Byg med affald GF2

Affald er i princippet alting, folk skiller sig af med. Det kan være alt fra gamle papkasser over kartoner fra madvarer til møbler der er gået halvt i stykker eller gammel elektronik.

Det anses for bæredygtigt at genbruge materialer i stedet for at smide dem ud eller sende dem til forbrænding. Fordi det altid koster ressourcer at producere nyt, sparer man ved at bruge det gamle.

Gamle materialer kan genbruges i nye byggerier på tre forskellige måder – ved “direkte genbrug”, “forberedelse til genbrug” og “genanvendelse”.

Når der skal laves en stol, koster det CO2 at fremstille betræk, stel, overfladebehandling og emballage. Og så skal den transporteres. Hvis man i stedet kan bruge en gammel stol og fikse den fra containeren, sparer man altså klimaet.

Et eksempel på direkte genbrug kan være en vinduesliste, der tages ud og sættes op i en ny karm. Forarbejdelse til genbrug sker, når for eksempel glas skal renses, slibes og bearbejdes for at bruges som spejle eller vægge. Og genanvendelse kræver ofte nedknusning, som vi ser med beton.

Læs denne explainer om, hvordan man kategorisere genbrug af byggematerialer:

I Sydindien har en mand ved navn “B” (Bill) taget budskabet om at genbruge affald til “ekstremer”. Han har nemlig bygget hele sit hus af aflagte ting fundet i nærområdet.

Som du kan se, bruger han alt fra gamle vinflasker og kassettebånd til Tetra Pak-indpakning og stykker fra et væltet træ. B’s argument er, at det blot kræver kreativitet og innovationslyst at lave et flot hus af skrald.

I B’s hjemsted Auroville, en alternativ by i et frodigt skovområde tæt ved vandet, prøver flere af beboerne at lave deres huse af enten naturlige materialer i området (som for eksempel mudder, kalk eller nedfaldne træer) samt affald. De stræber efter ikke at forbruge “nye” produkter.

Til gengæld har Indien ikke Danmarks organiserede system til sortering af affald fra virksomheder og private. Herhjemme har vi skraldespande til de forskellige kategorier og arbejder i høj grad med at lade så lidt som muligt gå til spilde.

Både på dansk og globalt plan, bliver der smidt rigtig meget i skraldespanden. Herhjemme smider hver dansker over 800 kilo husholdningsaffald ud om året, ifølge Danmarks Naturfredningsforening. I Indien smider de kun omkring 45 kilo ud om året per person.

Det er værd at tænke over. Hvordan kan vi “omdanne” affald til værdi?

Når man bruger gamle materialer i nyt byggeri, gælder det om at være sikker på, at de holder, er anvendelige og findes i nok mængder. Men hvad hvis konceptet skal opskaleres fra en enkelt husstand til hele bydele eller kommuner?

Så kan det være en idé at lave en såkaldt “materialebank”. Det har de gjort i den kreative Musicon-bydel i Roskilde, hvor de blandt andet laver facader med genbrugstegl –

se og læs med her:

Det er Roskilde Kommune, der har etableret materialebanken i Musicon.

Den bruges til at opbevare restmaterialer som vinduer, tagspær og metalplader fra andre bygninger, som er revet ned. Lokale virksomheder og beboere sorterer og indsamler deres affald, og alle nye byggerier laves, så de nemt kan adskilles og pakkes sammen.

Til den opgave har der været behov for dygtige håndværkere. Bygherrerådgiver Klaus Kellerman fortæller, hvordan processen “kræver en dygtig tømrer med øje for det genanvendelsespotentiale, der ligger i hvert enkelt materiale”. Både når materialerne skal sorteres og genbruges.

Den fysiske “materialebank” på Musicon, hvor der opbevares byggematerialer til genbrug. Foto: Didier Larsen

Det er især på CO2-udledningen, at det virkelig batter at genbruge byggematerialer.

Mens det kan være svært at måle den præcise besparelse (eller klimaeffekt), kan man altid sammenligne med, hvad det ville koste miljøet at bruge helt nye materialer – mursten, tagpap, jern eller fliser.

I en 2019-rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aarhus Universitet vurderes det, at den samlede klimapåvirkning for 1 m2 genbrugsmursten er på omtrent 14 kilo Co2 ækvivalent (inkluderende andre typer af drivhusgasser), mens den er næsten 65 kilo for konventionelt murværk.

Fra politisk side pålægges håndværkere, kommuner og entreprenører i højere grad at genbruge i nye projekter. Folketinget vedtog i marts 2024, at byggebranchen skal lave en plan for genbrug af materialer ved nedrivning af alle større bygninger på 250 kvadratmeter eller derover.

I flere projekter er der behov for dygtige håndværkere – ikke kun til opførsel af selve bygningen men også til interiør af genbrugsmaterialer. I Københavns Universitets “Lighthouse” på Nørrebro fik møbelsnedker Jim Gram til opgave at indrette uden at købe nyt.

Se, hvordan han løste opgaven her:

Det specielle i casen med B fra Indien er, at han bruger ganske almindeligt husholdningsaffald. Ting man finder i de fleste hjem – som flasker, emballage fra mad og gamle videobånd. Han viser, at det også kan give mening at genbruge affald på mikroniveau. Hvis bare man tænker kreativt.

Herhjemme inddeler vi husholdningsaffald i 10 sorterings-grupper:

Og det er bare, hvad private smider ud dagligt. Større virksomheder skiller sig af med bygge- og anlægsaffald som asfalt og beton, ledninger samt jern og fliser, der er blevet afmonteret.

I Danmark er der i skrivende stund over 350 genbrugspladser.

Foto: JAN VAN DE VEL

Her ender alt fra træ over gips til gamle kartoner. Brændbart affald derimod kommer på forbrændingsanlæg, hvor det brændes af for at skabe bl.a. elektricitet. Og lossepladserne opsamler de ting, der kan være sundhedsskadelige at afbrænde (deponi).

Tænk sig, hvor meget det vil kunne rykke for klimaet, hvis flere teknisk faglærte hjalp med at sortere i materialebanker i kommuner, på byggepladser og i almene boligområder. Både herhjemme og i andre lande.