Del 1: Hvad er biopesticider?
Pesticider bruges inden for landbrug og gartneri til at beskytte afgrøder mod svampe, insekter, dyr, ukrudt samt vind og vejr. De er en slags gift, bestående af forskellige kemiske stoffer, som går effektivt til angreb mod ‘fjender’.
Et eksempel kunne være glyphosat, som ifølge Landbrug & Fødevarer er verdens mest brugte pesticid. Glyphosat er et ukrudtsmiddel, og det forhindrer (uønskede) planter i at danne livsnødvendige stoffer.
I de senere år er der kommet stort fokus på biopesticider og alternativer til de kemiske pesticider. Hvor traditionelle sprøjtemidler indeholder kunstige eller syntetiske kemikalier – ofte fremstillet på et laboratorium – så består biopesticider af naturlige ingredienser.
Det kan være alt fra for eksempel bakterier eller skummetmælk over bagepulver til rovdyr som mariehøns. Et klassisk og simpelt eksempel er også at hælde kogende vand på ukrudtsplanter for at dræbe dem.
Denne explainer giver en indføring i biopesticider, men også hvad udfordringerne er
Explainer: Hvordan virker biopesticider?
Læg mærke til, hvordan forsker i plante-sygdomsbekæmpelse Thies Marten Heick fremhæver en integreret strategi for plantebeskyttelse, hvori pesticider (konventionelle eller biobaserede) kun udgør én brik af det samlede puslespil.
Animation viser Cinnamtannin B1, og det kan hæmme plante nedbrydende svampeenzymer. (Kilde: Tokin, R., Frandsen, K.E.H. et al (2021) )
Del 2: Nemt og hjemmelavet
Det kan være inspirerende at besøge steder, hvor folk må skabe løsninger med færre midler og penge til rådighed. I Nepal dyrker de meget landbrug i bjergene, og her hjælper organisationer som CRT/Nepal lokale landmænd og haveejere med at lave bæredygtige biopesticider af naturlige materialer.
Konceptet er, at ingredienserne skal være naturlige, billige og lettilgængelige.
Og så skal de kunne produceres på under én måned – i de fleste tilfælde under en uge. I denne video fortæller programansvarlig for jordbrug Subas Lamichhane, hvordan de arbejder med forskellige typer af biopesticider, der også fungerer som kraftfuld gødning:
Opskrifterne i videoen er simple og designet sådan, at landsbybeboerne kan lave dem derhjemme. Det kan vi også sagtens gøre i Danmark ude hos den enkelte landmand eller familie, hvis folk er klar til at tænke kreativt og eksperimentere lidt.
Én ting er dog at anvende biopesticider i sin egen køkkenhave – noget andet er at opskalere til industriel skala. Der er forskel på en fem m2 køkkenhave og et anlæg eller markareal på over 50 m2. Så en del af udfordringen er, hvordan man kan undgå kemikalier i industrielle sammenhænge – specielt i et land som Danmark, der er super opdyrket, og hvor godt 60 procent af det danske landareal pt. optages af landbruget.
Foto: Dominique-Hommel
I 2022 blev der solgt over 10.000 tons pesticider, og afsætningen af kemiske aktivstoffer steg.
Pesticider bruges vel at mærke både af private til havebrug og professionelle i større omfang. Sidstnævnte kræver for det meste en godkendelse fra Miljøstyrelsen, hvis man for eksempel skal behandle korn eller anvende marksprøjter og lignende.
Del 3: Større omstilling på vej
De politiske vinde i både Danmark og EU blæser dog kraftigt for, at der skal ske en større omstilling fra traditionelle sprøjtemidler til biopesticider. For 2022 til 2026 har Folketinget fremsat en sprøjtemiddelstrategi, som skal sikre både en “rekordlav pesticidbelastning” og “fremme alternativer til sprøjtemidler”.
Strategien understreger også, at der er behov for mere økologi.
Derudover ændrede politikerne afgiften på pesticider i 2023, så det blev dyrere at bruge miljø- og sundhedsbelastende stoffer. Beslutningerne afspejler et generelt øget fokus på bæredygtighed og beskyttelse af jord og vand på europæisk plan.
For at beskytte naturen bedre har EU blandt andet godkendt, at man må bruge bestemte ikke-kemiske basisstoffer til plantebeskyttelse uden at indhente tilladelse først. Det kunne være alternativer som fruktose, komælk, løgolie eller natron (bagepulver).
Alle vurderes at have mindre skadelig indvirkning end traditionelle kemikalier.
Foto: Dominique-Hommel
Der er en større omstilling på vej – ikke kun inden for traditionelt landbrug og gartneri – men også skovsektoren og alle grønne områder som golfbaner, parker og naturområder, hvor naturen på den ene eller anden måde “tæmmes” eller “tøjles” af mennesker med brug af sprøjtemidler.
Del 4: Stor plads til forbedring
Desværre er der stadig store udfordringer, når det kommer til biopesticidernes evne til at beskytte planter og afgrøder mod diverse angreb. Som ekspert Thies Marten Heick understreger, er effekten typisk 20 – 60 procent lavere ved biopesticider, blandt andet fordi de ikke virker systemisk men ved direkte kontakt.
Desværre er der stadig store udfordringer, når det kommer til biEt pludseligt regnskyl eller lignende vil i princippet kunne annullere virkningen. Så hvor man mere sikkert kan eksperimentere med biopesticider i et drivhus, så er de sværere at anvende på ubeskyttede og åbne arealer.
Der er altså et stort potentiale i de kommende år for at udvikle og teste biopesticider og optimere merudbyttet.
Det handler om at finde nogle mere naturlige midler, der både kan;
- nedbrydes nemt efter brug
- anvendes i mindre mængder,
- produceres uden så mange kemiske stoffer.
Derudover skal folk i branchen være dygtigere til at tænke i et helhedsbillede for afgrøderne og lave miljødesigns, der på flere fronter beskytter planterne. Svaret findes ikke nødvendigvis i laboratorier eller hos producenterne. Det kan sagtens også komme fra de kloge hænder.
