Hvad betyder ‘funktionel biodiversitet’?

Biodiversitet kan defineres som antallet, omfanget eller den genetiske variation af forskellige organismer inden for en bestemt geografisk lokalitet. Det kunne være en skov, et markareal eller søområde – i princippet også beboede urbane kvarterer i byerne.

Vi bruger tit begrebet, når vi henviser til at passe på naturen eller beskytte sjældne arter inden for planteriget eller dyrelivet. Funktionel biodiversitet bruges analytisk til at undersøge de forskellige arters funktion, og hvad sammensætningen af dem betyder.

Jordbrugsfaglige er interesserede i at skabe robusthed i et dyrkningssystem ved at understøtte naturlig skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse, gødning og vækst og modstandsdygtighed over for skiftende vejrforhold. Jo stærkere afgrøderne selv er, jo færre kemiske inputs skal man som landmand eller gartner anvende.

Her er funktionel biodiversitet et effektivt redskab og relevant at lære om.

Mange arter har fået et latinsk navn, som adskiller dem rent biologisk.

Interesserer vi os for biodiversitet alene, kan vi kigge på antallet af arter. Det kunne være en undersøgelse af artsrigdommen af blomstrende planter i et givent område. Men hvis målet i stedet er at undersøge den funktionelle biodiversitet, skal vi stille kvalificerede spørgsmål til de blomstrende planters karakteristika, der kan hjælpe os til at forstå de økologiske processer i deres samspil med andre arter.

Det er ikke nok bare at konstatere, at den er til stede.

Hvornår blomstrer den? Er blomsten åben eller lukket? Indeholder den nektar? Hvor stor er blomstens krone? Vokser planten højt eller lavt? Hvilke andre arter sameksisterer den med? Hvad er den konkurrenceevne? Det er dermed nogle af plantens biologiske karaktertræk, som definerer, hvordan den indgår i samspil med andre organismer, og hvilke ‘ydelser’ den potentielt leverer.

I denne sammenhæng kunne det være føde til rovinsekter eller pollen til bestøvere.

Morfologisk

Løbebiller findes i mange størrelser – fra få millimeter til flere centimeter. Denne variation i størrelse er et eksempel på morfologisk diversitet og har betydning for, hvilke byttedyr de kan tage – fra små bladlus til større larver og snegle. Foto: Stine Kramer Jacobsen

Strukturel

Et artsrigt læhegn med flere lag af vegetation – træer, buske og urter – skaber strukturel diversitet. Det giver levesteder, føde og skjul for insekter, fugle og andre organismer og understøtter funktionel biodiversitet i landbruget. Foto: Stine Kramer Jacobsen

Samme analyse kan laves af eksempelvis insekter, hvor man kan kigge på deres fødenicher, migration, reproduktion, størrelse, eller habitat, for at skabe optimale vilkår for de gavnlige insekter som rovinsekter og bestøvere.

En analyse af funktionel biodiversitet hviler derfor altid på et ‘scope’ eller omfang, hvor man selv skal definere de træk som potentielt kan forklare de økologiske processer og dermed interaktioner mellem organismerne. Hovedformålet er dog altid det samme:

Ved at forstå hvilke funktioner én unik art har i et økosystem, åbner vi op for at forstå interaktioner mellem arter, og hvilke balancer (eller ubalancer), der skabes i et system med et netværk af forskellige typer af dyr, insekter og planter.

Med den viden i hånden er det nemmere at implementere strategiske biodiversitetstiltag, der i sidste ende kan hjælpe afgrødeproduktionen og reducere eksterne input. Forskellige arter kan nemlig yde særlige ‘økosystemtjenester,’ og det er dem, den funktionelle biodiversitet beskæftiger sig med.

En sådan tjeneste kan defineres som de værdifulde ‘services’, natur og miljø kan tilbyde os mennesker. Helt i makroperspektiv kan det være vand, brænde, kød – som er nemt at forholde sig til og tælle op (kvantificere). Nogle mere indirekte tjenester kan være gavnlige funktioner i dyrkningslandskabet.

Et klassisk eksempel i landbrugssammenhæng er, at nyttedyr (mariehøns, snyltehvepse og edderkopper) spiser eller parasitter skadedyr som bladlus, trips og diverse larver. Eller at bier understøttes tilstrækkeligt, således at afgrøderne opnår tilstrækkelig bestøvning.

Videnskabelig insektssamling der illustrerer morfologisk variation mellem arter – et grundlag for at analysere funktionel biodiversitet og arternes økologiske roller. Foto: Stine Kamer Jacobsen

Levering omfatter de meget direkte ydelser, som mennesker får ud af naturen. Det kan være fiskeri, fiber, vild mad, frisk vand og luft. De regulatoriske ydelser er mest relevante i landbrugssammenhæng, da denne kategori omfatter netop skadedyrsregulering, bestøvning, balancering af temperatur, kulstoffangst og lagring, rensning af vand og luft, modvirkning af erosion osv.

De kulturelle ydelser omfatter rekreative og identitetsmæssige egenskaber som at opholde sig i naturen, bruge naturen til fritidsaktiviteter samt nyde det æstetiske i at interagere med dyr og planter.

Den gode nyhed er, at man i princippet kan fremme flere parametre ved konkrete tiltag – etableringen af en planterække med forskellige blomstrende planter kan både give vilde bær, gøre marken smukkere og sikre føde, levesteder og skjul for nyttedyr og insekter.

I en simpel mark med monokultur, dvs. enkelte afgrøder og en pløjet jord, er der meget få biohabitater eller ‘samfund’, som organismer kan leve og trives i. Der er med andre ord begrænsede ressourcer tilgængelige og en større risiko for et fattigt miljø, hvor få arter dominerer, og sygdomme hurtigt kan sprede sig.

Man har set et kraftigt fald i biodiversitet og tilgængelige økosystemtjenester i takt med en landbrugsudvikling, hvor intensiv dyrkning har haft en negativ indflydelse på blandt andre sommerfugle, mus og gnavere, mellemstore biller og mår samtidig med, at vandløb er blevet rettet ud og grøn bevoksning fjernet.

Forskningen viser generelt, at økologisk robusthed skabes ved at have mange arter med forskellige fødenicher (smalle vs. brede), eksempelvis løbebiller af forskellige størrelser, der kan æde alt fra små bladlus over større larver til snegle og dermed komplimentere hinanden ved at have forskellige fødegrundlag. En høj funktionel diversitet skabes ved at have en bred palette af både rovinsekter og planteædere til at understøtte hinanden.

Åbne blomster kan bruges af rovinsekter til føde, mens mere lukkede blomster typisk gavner mange bestøvere. Så selvom vi laver et skel mellem, at biodiversitet i sig selv er antallet af arter, mens funktionel biodiversitet handler om, hvad de arter gør, er den gyldne regel stadig: “More is more.”

eorien om funktionel biodiversitet er relevant i planlægningen og forvaltningen af dyrkede systemer. Her er vi interesserede i tjenester, som kan understøtte høstudbytter og minimere behovet for sprøjtning.

Formålet her er ikke at bevare sjældne arter, som det er i vild natur og i reservater, men at understøtte de funktioner som kan bidrage til en mere miljømæssig bæredyredygtig produktion af fødevarer.