mængder forurener jord og vandløb. Derfor er der brug for at minimere kemien og bruge alternative metoder til at dyrke afgrøder.

Del 1: Landbruget skal forurene mindre

Landbrugssektoren står over for en større omvæltning i disse år, hvor der skal skæres ned på ikke bare de samlede CO2-udledninger men også mængden af anvendte kemikalier og ‘tilsætningsstoffer’.

I Danmark optages godt 60 procent af det danske landareal af landbruget, inklusive brakarealer og græsområder. Folketinget vedtog bredt i 2021, at sektoren skal blive mere klima- og miljøvenlig, men uden at det går ud over hverken økonomi eller konkurrenceevne på for eksempel det europæiske indre marked.

  1. Udledningen af drivhusgasser
  2. Vandmiljø og tilførsel af næringsstoffer (særligt kvælstof)
  3. Produktionen af plantebaserede fødevarer.

De næste dage zoomer vi ind på punkt nummer to, som særligt omhandler gødning og pesticider. Grundlæggende er opgaven, hvordan man kan minimere eller helt erstatte brugen af begge, fordi de kan have stor og negativ påvirkning på det naturlige miljø.

I efteråret 2023 kom det for alvor på den nationale agenda, hvordan tilførslen af næringsstoffer fra land til vand har resulteret i næsten døde havbunde uden marine- og planteliv ved flere danske kyststrækninger.

Det er tankevækkende, at gødning (især kvælstof) brugt af de enkelte landmænd rundt omkring hober sig op og kan forårsage så stor skade over tid.

Explainer: Disse faktorer forårsager iltsvind i havet

Del 2: Præcisionsteknologier er centrale

I debatten om landbrugets omstilling er ‘præcisionsteknologier’ et af de helt store buzzwords. Betegnelsen dækker over alle metoder, der hjælper med at præcisere sprøjtning af afgrøder, så der generelt er behov for færre tilsætningsstoffer for at opnå samme udbytte.

Det kan i princippet være alt fra GPS i en traktor til avanceret drone-monitorering af marker og robotter til at udføre det manuelle arbejde med at tilse afgrøderne. I den nuværende politiske sprøjtemiddelstrategi fra 2022 – 2026 lægges der stor vægt på nye teknologier, og hvordan de kan være med til at opnå en “rekordlav belastning” på miljøet.

Hos Landbrugsstyrelsen understreger specialkonsulent Tobias Feld Snitkjær, hvordan man kan dele præcisionslandbrug op i to hovedkategorier. Den ene handler om variabel tildeling af gødning på marken, mens den anden handler om selektiv sprøjtning af pesticider, så de kun ’rammer’ ukrudt, skadedyr og svampeangreb.

1657968803383 20070413 Colza 2 DOWNLOAD LARGE

Foto: Dominique-Hommel

Begge har den fordel, at de er med til at minimere landbrugets overordnede udledninger af kvælstof og giftstoffer til afgrøder og landbrugsjord. Og det forhindrer ultimativt de skadelige stoffer fra at løbe ud i søer og vandløb og forurene grundvandet.

“Præcisionsteknologier giver en bedre udnyttelse af sprøjtemidler og gødning. Når man målretter sin tildeling, vil kvælstof optages bedre i planterne. Det er godt for både den miljømæssige bundlinje og landmandens økonomi, fordi der skal bruges færre stoffer,” siger Snitkjær.

Hver enkelt landmand bruger selvsagt præcisionsteknologier forskelligt.

Her giver Rasmus Eriksen, landmand fra gården Sigridshøj uden for Kalundborg, et dybdegående indblik i, hvordan han blandt andet bruger drone-data og tildelingskort fra digitale gødningsprogrammer til at minimere brugen af næringsstoffer.

Sådan bruger landmand digitale tildelingskort for at spare på gødningen

I 2022 lavede Aarhus Universitet en undersøgelse for Landbrugsstyrelsen. Den viste, at brugen af præcisionslandbrug reducerede udvaskningen af kvælstof med to – tre kilo per hektar, og at der derfor skulle bruges færre efterafgrøder.

Del 3: Hydroponisk landbrug på nye steder

En anden tendens oppe i tiden er at dyrke hydroponisk. Her opsættes afgrøderne ikke i jord, men i vand, og lys og næringsstoffer tilføres “kunstigt” og meget kontrolleret i et aflukket indendørs miljø.

Metoden kaldes vertikalt landbrug, fordi der ofte arbejdes med flere lag eller rækker af planter sat op nær hinanden på relativt få kvadratmeter. Hydroponisk dyrkning kan foregå i et drivhus, et skur eller en kælder – der skal blot være tillukket og plads til at sætte et vandingsanlæg op.

Lande rundt om i verden – som ikke er lige så hårdt opdyrkede landbrugsmæssigt som Danmark – eksperimenterer med at lave high-tech hydroponiske anlæg for at kunne gro salat og urter til supermarkederne.

I bjerglandet Nepal har hydroponisk landbrug i større skala været på vej længe.

Et godt eksempel er virksomheden True Farms, der kører på et centralstyret vand- og næringsanlæg. Dagligt forsynes omkring 16,000 salater og krydderier med vigtige vækststoffer som fosfor, kalcium og nitrogen gennem et cirkulært rørsystem. Casen illustrerer meget godt, hvordan hydroponisk landbrug fungerer:

Virksomhedsbesøg: Simpelt setup til dyrkelse af jordløse afgrøder i massevis

Herhjemme er det stadig et område med stort potentiale for vækst. I 2023 bestilte Landbrugsstyrelsen en rapport om teknologier til vertikalt landbrug fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug med fokus på det kommercielle potentiale.

Der lægges vægt på, at vertikalt landbrug kan være en del af løsningen på manglende jordressourcer ift. efterspørgsel i fremtiden, men også hvordan forbruget af gødningsstoffer og pesticider er væsentligt lavere end ved markproduktion.

Til gengæld kræver systemerne og især den kunstige belysning mange energiressourcer (CO2), og der mangler stadig data på området, konkluderer rapporten.

Del 4: Biopesticider og alternativ plantebeskyttelse

Animation viser Cinnamtannin B1, og det kan hæmme plante nedbrydende svampeenzymer. (Kilde: Tokin, R., Frandsen, K.E.H. et al (2021) )

Animation viser Cinnamtannin B1, og det kan hæmme plante nedbrydende svampeenzymer. (Kilde: Tokin, R., Frandsen, K.E.H. et al (2021) )

Hvis landmænd og gartnere generelt skal mindske deres forbrug af kemikalier, er det også oplagt at bruge flere ‘biopesticider’ af naturlige stoffer frem for de konventionelle typer, som er kemisk og syntetisk producerede – ofte på et laboratorium.

Et eksempel på sidstnævnte er glyphosat, som ifølge Landbrug & Fødevarer er verdens mest brugte pesticid. Pesticider bruges som bekendt til at beskytte afgrøder mod angreb fra fjender som svampe, insekter eller andre planter.

Det der kendetegner biopesticider er, at de typisk også kan bruges til andet end plantebeskyttelse. Eksempler kunne være alt fra bestemte bakterier over eddike eller skummetmælk til bagepulver. Eller naturlige rovdyr som mariehøns.

Læs denne explainer om biopesticider og notér, hvordan forsker i plante-sygdomsbekæmpelse Thies Marten Heick fremhæver en integreret strategi for plantebeskyttelse, hvor biobaserede pesticider kun udgør én brik af det samlede puslespil.

Explainer: Hvordan virker biopesticider?

I 2023 ændrede politikerne afgiften på pesticider, så det blev dyrere at bruge miljø- og sundhedsbelastende stoffer. Beslutningen afspejler et generelt øget fokus på bæredygtighed og beskyttelse af jord og vand på europæisk plan.

I tråd med det har EU godkendt, at man må bruge bestemte ikke-kemiske basisstoffer til plantebeskyttelse uden at indhente tilladelse først. Det kunne være alternativer som fruktose, komælk, løgolie eller natron (bagepulver).

Alle vurderes at have mindre skadelig indvirkning end traditionelle kemikalier.

1658035651855 20111026 organic farming 007

Foto: Dominique-Hommel

Del 5: Økologisk og konventionelt

Studerende Mads Christian Rasmussen og Filip Møberg mente allerede fra starten af deres forløb ved den almene landmandsuddannelse på Grindsted Landbrugsskole, at det er vigtigt for de danske politikere ikke at trække for hårde linjer og restriktioner op mellem henholdsvis økologiske og konventionelle praksisser.

I et opinionsindlæg argumenterer de for, at de mest bæredygtige tiltag findes ved at ‘samarbejde over midten’ og lære af hinanden:

Opinion: Opråb til politikerne – lad økologiske og konventionelle planteavlere samarbejde

De giver nogle konkrete eksempler på, hvordan de tror, at økologiske og traditionelle landmænd kan lære af hinanden ved at kombinere bestemte metoder. Tankegangen føder ind i større overvejelser omkring udbytte versus miljøhensyn.

Udfordringen er, at de mest bæredygtige tiltag skal kunne sikre både en stabil høst og et sparsomt forbrug af alle kunstige kemikalier og næringsstoffer, der risikerer at forstyrre naturens balance og økosystemer.

Det er en væsentlig faktor, når landbruget skal omstille sig. Hvordan kan man gøre det uden at gamble med udbuddet af afgrøder? Og på en måde, som stadig er bæredygtig økonomisk set. Der er udfordringer og muligheder på alle de områder, vi har været igennem i dette oplæg.

De forskellige praksisser – præcisionsteknologi, vertikalt landbrug og biopesticider – er stadig på et tidligt stadie, så der er masser af rum til at dygtige landbrugsfaglige kan være med til at sætte retningen og finde nye anvendelsesmetoder.

Del dette