Byg med affald GF1

Affald er i princippet alt, folk skiller sig af med, fordi de ikke har brug for det længere. Det kunne for eksempel være gamle papkasser, kartoner fra madvarer, møbler der er gået halvt i stykker eller gammelt elektronik.

Det anses for bæredygtigt at genbruge materialer i stedet for at smide dem ud eller sende dem til forbrænding, fordi det altid koster ressourcer at producere nyt. Man sparer ved at bruge det gamle.

Når der skal laves en stol, koster det CO2 at fremstille betræk, stel, overfladebehandling og emballage. Og så skal den transporteres. Hvis man i stedet kan bruge en gammel stol og fikse den fra containeren, sparer man altså klimaet.

I Indien har en mand ved navn Bill – eller bare “B” – taget budskabet til ekstremer. Han har nemlig bygget hele sit hus af affald fundet i nærområdet.

Der er over 350 genbrugspladser i Danmark.

Her ender alt fra træ over gips til gamle kartoner. Brændbart affald kan i stedet komme på forbrændingsanlæg, hvor det brændes af for at skabe elektricitet. Og lossepladserne opsamler de ting, der kan være sundhedsskadelige at afbrænde (deponi).

I B’s hjemsted Auroville, en alternativ by i Sydindien, prøver flere af beboerne at lave deres huse af enten naturlige materialer fra området (som for eksempel mudder, kalk eller nedfaldne træer) samt affald. De stræber efter ikke at forbruge “nye” produkter.

Til gengæld har Indien ikke Danmarks organiserede system til sortering af affald fra virksomheder og private. Vi har skraldespande til de forskellige kategorier og arbejder i høj grad med at lade så lidt som muligt gå til spilde.

Der er derfor et stort potentiale for at bruge mere affald – på en systematisk måde. 

Overordnet set, kan man kategorisere genbrug af byggematerialer på tre forskellige måder:

Gamle materialer kan med fordel genbruges i nye byggerier. Det gøres på tre forskellige måder – nemlig ved “direkte genbrug”, “forberedelse til genbrug” og “genanvendelse”, som explaineren ovenfor forklarer.

Et eksempel på direkte genbrug kan være en vinduesliste, der tages ud og sættes op i en ny karm. Forarbejdelse til genbrug sker, når for eksempel glas skal renses, slibes og bearbejdes for at bruges som spejle eller vægge. Og genanvendelse kræver ofte nedknusning, som vi ser med beton.

Det kræver kreativitet og innovation at lave noget brugbart ud af skrald. Man skal være sikker på, at materialerne holder, er anvendelige og findes i nok mængder.

Her er et eksempel på en elev Casper Enggaard Pedersen og hans gruppe i faget ‘Bæredygtig Teknologi” på skolen U/Nord, der på under en time lavede en lampe af ting fra skolens container.

Modellen er simpel men kan snildt udvikles.

Det specielle i casen med B er, at han bruger ganske almindeligt husholdningsaffald. Ting man finder de fleste hjem – som flasker, emballage fra mad og gamle videobånd.

Både på dansk og globalt plan, bliver der smidt rigtig meget i skraldespanden. Herhjemme smider hver dansker over 800 kilo husholdningsaffald ud om året, ifølge Danmarks Naturfredningsforening. I Indien smider de kun omkring 45 kilo ud om året per person.

Vi inddeler normalt husholdningsaffald i 10 sorterings-grupper:

Større virksomheder og producenter skiller sig af med større bygge- og anlægsaffald. Det kan være alt fra asfalt og beton over ledninger til jern og fliser, der er blevet afmonteret.

Foto: JAN VAN DE VEL

Man sparer ikke kun på klodens ressourcer ved at genbruge eksempelvis papir i stedet for at fælde nye træer. Eller ved at bruge gammel beton i stedet for at støbe nyt. Det er også i flere tilfælde gunstigt for pengepungen at undgå at smide væk.

I dag skal producenter for eksempel betale en afgift til staten for at deponere deres byggeaffald. Derudover kommer der flere og flere regulativer og CO2-afgifter på produktion og nye byggeprojekter – især fra EU’s. Og Folketinget vedtog i marts 2024, at byggebranchen nu skal lave en plan for genbrug af materialer ved nedrivning af alle større bygninger på 250 kvadratmeter eller derover.

Så omstillingen til at genbruge mere og mere kommer uden tvivl. Og det bliver i stigende grad også den billigere løsning – selvom det ikke nødvendigvis er det i dag.

Tidligere elev på grundforløbet ved U/Nord Frederik Kræmmer Andreasen var fra studiestart bevidst om, at genbrug er vigtigt. I denne opinion snakker han specifikt om træ, herunder hvordan det at tænke kreativt og bruge aflagte materialer nyt interiør motiverer ham.

Ikke mindst fordi, at han er bevidst om, at det kan spare mange penge, når han kommer ud i en virksomhed:

Foto: Jennifer Jacquemart

Klimamæssigt er det især på CO2-udledningen, at det virkelig batter at genbruge byggematerialer.

Mens det kan være svært at måle den præcise besparelse (eller klimaeffekt), kan man altid sammenligne med, hvad det ville koste miljøet at bruge helt nye materialer – mursten, tagpap, jern eller fliser.

I en 2019-rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aarhus Universitet vurderes det for eksempel, at den samlede klimapåvirkning for 1 m2 genbrugsmursten er på omtrent 14 kilo Co2 ækvivalent (inkluderende andre typer af drivhusgasser), mens den vil være næsten 65 kilo for konventionelt murværk.

Flere og flere projekter kræver nu dygtige håndværkere – ikke kun til at genbruge ved selve opførelsen af en bygning men også til at lave interiør. I Københavns Universitets “Lighthouse” på Nørrebro fik møbelsnedker Jim Gram til opgave at indrette uden at købe nyt.

Se, hvordan han løste opgaven her: