Bælgfrugter til dyr og mennesker GF 1

Mange proteinrige planteafgrøder tilhører gruppen bælgfrugter, som er planter fra ærteblomstfamilien (Fabaceae). Bælgfrugter producerer frø i bælge og omfatter blandt andet linser, kikærter og forskellige typer af bønner som hestebønner.

Der findes faktisk mere end 20.000 forskellige arter af bælgfrugter på verdensplan, selvom kun en mindre del dyrkes som fødevarer og foderafgrøder. Bælgfrugter som ærter, hestebønner, kikærter og linser dækker dog en stor og mangfoldig gruppe af planter med meget forskellige egenskaber, anvendelse og dyrkningskrav.

Nogle dyrkes allerede i stor skala i Danmark og Europa, mens andre stadig er nicheafgrøder eller afprøves i mindre forsøg. Interessen for bælgfrugter er stigende, fordi de både kan bruges til fødevarer, foder og som en del af mere bæredygtige dyrkningssystemer.

I Danmark er især ærter og hestebønner blevet populære proteinafgrøder. De kan dyrkes under danske forhold og bruges både til dyrefoder og menneskeføde. Ærter kan eksempelvis indgå i supper, plantefars og proteinpulver, mens hestebønner blandt andet bruges i mel, snacks og plantebaserede produkter.

Andre bælgfrugter som kikærter, linser og soja forbindes ofte med varmere klimaer, men der forskes i stigende grad i sorter, som kan dyrkes længere mod nord. Soja er allerede verdens vigtigste proteinafgrøde og bruges især til dyrefoder, men også til produkter som tofu, sojadrik og olie. I Danmark dyrkes soja stadig kun i begrænset omfang, men interessen vokser.

Bælgfrugter findes i mange farver, former og størrelser, og de kan bruges til alt fra mel og plantebaserede drikke til dyrefoder og fermenterede fødevarer. Samtidig varierer de meget i forhold til dyrkningssikkerhed, sygdomsresistens, proteinindhold og smag. Derfor arbejder forskere og planteforædlere hele tiden med at udvikle nye sorter, der passer bedre til lokale klimaer og forskellige behov.

Når forskere og landmænd undersøger bælgfrugter, ser de blandt andet på proteinindhold, udbytte, tørketolerance, sygdomsresistens og rodudvikling. Derudover undersøges smag, fordøjelighed og hvor godt planterne klarer sig under forskellige klima- og jordforhold.

På Københavns Universitet har forskningsprojektet “Peas & Love” samlet eksempler på mange forskellige bælgfrugter og deres anvendelser. Her får man et indblik i både kendte og mere ukendte arter samt, hvordan bælgfrugter kan indgå i fremtidens landbrug og fødevarer.

INDSÆT BILLEDE AF QUINOA

Quinoa bliver også ofte nævnt i diskussionen om planteproteiner, selvom den faktisk ikke er en bælgfrugt. Quinoa stammer oprindeligt fra Sydamerika og er interessant, fordi frøene har et relativt højt proteinindhold og kan bruges som alternativ til ris eller pasta. Afgrøden er et eksempel på, at landbruget hele tiden undersøger nye planter, som kan passe til fremtidens klima.

Bælgfrugter kan bruges både som foder til dyr og som fødevarer til mennesker. Nogle afgrøder dyrkes primært til husdyrproduktion, mens andre i højere grad ender direkte på vores tallerken. Mange afgrøder kan dog bruges til begge dele afhængigt af kvalitet, sort, forarbejdning og marked.

Afgrøder til human konsum er landbrugsafgrøder, der dyrkes med det primære formål at blive spist af mennesker, enten direkte i deres naturlige form eller efter forarbejdning til for eksempel mel, planteolie, drikkevarer eller plantebaserede fødevarer. Det kan være alt fra havre og rug til ærter, hestebønner og grøntsager. Her er fokus på smag, næringsindhold, fødevaresikkerhed og kvalitet.

Foderafgrøder dyrkes derimod for at blive brugt som foder til husdyr som køer, grise og høns. Her er det vigtigt, at afgrøden indeholder energi, protein og fibre, som dyrene kan omsætte effektivt. Græs, majs, korn og soja spiller en central rolle i moderne husdyrproduktion.

Nogle proteinafgrøder bruges næsten udelukkende som dyrefoder. Det gælder store dele af den importerede soja, som anvendes til svin, fjerkræ og kvæg. Andre afgrøder, som ærter og hestebønner, kan både bruges til dyr og mennesker.

Uden for Trustrup i Norddjurs Kommune driver landmand Magnus Bønlykke en 140 hektar stor landbrugsgrund med både ærter og hestebønner. Han dyrker særligt bælgfrugterne til fremavl på kontrakt, hvilket betyder, at han producerer så mange kilo som muligt og sælger videre som såsæd til foderproduktion.

For at skåne mikroliv og struktur i jorden laver Magnus Bønløkke ikke jordbearbejdning.

I stedet bruger han blandt andet bælgfrugter og skifter mellem forskellige typer af afgrøder, hvor eksempelvis hestebønner sået i foråret giver en god forfrugt til hveden om sommeren. Til gengæld skal de sås i en meget ’ren mark.’ Derudover skal der gå minimum 7 år mellem hver etablering af hestebønner, hvis det er den samme sort.

Ærterne, fortæller Magnus Bønlykke, bliver leveret til rådgivningsvirksomheden SAGRO, som sælger det videre til både dyrefoder, fremavl eller menneskelig konsum. De er gode for jorden, fordi de kræver en begrænset mængde gødning og kun skal behandles et par gange med herbicider for at beskytte dem mod ukrudt. Ærter indeholder meget protein, og så smager de i øvrigt rigtig lækkert. 

Magnus Bønlykke mener, at bælgfrugter generelt rummer mange kulinariske muligheder i det danske køkken. Men der er stadig et stykke vej, før efterspørgslen efter helt grønne tallerkener stiger ved forbrugerne, som stadig er relativt traditionsbundne, mener landmanden.

Det betyder dog ikke, at husdyr ikke har en rolle i landbruget. Husdyr kan udnytte græsarealer og restprodukter, som mennesker ikke selv kan spise, og husdyrgødning er samtidig en vigtig næringskilde i mange dyrkningssystemer.

Græs er et godt eksempel på en afgrøde, der bruges til dyr. Mennesker kan ikke fordøje græs, men drøvtyggere som køer kan gennem deres særlige fordøjelsessystem omsætte græssets fibre til mælk og kød. Derfor spiller græs en vigtig rolle i kvægproduktion, hvor store arealer egner sig godt til græsproduktion.

I Danmark og EU er der et øget fokus på at udvikle plantebaserede produkter baseret på lokale proteinafgrøder som hestebønner, ærter og havre. Samtidig forskes der blandt andet på Aarhus Universitet og Københavns Universitet i at raffinere proteiner fra eksempelvis græs til direkte brug i fødevarer og foder gennem såkaldt bioraffinering, hvor proteiner udvindes mekanisk fra plantemassen. På trods af indsatsen for at øge den lokale produktion er den europæiske husdyrsektor fortsat stærkt afhængig af soja importeret fra især Sydamerika.

Danmark og EU importerer hvert år store mængder soja, især fra Sydamerika, til dyrefoder. EU importerer årligt omkring 30 millioner ton soja og sojaskrå. Flere analyser peger på, at en større dansk produktion af proteinafgrøder kan reducere importafhængigheden og samtidig skabe nye markeder for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Når det kommer til både fødevarer og foder, er bælgfrugter enormt gode i omstillingen til en mere bæredygtig landbrugsproduktion. 

De har den egenskab, at de kan fiksere kvælstof direkte fra atmosfæren. Det gør planterne ved at samarbejde med bakterier, som lever på deres rødder i små knolde, hvor de får ”gratis” sukkerstoffer af planten. 

Bakterierne omdanner luftens kvælstof til en form, som planterne kan optage gennem rødderne. Kvælstof er et af planternes vigtigste næringsstoffer og bruges blandt andet til vækst, bladudvikling og opbygning af proteiner.

På universitet har de særligt fokus på hestebønner og ærter, og hvordan begge bælgfrugter kan og bør spille en større rolle i national fødevareproduktion.  

Hestebønner er kendetegnet ved et højt proteinindhold, store frø og en god evne til at indgå i sædskifter som kvælstoffikserende afgrøde. De har et stort potentiale som dyrefoder og hovedingrediens i plantebaserede køderstatningsprodukter samt mel og sunde snacks. Ærter har et stort potentiale til direkte menneskeligt forbrug, men også i supper, plantefars og proteinpulver.

Den helt store udfordring ved hestebønner er, at udbyttet ikke er særlig stabilt. Bønnerne er meget sårbare over for de miljøforhold som tørke.

Uden bælg, ingen frø og dermed intet udbytte fra hestebønnerne. På Instituttet for Plante- og Miljøvidenskab forsøger forskere at finde ud af, hvordan bælgfrugten kan blive mere modstandsdygtig over for temperatursving.

De undersøger planternes tolerance ved at kigge på deres rødder, forgreninger og rodknolde. Hvor mange kar er der til at transportere vand? Hvor store er de?

Forskerne kigger også på bladene og deres spalteåbninger over jorden. Det har nemlig meget at gøre med, hvor gode hestebønnerne er til at opsamle og spare på vandet i tørre perioder. Hvor mange spalteåbninger er der per blad? Hvor gode er de til at åbne og lukke sig? Hvor store er de? 

Man ved, at hestebønneplanten er dårligere til at opbevare og gemme vand i rødderne, hvis den er stresset. Derfor har det stor betydning for dens sundhed, at den er i et stressfrit miljø med god og sund jord, hvor der ikke er for meget ukrudt til at konkurrere om plads og næring. Derudover forsøger forskerne sammen med planteforædlere i Danmark og udlandet at finde og avle på de arter blandt over 600 forskellige typer, som i forsøg viser sig at være mest tørketolerante. 

Dorte Bodin Dresbøll og hendes kollegaer undersøger også hestebønner i samdyrkede systemer. For eksempel hvor dybt rødderne går og om hestebønnerne hjælper eller udkonkurrerer eksempelvis kornplanter som hvede eller byg.

Bælgfrugter kan være mere følsomme end mange traditionelle kornafgrøder. 

Udbyttet afhænger ofte meget af vejret, især temperatur og nedbør i blomstringsperioden. Tørke, kraftig regn eller sygdomme kan hurtigt påvirke planternes vækst og gøre udbytterne ustabile. Samtidig kræver flere bælgfrugter længere vækstsæsoner og rene marker med lavt ukrudtstryk for at trives optimalt. 

De dyrkningsmæssige udfordringer er et aspekt af bælgfrugterproduktionen. Et andet er forbrugermarkedet, som ganske vist er vokset, men ikke med den raketfart, man havde forventet i forhold til et stigende fokus på plantebaseret og kød-fri kost. 

I 2024 udkom stor en rapport fra Aarhus Universitets forskningsprojekt ”PlantPro”, som over en årrække har undersøgt danskernes kostvaner og den potentielle accelerering af en mere ”grøn og plantebaseret” forbrugeradfærd i supermarkedet. 

En ny adfærd er nødvendig, fastslår rapporten, fordi FN’s klimapanel vurderer, at landbrugssektoren kan sænke de samlede drivhusgasudledninger med hele 44 procent, hvis der kommer en markant ændring på efterspørgselssiden.  

Alligevel viste nationale undersøgelser, at den brede danske befolkning ikke har reduceret kødforbruget, trods en øget bevidsthed om det høje klimaaftryk fra animalsk produktion sammenlignet med plantebaseret produktion. Danskerne viser sig at være rimeligt konservative og vanddrevne, når de lægger varer i indkøbskurven. 

En interessant konklusion fra PlantPro-rapporten er dog, at der er et stort potentiale for at putte mere spotlight på bælgfrugter – både i detailhandlen og restaurationsservice. Bælgfrugter er underbelyste, når det kommer til grønnere madvaner, mens planteerstatningsprodukter som eksempelvis vegetarschnitzler eller plante farsbøffer får meget reklame.

Det kan være fordi, at bælgfrugter er lidt mere komplekse at drive profit på og ikke kan patenteres som nye produkter. Forskerne opfordrer til flere langsigtede partnerskaber for bælgfrugter med institutioner, skoler og supermarkeder. 

Vejen er lidt længere, fordi det også kræver, at flere danskere lærer at tilberede mad fra bunden med forskellige typer af bælgfrugter i stedet for ”bare” at tænke i den traditionelle tallerken med kartofler, salat og kød – som erstattes med et plantebaseret produkt. Et boom kan heller ikke ske, før bælgfrugter ikke længere opfattes som et nicheprodukt for særligt bevidste forbrugere, men i stedet rykker ud på grøntsagshylderne og bliver ”allemandseje” med en bred appel, påpeger PlantPro-rapporten.    

Infrastrukturen og økonomien på det danske marked er en tredje udfordring ved at drive bælgfrugterproduktion. Det kan forhenværende godsforvalter Olav Ditlevsen fra Kragerup Gods i Ruds-Vedby skrive under på. Han forsøgte nemlig i flere år at producere og afsætte økologiske danske kikærter som sunde proteinafgrøder.

Ambitionen var at producere bælgfrugter lokalt for at afsætte det til restauranter og forbrugere, blandt andet via leverandøren Grønt Fokus i Slagelse, samt bruge det i godsets eget køkken. Men der var flere logistiske og økonomiske bump på vejen.

Nu har vi været omkring nogle af de væsentligste udfordringer for et boom af bælgfrugter.

Men trods barrierer har det danske samfund stadig fokus på, hvordan planteproteiner som bælgfrugter kan bidrage til et mere ressourceeffektivt og klimavenligt fødevaresystem. Det handler ikke nødvendigvis om, at animalsk produktion skal forsvinde, men om at undersøge, hvordan planter og husdyr bedst kan indgå i fremtidens landbrug.

Når mennesker spiser planter direkte, udnyttes energi og næringsstoffer mere effektivt, end når planterne først bruges som dyrefoder. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) går en stor del af energien tabt, når planter omdannes til kød, mælk eller æg gennem dyrenes stofskifte.

Hvis mennesker spiser 100 kalorier af korn direkte, kan omkring 90 kalorier udnyttes som føde. Bruges kornet derimod som foder til svin, ender kun cirka 10–15 kalorier som menneskeføde i form af kød. Ved oksekød er tallet endnu lavere, her kommer kun omkring 3–5 kalorier tilbage som mad til mennesker. En stor del af energien går tabt, fordi den bruges til dyrenes bevægelse, varmeproduktion og stofskifte.Det betyder også, at animalsk produktion ofte kræver mere areal, vand, gødning og brændstof sammenlignet med plantebaserede fødevarer. På verdensplan bruges omkring 80 % af landbrugsarealet til husdyr eller produktion af dyrefoder, selvom det samlet set kun leverer omkring 18 % af de globale kalorier og cirka 37 % af proteinerne.

Animalsk produktion kan samtidig være forbundet med en række klima- og miljøpåvirkninger. 

Drøvtyggere som køer og får udleder metan under fordøjelsen, mens gylle og gødning kan føre til udledning af lattergas. Begge dele er stærke drivhusgasser. Derudover bruges der energi til stalde, ventilation, transport og produktion af foder. Importeret soja kan også være forbundet med skovrydning og tab af natur i andre dele af verden. Det hører vi bare ikke altid så meget om. 

Store husdyrproduktioner kan desuden påvirke miljøet gennem udledning af kvælstof, fosfor og ammoniak. Hvis næringsstoffer udvaskes til søer, vandløb og fjorde, vil det sandsynligvis føre til algeopblomstring og iltsvind. Samtidig kan intensiv dyrkning af foderafgrøder give store ensartede marker med færre levesteder for vilde planter, insekter og fugle.

Planteproteiner kan derfor være en del af løsningen i et mere bæredygtigt landbrug. 

Bælgfrugter som ærter, hestebønner og linser bidrager til mere varierede sædskifter og reducerer behovet for kunstgødning, fordi de selv kan fiksere kvælstof fra luften. Blomstrende afgrøder og efterafgrøder kan også skabe føde og levesteder for bestøvere og andre nyttedyr i landbrugslandskabet.

Hvis planteproduktion kombineres med mindre marker, blomsterstriber, levende hegn og træer, kan det skabe mere varierede landskaber med bedre betingelser for biodiversitet. Diskussionen om bælgfrugter handler derfor ikke kun om klima, men også om jordfrugtbarhed, biodiversitet, ressourceforbrug og fremtidens fødevaresystemer.