Teknisk marksystem og jordkvalitet

Regenerativt landbrug sigter mod at understøtte en miljøvenlig og langsigtet bæredygtig planteproduktion. Men hvornår kan man reelt kalde en intensiv afgrødeproduktion bæredygtig? Og hvordan balanceres hensynet til miljø og jord med krav om udbytte og økonomi?

I dette oplæg zoomer vi ind på jordkvaliteten som fundament for et moderne landbrug.

En sund jord er kendetegnet ved en god struktur, høj biologisk aktivitet og evne til at holde på både vand og næringsstoffer. Desværre har mange jorde gennem årtier været påvirket af intensiv jordbearbejdning, ensidige sædskifter, høj afhængighed af kemisk plantebeskyttelse og lange perioder med bar jord. Disse praksisser har gradvist forringet jordens struktur og biologiske funktioner.

Konsekvensen er, at mange danske jorde i dag er dårligere rustet til at stå imod klimaændringer som længere tørkeperioder og mere intense regnhændelser. En jord med svag struktur har svært ved at optage vand ved kraftig nedbør og kan samtidig ikke lagre tilstrækkeligt vand og næring i tørre perioder. Begge dele er afgørende for, at afgrøderne kan etablere sig, vokse stabilt og modstå stress.

Nøglen ligger i balancen mellem det, man tilfører jorden, det man fjerner gennem høst, og det der går tabt undervejs. Jordens frugtbarhed afhænger ikke kun af input og output, men også af jordtype, sædskifte, udvaskning, erosion, gasformige tab, mineralisering, og hvor meget biomasse der efterlades i marken

Hvis landmænd over tid fjerner mere organisk materiale og næring, end systemet kan genopbygge, tilføre eller fastholde, vil jordens frugtbarhed gradvist falde. Omvendt kan en strategi med varieret sædskifte, efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning bidrage til at øge kulstoftilførslen til jorden, forbedre jordstrukturen og gøre udbyttet mere stabilt over tid. Det kan på sigt reducere behovet for ekstra input som gødning og plantebeskyttelse og dermed styrke både miljø og økonomi.

Når man overtager eller omlægger en produktionsjord, er det vigtigt at starte med en strategisk tilgang til marksystemet.

Ud fra observationer planlægges en dyrkningscyklus, der i højere grad understøtter jordsundhed. Det kan for eksempel være ved at indføre flere afgrødetyper i rotation, arbejde med efterafgrøder, justere jordbearbejdningen eller ændre tidspunktet for markoperationer.

En sund jord er ikke kun et miljømål. Den er det afgørende produktionsgrundlag. Jo bedre jorden fungerer biologisk, kemisk og fysisk, desto mere robust og effektiv bliver bedriften på både kort og lang sigt

På et 300 hektar-stort landbrugsområde nær Sorø på Sjælland har landmand Søren Ilsøe i 25 år arbejdet med pløjefri dyrkning. Hans strategi skifter mellem minimal jordbearbejdning i 3–4 centimeters dybde og ren direkte såning (No-Till), hvor såmaskinen skærer frøet direkte ned i den uberørte jord.

Den måde at dyrke jorden på kan spare både tid og penge. Når ploven fjernes, bliver der færre arbejdsgange i marken, og brændstofforbruget falder. På Søren Ilsøes bedrift vurderes besparelsen at være op til 60 liter diesel per hektar sammenlignet med et pløjet system. Samtidig undgår landmanden at vende store mængder jord hver sæson, hvilket mindsker slid på både maskiner og jordstruktur.

Til gengæld stiller dyrkning på jordens vilkår krav til viden og erfaring. Ukrudtsbilledet ændrer sig, når ploven fjernes. Nogle ukrudtsplanter går tilbage, mens andre får bedre vilkår. Samtidig kan snegle under fugtige forhold hurtigt blive et alvorligt problem og i værste fald ødelægge store dele af en høst.

Under et europæisk studie i 2025 blev danske landmænd spurgt til de største udfordringer for bæredygtig jordforvaltning.

Samtidig efterspurgte landmændene mere viden og konkrete data om jorderosion, udledning af fosfor og pesticider til vandsystemer og praktiske råd til, hvordan man justerer maskiner og dæktryk for at undgå jordpakning. Det understreger, at der fortsat er nok at tage fat i, men også et stort potentiale for at kommende generationer kan være med til at forbedre både praksis og resultater i dansk landbrug.

En fjerde kategori vil være vandhåndtering, men den lader vi ligge for nu. Forbedringer af de tre nævnte punkter vil ofte også styrke jordens evne til at optage, holde på og lede vand og kan dermed bidrage til at reducere tab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Når man som landmand overtager eller driver en bedrift, er det sjældent hensigtsmæssigt at ændre alt på én gang. I stedet bør man anlægge en analytisk tilgang og stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål:

Spørgsmålene gør det lettere at identificere, hvilke ændringer der er mest relevante at afprøve. Ligesom på Søren Ilsøes bedrift kan det være en fordel at teste nye strategier i mindre områder eller på enkelte marker, før de udbredes til hele bedriften. På den måde opnår man erfaring og dokumentation uden at tage unødige økonomiske risici.

Vejrforholdene for dansk landbrug kommer med al sandsynlighed til at ændre vilkårene for vækst i fremtiden, fastslår en 2023 rapport fra Institut for Agroøkologi. Det sker i takt med klimaforandringerne, hvor Danmark allerede er blevet markant varmere. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er den gennemsnitlige temperatur i Danmark steget med godt 1,5 °C siden 1870’erne.

Samtidig forventes mere intense nedbørshændelser, vådere perioder uden for vækstsæsonen og større risiko for tørkeperioder i dele af vækstsæsonen. Det stiller større krav til jordens struktur, infiltrationsevne og indhold af organisk materiale. Jorde med lavt indhold af organisk materiale har typisk dårligere evne til at optage store mængder vand og holde på vand og næringsstoffer i tørre perioder.

Klimaforandringerne kræver, ifølge forskerne, en tilpasning af de nuværende dyrkningssystemer. Det bliver helt essentielt at arbejde systematisk med flere afgrøder i rotation, permanent eller længerevarende plantedække og flerårige afgrøder og dækafgrøder.

Disse tiltag styrker jordens fauna og mikroliv, forbedrer strukturen og øger evnen til at holde på næringsstoffer i rodzonen frem for, at de bliver udvasket af nedbør.

I arbejdet med jordkvalitet er det afgørende at medtænke både et kort og et langt perspektiv. På kort sigt handler det om at optimere jordsundhed og udbytte i den kommende hovedafgrøde. På langt sigt handler det om at omstille bedriften til et mere robust, varieret og klimastabilt dyrkningssystem.

De bedrifter, der lykkes bedst, er ofte dem, der har disse to perspektiver med i deres strategi fra start. Dem som ser jordkvalitet som en aktiv del af dyrkningen, ikke som et sidehensyn.

Et grundlæggende paradoks i moderne landbrug er, at præcis etablering og høj kapacitet ofte kræver tunge og avancerede maskiner. Maskinkraften kan samtidig udgøre en alvorlig risiko for jordens struktur og langsigtede frugtbarhed – især i underjorden.

Forskning fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet viser en kritisk udfordring i moderne landbrug. Maskinpåvirkning og gentagen kørsel med høj aksellast, især på fugtige jorde, er en af de væsentligste årsager til langvarig jordpakning og strukturskader på underjorden. Når jorden er våd, falder dens bæreevne. Trykket fra maskiner kan forplante sig dybt ned i jordprofilen og presse de luft- og vandfyldte porer sammen, hvilket reducerer rodvækst og vandinfiltration markant.

Pakning i overjorden eller bearbejdningslaget kan ofte løsnes ved mekanisk bearbejdning, mens pakning i underjorden (dybere end 30 – 40 cm) er meget vanskelig at genoprette og kan påvirke udbytte og jordfunktion i mange år. Derfor siges det, at “underjorden husker dine fejl.”

Det betyder, at selv moderne og teknisk avancerede maskiner kan gøre skade, hvis de bruges under forkerte forhold.

Jordbearbejdning er ikke kun et spørgsmål om etablering og drift. Det er også en klima- og miljøfaktor. Intensiv bearbejdning accelererer nedbrydningen af organisk materiale, hvilket frigiver CO₂ til atmosfæren og reducerer jordens kulstofindhold.

Én ensartet strategi for hele bedriften er sjældent optimal. Jordens sårbarhed afhænger af dens type. Lerjord er særligt sårbar over for pakning, når den er våd, fordi trykket lettere kan forplante sig og skade strukturen. Sandjord har ofte færre strukturelle bindinger og dræner hurtigere, men har lavere evne til at holde på vand og næringsstoffer. Humusrig jord kan have god porøsitet og vandholdeevne, men kan også være sårbar over for kørsel, især når den er våd.

For at navigere i paradokset mellem tunge maskiner og jordhensyn bør bedriften opdeles i parceller eller zoner. Ved at tage bestik af historik som tidligere trafik og pløjning samt lokale forhold, kan man vælge den rette indsats.

Langsigtet produktivitet handler ikke kun om højt udbytte. Det handler også om robusthed. Her spiller jordens biologi en central rolle.

Jord med højt indhold af organisk stof samt aktive regnorme og svampe netværk (mykorrhiza) har en mere stabil aggregat struktur og bedre evne til at modstå mekanisk belastning. Samtidig øger organisk stof jordens vandholdeevne, hvilket kan være afgørende i tørre perioder.

Strategisk maskinvalg handler derfor om at give plads til biologien. Reduceret bearbejdningsintensitet kan styrke jordens naturlige modstandskraft, men kræver samtidig opmærksomhed på ændringer i ukrudtsflora og risiko for skadedyr, som for eksempel snegle.

Hvor jordbearbejdning og maskinvalg former de fysiske rammer for jorden, er afgrødevalg, samdyrkning og sædskifte afgørende for, hvordan jorden fungerer biologisk og kemisk over tid. Forskning viser, at planterne ikke blot er ”afgrøder”, men aktive medspillere i opbygningen af jordstruktur, næringsstofkredsløb og biodiversitet.

Forskere fra Københavns Universitets Institut for Plantevidenskab peger på, at diversitet i afgrøder og rødder er en af de mest effektive måder at styrke jordens funktionsevne på. Forskellige planter påvirker jorden forskelligt både over og under jorden. Et varieret sædskifte kan derfor kompensere for reduceret jordbehandling og mindske behovet for eksterne input.

Samdyrkning betyder, at to eller flere afgrøder dyrkes samtidigt på samme areal. Gode kombinationer kan være: Bælgplanter og korn. Dyb- og overflade-rodede afgrøder. Hurtigt voksende og langsomt voksende arter.

Bælgplanter kan bidrage med biologisk kvælstoffiksering, mens korn ofte udnytter jordens mineralske kvælstof effektivt. Kombinationen kan give en bedre samlet ressourceudnyttelse og efterlade kvælstof i planteresterne til efterfølgende afgrøder. Samtidig skaber forskellige rodsystemer en mere varieret porestruktur i jorden, som forbedrer både vandinfiltration og rodudvikling. Samdykning kan også reducere ukrudtspresset, fordi jorden hurtigere dækkes, og ressourcerne udnyttes mere fuldstændigt.

Jordkvalitet handler ikke kun om, hvor meget gødning der tilføres, men om jordens evne til at lagre, omsætte og frigive næringsstoffer over tid. En jord med god struktur og aktivt mikroliv fungerer som et stabilt kredsløb, hvor vand, ilt og næring holdes i rodzonen, så tab ved udvaskning og afstrømning mindskes.

I et jordforbedrende marksystem handler næringsstrategi om at øge udnyttelsen af både det, man tilfører, og det der allerede findes i jorden. Fokus flyttes fra at fodre planten til at fodre jorden. En jord med aktivt mikroliv frigiver næringsstoffer jævnt gennem vækstsæsonen og reducerer tab.

Plantebeskyttelse bliver mest robust, når det er bygget ind i marksystemet frem for anvendt som symptombehandling. Integreret Plantebeskyttelse (IPM) tager udgangspunkt i systemdesign: Jo bedre afgrøder, sædskifte og jorddække er sammensat, desto sværere kan det blive for ukrudt, sygdomme og skadedyr at opbygge sig. Effekten afhænger dog af artsvalg, timing og hvilke sygdomme eller skadedyr der allerede findes i systemet. Samtidig styrkes nyttedyr og biologisk regulering.

Forestil dig en mark med højt udbytte men gentagne problemer med ukrudt og svingende proteinindhold. Ofte hænger det sammen med bar jord efter høst, kørsel i fugtige perioder og næring, der ikke er tilgængelig, når planten har størst behov. Resultatet er tab af næringsstoffer, stressede planter og øget behov for akutte indgreb.

Et systemskifte kan være at arbejde med efterafgrøder som næringsstof-bank, øge roddiversiteten gennem bælgplanter og undersåning samt prioritere timing og placering af gødning. Effekten er typisk bedre udnyttelse af næring, mere stabil vækst og et lavere behov for kemisk plantebeskyttelse.

Samlet set viser kapitlet, at næring og plantebeskyttelse ikke kun er miljøhensyn, men centrale dele af jordkvaliteten og bedriftens produktionsgrundlag, helt på linje med maskiner og sædskifte. Det er strategiske greb, der gør det muligt at producere effektivt på et begrænset areal og samtidig tage hensyn til jord, klima og natur. I praksis handler det om at stille det samme spørgsmål igen og igen: “Hvordan kan planterne hjælpe med at løse problemer, som jeg ellers ville løse med maskiner, kemi eller ekstra input?”