Explainer: De tre former for genbrug af byggematerialer

Af
Flere og flere entreprenører genbruger for eksempel mursten og beton i nybyggerier for at mindske CO2-aftrykket. Materialerne kan inddeles i henholdsvis direkte genbrug, forberedelse til genbrug og genanvendelse alt efter, hvordan de bruges.

Lavet i samarbejde med sektionsleder Lise Lyngfelt Molander fra Center for Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut. Foto: Teknologisk Institut

I dag findes der flere såkaldte pyramider eller skemaer, som vi kan bruge til at rangordne byggematerialers CO2-belastning og andre miljømæssige egenskaber. De har én stor fordel.

Kategorierne hjælper med at finde nye metoder til at udnytte kasserede materialer, tænke ud af boksen samt minde om, hvordan vi kan spare på naturens ressourcer, hvis vi undlader at købe nyt. Og hvis vi genbruger i stedet for at smide ting ud i containeren til for eksempel deponi (affald) eller sende dem til afbrænding.

Læs også: Musicon-projekt krævede entreprenører med flair for genbrugsmaterialer

Det er konstruktivt for både studerende og faglærte rundt omkring på byggepladserne at kende til kategorierne direkte genbrug, forberedelse til genbrug og genanvendelse. Førstnævnte er som hovedregel bedst, når vi kigger på, hvor meget CO2 der udledes under fabrikationsprocessen. De tre begreber defineres således:

1. Direkte genbrug: Interiør eller byggemateriale bruges på samme måde igen, og derfor skal der hverken forarbejdes, brændes, males, skæres til eller afrenses. Genbruget kræver dog stadig transport fra A til B og evt. et mellemlager under kontrollerede forhold.

2. Forberedelse til genbrug: De genbrugte elementer kræver let bearbejdning for, at de kan få en ny funktion eller samme funktion. Arbejdet kræver både flere arbejdstimer, maskineri, transport, lager under kontrollerede forhold og ikke mindst tid, før materialerne er klar til brug.

3. Genanvendelse: Materiale neddeles/knuses og kan enten blandes ind i det samme materiale eller laves/bruges til noget helt nyt. 

Direkte genbrug er, når man tager en dør og genbruger den i sin oprindelige form. Eller når en håndvask genindsættes i et nyt køkken. Det næstbedste er forberedelse til genbrug, som kræver mere håndværk. Her skal man for eksempel rense et vindue for derefter at indsætte det som glasvæg i et badeværelse eller bruge en gammel lægte fra en tagkonstruktion i en ny funktion.

Genanvendelse sker, når byggematerialer skal nedbrydes, før de kan bruges. Et eksempel kunne være tunge materialer som beton, der kan nedknuses og bruges i ny beton eller lægges under en vej. Det er uden tvivl den mest omfattende og ressourcekrævende process af de tre.

Kategorierne inspirerer til at finde nye måder at bruge materialerne på. Og uanset hvilken fagretning man har – om det er tømrer, murer eller VVS’er – vil det i fremtiden blive mindre udbredt at købe nyt til byggeprojekter.

Der kommer krav fra kunderne om at vælge genbrugte og gamle materialer til både nye byggerier samt renovering af eksisterende konstruktioner. Men det kræver en evne til at tænke kreativt og foretage en kvalificeret vurdering af, hvad der er bedst og værst at genbruge på forskellige måder for at reducere både CO2-udledning og belastning på naturen. 

For eksempel er en af de store udfordringer i byggebranchen at få genbrugt beton direkte. Hvis vi kan flytte det fra gamle vægge eller dæk uden at skulle nedknuse det og blande ny beton i først, er der store besparelser at hente på både råstof-forbrug og CO2-aftryk.

FAKTA: Bygge- og anlægsaffald står for 30 % af det producerede affald i Danmark. Kilde: Teknologisk Institut og KADK / CINARK – Center for Industriel Arkitektur, 2016

Det samme gælder mursten, som oprenses og bruges som nye. For ikke at tale om gammelt træ, der kan forberedes til genbrug og anvendes i alt fra skure over orangerier til bordplader, beklædninger og vindueskarme i stedet for at fælde nyt træ.

Mulighederne er mange, og de tre kategorier hjælper med at finde frem til dem.

Del her
Relaterede artikler
Andre emner

Bliv opdateret

Scroll to Top