I den eksperimenterende sydindiske by Auroville, har beboeren “B” (tidligere Bill) lavet hele sit hus af forskellige kasserede materialer. Ifølge ham er der ikke noget, der er “affald” – alt er brugbart.
Det kræver blot kreativitet. Her viser han blandt andet, hvordan han bruger gamle kassettebånd i ydermuren, rester fra juicekartoner i tagkonstruktionen og nedfaldne træer fra en lokal storm. Selvfølgelig med god hjælp fra venner og lokale med håndværker-skills.


