Teknisk marksystem og jordkvalitet H 1

Regenerativt landbrug sigter mod at understøtte en miljøvenlig og langsigtet bæredygtig planteproduktion. Men hvornår kan man reelt kalde en intensiv afgrødeproduktion bæredygtig? Og hvordan balanceres hensynet til miljø og jord med krav om udbytte og økonomi?

I dette oplæg zoomer vi ind på jordkvalitet som fundament for et moderne landbrug.

En sund jord er kendetegnet ved en god struktur, høj biologisk aktivitet og evne til at holde på både vand og næringsstoffer. Modsat har mange jorde gennem årtier været udsat for intensiv pløjning, ensidige sædskifter, brug af pesticider og lange perioder med bar jord. Disse praksisser har gradvist forringet jordens struktur og biologiske funktioner.   

Konsekvensen er, at mange danske jorde i dag er dårligere rustet til at stå imod klimaændringer som længere tørkeperioder og mere intense regnhændelser. En jord med svag struktur har svært ved at optage vand ved kraftig nedbør og kan samtidig ikke lagre tilstrækkeligt vand og næring i tørre perioder. Begge dele er afgørende for, at afgrøderne kan etablere sig, vokse stabilt og modstå stress.

Den gode nyhed er, at det er muligt at forene forbedret jordsundhed med en sund driftsøkonomi. Nøglen ligger i balancen mellem det, man tilfører jorden (input), og det, man fjerner igen gennem høst (output).

Hvis man over tid fjerner mere organisk materiale og næring, end man tilfører, vil jordens frugtbarhed falde. Omvendt kan en strategi med varieret sædskifte, efterafgrøder (se forløb her) og reduceret jordbearbejdning (se forløb her) bidrage til at opbygge kulstofindhold og øge udbyttets stabilitet. Det kan på sigt reducere behovet for ekstra input som gødning og plantebeskyttelse – og dermed styrke både miljø og økonomi.

Når man overtager eller omlægger en produktionsjord, er det vigtigt at starte med en strategisk tilgang til marksystemet.

Ud fra observationerne planlægges en dyrkningscyklus, der i højere grad understøtter jordsundhed. Det kan for eksempel være ved at indføre flere afgrødetyper i rotation, arbejde med efterafgrøder, justere jordbearbejdningen eller ændre tidspunktet for markoperationer.

En sund jord er ikke kun et miljømål – den er et afgørende produktionsgrundlag. Jo bedre jorden fungerer biologisk og fysisk, desto mere robust og effektiv bliver bedriften på både kort og lang sigt.

På et 300 hektar-stort landbrugsområde nær Sorø på Sjælland har Søren Ilsøe i 25 år arbejdet med pløjefri dyrkning, direkte såning og minimal jordbearbejdning. Maskinerne kommer ikke mere end 3 – 4 centimeter ned i jorden.

Den måde at dyrke jorden på sparer både tid og penge. Uden pløjning, reduceres brændstofforbruget markant – op til 60 liter diesel per hektar – og der bruges færre arbejdstimer i marken. Samtidig undgår landmanden at vende tusindvis af tons jord hver sæson, hvilket mindsker slid.

Til gengæld stiller dyrkning på jordens vilkår store krav til viden og erfaring. Ukrudtsbilledet ændrer sig, når ploven fjernes: Nogle ukrudtsplanter går tilbage, mens andre får bedre vilkår. Samtidig kan snegle under fugtige forhold hurtigt blive et alvorligt problem og i værste fald ødelægge store dele af en høst.

Under et større europæisk studie i 2025 blev danske landmænd spurgt til de største udfordringer for bæredygtig jordforvaltning.

Samtidig efterspurgte landmændene mere viden og konkrete data om jorderosion, udledning af fosfor og pesticider til vandsystemer og praktiske råd til, hvordan man justerer maskiner og dæktryk for at undgå jordpakning. Det understreger, at der fortsat er nok at tage fat i, men også et stort potentiale for, at kommende generationer kan være med til at forbedre både praksis og resultater i dansk landbrug.

En fjerde kategori vil være vandhåndtering, men den lader vi ligge for nu. Det er dog vigtigt at understrege, at forbedringer af de tre nævnte punkter næsten altid vil have en positiv effekt på jordens evne til at optage, holde på og lede vand – og dermed også på beskyttelsen af grundvand og vandmiljø.

Når man som landmand overtager eller driver en bedrift, er det sjældent hensigtsmæssigt at ændre alt på én gang. I stedet bør man anlægge en analytisk tilgang og stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål, før konkrete tiltag vælges:

Spørgsmålene gør det lettere at identificere, hvilke ændringer der er mest relevante at afprøve. Ligesom på Søren Ilsøes bedrift kan det være en fordel at teste nye strategier i mindre områder eller på enkelte marker, før de udbredes til hele bedriften. På den måde opnås erfaring og dokumentation uden at tage unødige økonomiske risici.

Vejrforholdene for dansk landbrug kommer med al sandsynlighed til at ændre vilkårene for vækst i fremtiden, fastslår en 2023 rapport fra Institut for Agroøkologi (Galacho, 2023). Det sker i takt med en global temperaturstigning, som i Danmark har været på 1,8 grader. Landbrugets udendørs vækstsæson står til at blive øget med 18 dage indenfor de næste 50 år.
Samtidig vil vi opleve mere intense nedbørshændelser, et vådere forår og et tørrere efterår. 

Disse forhold stiller store krav til jordens struktur og indhold af organisk stof. Jorde med lavt indhold af organisk materiale har dårligere evne til at optage store mængder vand og næringsstoffer i tørre perioder. Resultatet kan være øget erosion, udvaskning og stressede afgrøder.

Klimaforandringerne kræver, ifølge forskerne, en tilpasning af de nuværende dyrkningssystemer. Det bliver helt essentielt at arbejde systematisk med flere afgrøder i rotation, permanent eller længerevarende plantedække og flerårige afgrøder og dækafgrøder

Disse tiltag styrker jordens fauna og mikroliv, forbedrer strukturen og øger evnen til at holde på næringsstoffer i rodzonen frem for, at de bliver udvasket af nedbør. 

I arbejdet med jordkvalitet er det afgørende at sigte mod både et kort og et langt perspektiv. På kort sigt handler det om at optimere jordsundhed og udbytte i den kommende hovedafgrøde. På langt sigt handler det om at omstille bedriften til et mere robust, varieret og klimastabilt dyrkningssystem.

De bedrifter, der lykkes bedst, er ofte dem, der har disse to perspektiver med i deres strategi fra start – og som ser jordkvalitet som en aktiv del af dyrkningen, ikke som et sidehensyn.

Et grundlæggende paradoks i moderne landbrug er, at præcis etablering og høj kapacitet ofte kræver tunge og avancerede maskiner. Netop denne maskinkraft kan samtidig udgøre en alvorlig risiko for jordens struktur og langsigtede frugtbarhed – især i underjorden.

Forskning fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) ved Københavns Universitet viser en kritisk udfordring i moderne landbrug: Maskinpåvirkning og gentagen kørsel med høj aksellast – især på fugtige jorde – er en af de væsentligste årsager til langvarig jordpakning og strukturskader på underjorden (Petersen et al., 2020). Når jorden er våd, falder dens bæreevne, og trykket fra maskiner kan forplante sig dybt ned i jordprofilen og presse de luft- og vandfyldte porer sammen, hvilket reducerer rodvækst og vandinfiltration markant.

Pakning i pløjelaget kan ofte løsnes ved mekanisk bearbejdning, men pakning i underjorden (dybere end 30 – 40 cm) er meget vanskelig at genoprette og kan påvirke udbytte og jordfunktion i mange år (Schjønning et al., 2019). Derfor siges det, at underjorden husker dine fejl.

Det betyder, at selv moderne og teknisk avancerede maskiner kan gøre skade, hvis de bruges under forkerte forhold.

Jordbearbejdning er ikke kun et spørgsmål om etablering og drift – det er også en klima- og miljøfaktor. Intensiv bearbejdning accelererer nedbrydningen af organisk materiale, hvilket frigiver CO₂ til atmosfæren og reducerer jordens kulstofindhold.

Langsigtet produktivitet handler ikke kun om højt udbytte, men om robusthed. Her spiller jordens biologi en central rolle. 

Jord med højt indhold af organisk stof samt aktive regnorme og svampenetværk (mykorrhiza) har en mere stabil aggregatstruktur og bedre evne til at modstå mekanisk belastning (Jensen et al., 2019; Zhang et al., 2025). Samtidig øger organisk stof jordens vandholdeevne, hvilket kan være afgørende i tørre perioder.

Strategisk maskinvalg handler derfor også om at give plads til biologien. Reduceret bearbejdningsintensitet kan styrke jordens naturlige modstandskraft, men kræver samtidig opmærksomhed på ændringer i ukrudtsflora og risiko for skadedyr, for eksempel snegle.

Hvor jordbearbejdning og maskinvalg former de fysiske rammer for jorden, er afgrødevalg, samdyrkning og sædskifte afgørende for, hvordan jorden fungerer biologisk og kemisk over tid. Forskning viser, at planterne ikke blot er ”afgrøder”, men aktive medspillere i opbygningen af jordstruktur, næringsstofkredsløb og biodiversitet.

Forskere fra Københavns Universitets Institut for Plantevidenskab peger på, at diversitet i afgrøder og rødder er en af de mest effektive måder at styrke jordens funktionsevne på. Forskellige planter påvirker jorden forskelligt – både over og under jorden – og et varieret sædskifte kan derfor kompensere for reduceret jordbehandling og mindske behovet for eksterne input (Daverkosen et al., 2022; Rasmussen et al., 2024).

Jordkvalitet handler ikke kun om, hvor meget gødning der tilføres, men om jordens evne til at lagre, omsætte og frigive næringsstoffer over tid. En jord med god struktur og aktivt mikroliv fungerer som et stabilt kredsløb, hvor vand, ilt og næring holdes i rodzonen, så tab ved udvaskning og afstrømning mindskes.

I et jordforbedrende marksystem handler næringsstrategi om at øge udnyttelsen af både det, man tilfører, og det, der allerede findes i jorden. Fokus flyttes fra at fodre planten til at fodre jorden. En jord med aktivt mikroliv frigiver næringsstoffer mere jævnt gennem vækstsæsonen og reducerer tab.

Plantebeskyttelse bliver mest robust, når det er bygget ind i marksystemet frem for anvendt som symptombehandling. Integreret Plantebeskyttelse (IPM) tager udgangspunkt i systemdesign: Jo større diversitet i afgrøder, rødder og jorddække, desto sværere får sygdomme, skadedyr og ukrudt ved at opbygge sig. Samtidig styrkes nyttedyr og biologisk regulering.

Forestil dig en mark med højt udbytte, men gentagne problemer med ukrudt og svingende proteinindhold. Ofte hænger det sammen med bar jord efter høst, kørsel i fugtige perioder og næring, der ikke er tilgængelig, når planten har størst behov. Resultatet er tab af næringsstoffer, stressede planter og øget behov for akutte indgreb.

Et systemskifte kan være at arbejde med efterafgrøder som næringsstof-bank, øge roddiversiteten gennem bælgplanter og undersåning samt prioritere timing og placering af gødning. Effekten er typisk bedre udnyttelse af næring, mere stabil vækst og et lavere behov for kemisk plantebeskyttelse.

Samlet set viser kapitlet, at næring og plantebeskyttelse ikke kun er miljøhensyn, men centrale dele af jordkvalitets produktionsgrundlag – på linje med maskiner og sædskifte. Det er strategiske greb, der gør det muligt at producere effektivt på et begrænset areal og samtidig tage hensyn til jord, klima og natur.I praksis handler det om at stille det samme spørgsmål igen og igen: Hvordan kan planterne hjælpe med at løse problemer, som jeg ellers ville løse med maskiner, kemi eller ekstra input?