Urejst mad er afgrøder, der er dyrket tæt ved matriklen, og som hverken skal flyves eller sejles fra udlandet. Det er et udtryk, som godsejer Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods ved Ruds Vedby på Sydvestsjælland holder meget af.
Urejst mad er en betegnelse for, at en afgrøde dyrkes så lokalt som muligt med respekt for miljø og omgivelser,
Det skulle være urejste kikærter som lokalt og nært alternativ til den store import fra lande som Tyrkiet og steder uden for Europas grænser.
Danskproducerede proteinafgrøder fra Ruds Vedby
Vi befinder os ved den brede indgangsindkørsel til Kragerup Gods.
Her har Olav Ditlevsen boet og arbejdet i 35 år, og i dag er han daglig leder af godset og gift med ejer Regitze Sophie Dinesen. Virksomheden driver både traditionelt landbrug og skovbrug samt hotel, aktivitetspark og konferencer, fortæller Olav Ditlevsen.
Godsets godt 12.000 hektar landbrug er konventionelt drevet, men Olav Ditlevsen havde fem år med økologisk produktion af kikærter. Foruden at bruge bælgfrugterne i godsets eget store køkken til gæster og events, var planen at sælge dem til human konsum.
Jeg har boet i Australien, hvor vi dyrkede dem. Ideen kom derfra, men for nogle år siden ringede en ven fra Sydney og spurgte, hvorfor vi ikke dyrker flere kikærter som proteinafgrøder i Danmark. Så jeg tænkte, hvorfor ikke starte op? Danskerne skal jo også have planteprotein,
Først startede han med forsøg i små potteplanter og senere på bare én hektar. Derefter skalerede han op. Det er selvfølgelig nogle andre miljø- og vejrforhold, der gør sig gældende i henholdsvis Australien og Sydney, bemærker Olav Ditlevsen ironisk. Men som menneske handler det om at være nysgerrig og prøve ting af.
Så snart produktionen nået et niveau over, hvad der kunne afsættes til godsets eget køkken, lavede Olav Ditlevsen en aftale med leverandørvirksomheden Grønt Fokus i Slagelse. De havde krav om økologiske produkter fremstillet uden brug af sprøjtemidler, og derfor skulle Kragerup Gods, jævnfør reglerne, bruge to år på at omlægge jordene. Olav Ditlevsen udtog 7 hektarer til formålet.
Snart efter landede han en større aftale med supermarkedskæden Meny.
Kragerup Gods har som nævnt mange forretningsben at gå på. Derfor var præmissen heller ikke, at kikærterne skulle være en guldgrube fra start. Snarere handlede det om nysgerrig for den grønne agenda og forsøget om at lave en stabil og bæredygtig hjemmeproduktion som alternativ til importerede kikærter, fortæller Olav Ditlevsen.
I løbet af produktionstiden har Kragerup Gods haft besøg fra både Københavns Universitet og forskellige landbrugsskoler, der ville lære af hans dyrkningserfaringer.
Miljøregnskab og urejst mad
Olav Ditlevsen og godsets forsøg med kikærter startede spædt i 2017.
Men allerede fem år senere så han sig nødsaget til at lukke produktionen på grund af flere udfordringer. En af dem er det kolde skandinaviske miljø, som passer dårligt med kikærtens vækst og modningsfaser.
Kikærter modnes i hele fire faser. Den nederste del modnes først og hænger faktisk en hel måned, inden den øverste del er klar. Man skal finde det rigtige tidspunkt at høste på. Hvis du har en tør sommer, er det ikke noget problem, så hænger ærterne bare og har det godt. Men er august måned meget våd, så rådner de nederste, mens de øverste er helt grønne,
Det har været en brav kamp at dyrke kikærter i det lunefulde danske sommerklima. Og godsejeren fortæller, at han har eksperimenteret med flere forskellige sorter for at finde nogle, der gav et bedre høstudbytte. Sideløbende har han også dyrket alt fra Ingrid ærter over røde og grønne linser til bønner.
Ideen om at dyrke lokalt frem for at importere en afgrøde var den anden side af jordkloden. Men virkelighedens regnskab er mere kompliceret end som så, understreger godsejeren også.
For man har et ansvar for at høste en afgrøde succesfuldt. Og hvis mængden pludselig falder voldsomt et år, eller varen ikke kan afsættes, fordi kvaliteten eller udseendet ikke lever op til standarderne, så har man spildt en masse ressourcer.
Især hvis man har ryddet en traditionel dansk hvedemark, der ellers ville opsamle CO2 fra atmosfæren, for at dyrke en ny og spændende afgrøde som kikærter.
Så er det rigtigt ærgerligt miljømæssigt, og du udnytter heller ikke jorden optimalt,
Udfordringer med såsæd og afsætning
I starten var Kragerup Gods vært for store konferencer for folk fra kikærtebranchen. Forskere, primærproducenter, leverandører og slutbruger strømmede til for at mødes og debattere udviklingspotentialerne. Men i dagligdagen var det svært at dyrke, rense og afsætte ærterne, og det blev ikke nemmere med tiden.
Vi synes, at vi er stået meget alene med det her projekt. Der har ikke været nok opbakning,
Det var svært at skalere kikærteproduktionen op fra syv til otte hektarer i små parceller, og pludselig lå der uforholdsmæssigt meget arbejde i at passe dem. Det lille område havde mange omkostninger på et ellers stort landbrugsareal.
Flere logistiske og praktiske udfordringer bidrog også til, at Kragerup Gods valgte at sætte kikærteeventyret på permanent pause. For det første havde de svært ved at finde såsæd, som er godkendt til brug i Danmark. Det endte med, at Olav Ditlevsen fik fremskaffet noget fra en bazar i Slagelse, men mulighederne er få.
Så skal kikærterne renses et certificeret sted. Fra Ruds Vedby hed transportvejen helt til Nordjylland, hvor de kørte høsten op et par gange om ugen. Nogle gange kørte godset kikærterne hele vejen til Tyskland for ordentligt at komme af med de små sten, der sidder i ærterne.
Sidenhen er der kommet nogle på Sjælland, nævner han.
Forbrugernes krav viste sig at være en anden udfordring. Kikærterne var svære at afsætte, hvis der var ‘kosmetiske fejl’ som eksempelvis en brun, grøn og gul ært i samme pose. Og med en så massiv investering i dyrkning og rensning, er det svært på bundlinjen, hvis afgrøderne ikke sælger.
I 2022 var der eksempelvis en fin og ensartet høst, mens 2023 floppede totalt, fortæller Olav Ditlevsen. Samtidigt er udbyttet alt for småt til, at godset ville kunne afsætte dem til dyrefoder til konkurrencedygtige priser.
Olav Ditlevsen understreger, at hans historie ikke skal afskrække unge mennesker, der går ind i landbrugsfaget, fra at være modige og nysgerrige. Man skal tro på, at det kan lade sig gøre og ikke give op. Det handler om at gå kritisk og konstruktivt til værks i bedriften om at producere danske proteinafgrøder.
Han fortryder ikke selv eventyret med kikærterne og håber stadig at kunne sælge dem en dag.
Tro på det og aldrig giv op,
