Bæredygtighed i praksis
Indblik

Musicon-projekt krævede entreprenører med flair for genbrugsmaterialer

Af Mie Olsen og Didier Larsen
Roskilde Kommune ledte specifikt efter samarbejdspartnere inden for byggeindustrien, der kunne tænke kreativt inden for genanvendelse af materialer, fortæller bygherrerådgiver Klaus Kellermann.
Play Video

Musicon-bydelen i Roskilde er et sted for iværksættere, kunstnere og boligejere. Især hovedgaden “Rabalderstræde” er kendt for sine farvede og lidt rå facader.

Projektet blev søsat af Roskilde Kommune helt tilbage i 2007, og undervejs i realiseringen er en materialebank med genbrugsmaterialer kommet til at spille en central rolle. Det fortæller Klaus Kellermann, som er arkitekt og ansvarlig for bæredygtigt byggeri i kommunen. Han har også været bygherrerådgiver på Musicon.

Læs også: Explainer: Explainer: De tre former for genbrug af byggematerialer

“Når man skal bygge med genbrugte materialer, står man over for nogle udfordringer. Og det er, at materialerne ikke er ens. Derfor har vi brug for en masse viden, og det betyder, at vi allerede fra begyndelsen af projektet har inddraget både entreprenører og håndværkere direkte i processen og det praktiske valg af løsninger,” fortæller han. 

Kommunen har i bydelen etableret en “materialebank”, som bruges til at opbevare restmaterialer som eksempelvis vinduer, tagspær og metalplader fra bygninger nedrevet i området. Af materialerne har vi foreløbigt opført tre skure til affaldssortering for beboere og virksomheder, fortæller Gunilla Rasmussen. 

Hun arbejder i Musicon sekretariatet og har været med til at udvikle bydelen. 

"Materialebank" hos bydelen Musicon i Roskilde
Den fysiske “materialebank” på Musicon, hvor der opbevares byggematerialer til genbrug. Foto: Didier Larsen

“Hovedparten af materialerne [i vores fysiske genbrugshal ed.] har siddet i nærliggende bygninger. Det rygtedes hurtigt hos vores kolleger på rådhuset, at nu var der en genbrugsfacilitet her. Når de river bygninger ned andre steder i kommunen eller køber for meget ind, kan de sende nogle af materialerne herover,” uddyber Rasmussen entusiastisk.

Kommunens strategi er både at have fysiske genbrugshaller samt en virtuel database, hvor alle materialer registreres. På den måde kan de i højere grad planlægge nybyggeri efter, hvad der er til rådighed i “banken”. 

Og det sætter nye krav til de entreprenører, kommunen hyrer ind.

Læs også: Opinion: Genbrug af træ er godt for både klimaet og budgettet

Traditionelt set starter arkitekter, bygherrer og entreprenører med en forudbestemt bygningsplan. Herefter udfører alle sin del af opgaven mere eller mindre separat. Men når man arbejder med restprodukter, er processen lidt omvendt. Fra start af er det nemlig vigtigt i fællesskab at slå fast, hvad der er muligt at konstruere med de tilgængelige byggematerialer, understreger Klaus Kellermann. 

Han uddyber, at de i kommunen kalder tilgangen for “produktspecifik cirkularitet”, og at det kræver input fra særligt dygtige tømrere. Kellermann giver et konkret eksempel, da NyTænk interviewer ham på pladsen.

“Hvis vi prøver at starte nedefra, så står jeg på en betonplade. Den er lavet i genanvendt beton, som har været nedknust. Normalt vil bygherren følge en geoteknisk rapport og starte med at grave ud i en vis dybde – her seks meter – for at lægge grus og støbe fundamentet ovenpå. Men det her er et gammelt parkeringsareal fra en betonvarefabrik”, fortæller han og fortsætter: 

“Derfor havde vi en tidlig dialog med håndværkerne på pladsen og fandt ud af, at vi kunne nøjes med at skrabe toppen af den eksisterende muld og støbe direkte oven på jorden.” 

Løsningen gjorde det overflødigt at grave et stort hul og bruge tid (og CO2) på at bortskaffe grus. Og det er sådan en form for kreativitet og know-how, som kommunen i stigende grad kræver af håndværkere, uddyber Kellermann. 

Teglfacade i bydelenMusicon
Klaus Kellermann, arkitekt og ansvarlig for bæredygtigt byggeri i Roskilde Kommune, fortæller om, hvordan de genbruger gammelt tegl i nye byggerier på Musicon i Roskilde. Foto: Didier Larsen.

Han giver brug af “gammelt” vingetegl som et andet godt eksempel. Teglet får Musicon ofte fra forskellige nedrivningsprojekter, og mens det måske har udtjent sin levetid som tagkonstruktion, kan det potentielt bruges som husfacade. På facader er tæthedskravet ikke så højt som på tage, og konsekvensen er mindre, hvis der skulle være utætheder.

“Men det kræver en dygtig tømrer med øje for det genanvendelsespotentiale, der ligger i hvert enkelt materiale”, siger Kellermann. 

Roskilde Kommunes materialebank er del af en overordnet målsætning om maksimalt at udlede 8,5 kilo CO2 per kvadratmeter nyt byggeri. Og for at det kan lade sig gøre, skal der tages flere nye metoder i brug.

Musicons parkeringshus har 240 pladser
De bærende stålbjælker i Musicons parkeringshus er lavet med mekaniske boltsamlinger, som er nemme at skille fra hinanden igen efter brug. Foto: Didier Larsen.

Musicons parkeringshus har 240 pladser, og størrelsen alene gør det vanskeligt at bygge med restprodukter. I stedet har MT. Højgaard, som vandt udbudsrunden på p-huset, lavet designet, så det nemt kan adskilles.

Kellermann viser, hvordan de bærende stålbjælker er lavet med mekaniske boltsamlinger frem for klassiske svejsninger. Der medfølger en klar instruks om adskillelse, så alle komponenter kan fjernes og anvendes på ny.

Han understreger, at håndværkeres og entreprenørers evne til at tilbyde sådanne cirkulære løsninger vil være en af de primære konkurrenceparametre for at vinde fremtidens kommunale udbud. Det handler om at finde en innovativ tankegang frem for blot at hyre ind til den laveste pris. 

Del dette