Hvad er sund jord? GF 1

Har du nogensinde gravet i jorden og holdt en stor klump op? Den ser måske bare brun og stille ud. Men under overfladen myldrer det med liv.

Orme snor sig rundt og løsner jorden, så luft og vand kan bevæge sig ned. Biller kravler omkring og findeler planterester, så næring kan genbruges. Larver og smådyr er føde for fugle, pindsvin og andre dyr. Dybt nede i mørket lever bittesmå bakterier og svampe, som nedbryder organisk materiale og frigiver næringsstoffer til planterne.

Planternes rødder kan strække sig langt ned i jorden og danne et tæt samspil med mikroorganismer omkring rødderne. Planterne udskiller sukkerstoffer, som bakterier og svampe kan leve af. Til gengæld kan mikroorganismer hjælpe planterne med at få bedre adgang til næringsstoffer som fosfor, og hos bælgplanter kan særlige bakterier binde kvælstof fra luften.

Jorden er også en vigtig del af naturens vandkredsløb. Den opsamler regnvand, lader det sive langsomt ned gennem lagene og renser det på sin vej mod grundvandet. Samtidig kan jorden lagre en del af det kulstof, der kommer fra planter, rødder og organisk materiale. Noget af kulstoffet bliver omsat af mikroorganismer og frigives igen som CO₂. Derfor er jorden ikke et lukket lager, men en vigtig del af kulstofkredsløbet.

Når jorden er sund, kan planterne udføre fotosyntese mere effektivt. De optager sollys, kuldioxid og vand, som de bruger til at lave energi, ilt og sukkerstoffer. Den proces er grundlaget for alt liv. Alt hænger sammen, fra mikrolivet under overfladen til planterne over jorden.

Hvis en mark eller eng ligger bar uden planter, bliver jorden hurtigt udsat for slid, udtørring og tab af liv. Planter, rødder og organisk materiale giver nemlig jorden beskyttelse.

Når dne er dækket af halm, blade, eller planterester, er den dækket af et naturligt tæppe. Det beskytter mod regn og sol, og samtidig bliver jorden gødet, når materialet nedbrydes og frigiver næringsstoffer.

Efterafgrøder som for eksempel kløver, rug eller vinterraps er en effektiv måde at holde jorden dækket på, især hen over efteråret og vinteren. De kan bevare jordstrukturen, opsamle næringsstoffer og forlænge perioden med levende rødder i jorden.

En anden metode er at bruge permanent bunddække af halm, blade, planterester eller kompost, der langsomt nedbrydes.

Alt det her handler om at forstå, hvor mange dele der faktisk spiller sammen i en sund jord, og hvorfor det er vigtigt for en god høst. Det er nemlig svært og dyrt at dyrke i udpint jord gennem mange år.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver avanceret udstyr for at lære din jord at kende. Blot tid, nysgerrighed og en spade.

Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande. Mere end halvdelen af vores jord bruges til landbrug, og det gør os til ét af de mest intensive landbrugslande på kloden.

Vi er langt foran vores nordiske naboer. I Norge bruges kun tre procent af jorden til landbrug, mens resten dækkes af fjelde, skove og søer. Danmark er derimod fladt og sammenhængende, uden store bjerge eller floder, der bryder markerne. Det er nemt at dyrke afgrøder på store og åbne arealer.

En stor del af jorden bruges ikke til mad til mennesker, men til foderproduktion. Danmark eksporterer nemlig store mængder kød, særligt grise, og dyrene skal have noget at spise. Derfor dyrkes enorme marker med korn og majs til foder i stedet for grøntsager eller bælgplanter.

Men den intensive dyrkning slider på jorden.

Når den samme jord dyrkes igen og igen uden pause eller variation, mister den gradvist sin frugtbarhed, struktur og liv.

Pløjning vender jorden og ødelægger de små gange og porer, som orme og rødder har skabt. Intensiv jordbearbejdning, ensidige sædskifter, tung trafik og høj afhængighed af kemisk plantebeskyttelse kan forstyrre jordens struktur og biologiske processer. Effekten afhænger dog af, hvilke midler og metoder der bruges, hvor ofte de bruges, og hvordan jorden ellers dyrkes.

Så det er i virkeligheden en kunst at drive et landbrug eller et udendørs gartneri og samtidig bevare en sund jord. Det kan være nemmere i en lille selvforsynende have, hvor man dyrker forskellige grøntsager og sår direkte i jorden, end på store marker med ensartede afgrøder.

Jordsundhed kan godt lade sig gøre i moderne landbrug. Det første skridt på vejen er at overvåge jorden. Det vil sige observere, teste og lære den at kende.

Flere og flere danske landmænd og kvinder er begyndt at ændre deres praksis og arbejde med jorden på dens egne præmisser. De har fået øjnene op for, at sund jord er en investering. Både for klimaet, afgrøderne og for fremtiden.

Én af dem er Anne Arentoft Kristensen, der driver det godt 400 hektar store jordbrug Kysinggard ved Odder. På markerne hvor hun dyrker fortrinsvis korn og raps samt græsfrø, ærter og hestebønner ned mod Norsminde Fjord, har Anne Arentoft Kristensen i flere år arbejdet med en mere skånsom jordbearbejdning.

Hun fortæller, at bakterier og svampe samt mikroliv, insekter og regnorme alle indgår som en vigtig del af jordens kredsløb. De er vigtige for dens balance, og derfor skal de ‘fodres’ året rundt, samtidig med at hun dyrker markerne profitabelt.

Anne Arentoft droppede at pløje fast årligt fra 2017.

Hun stoppede konsekvent med at pløje hvert år og gør det i dag kun for at komme eksempelvis væselhale til livs eller sikre en høj værdi i frøgræs. Beslutningen om at omstille til et mere pløjefrit landbrug, tog landkvinden særligt for at beskytte livet i jorden og opretholde luftveje til de dyr, der bor dernede. På Kyssinggard har hun i dag stort fokus på at opbygge kulstoflagre i jorden, fordi det fungerer som en svamp, der kan suge regnvand og gemme det til tørre perioder.

Anne Arentoft Krisensen bruger efterafgrøder, samdyrkning og spredte halmstrå til at sikre, at jordoverfladen aldrig er bar og danner skorpe. Hun laver med jævne mellemrum spadetests for at undersøge jordens struktur. Målet er, at den skal hænge sammen i mindre klumper og hverken være for løs eller for kompakt.

Hun holder eksempelvis øje med, hvordan der gerne skal være et slimlag fra svampene, der klistrer jordklumperne sammen.

Planter fortæller mere, end man umiddelbart skulle tro.

De fungerer som levende indikatorer på jordens tilstand. Når jorden er sund, ses det tydeligt i marken: Planterne står kraftigt, grønt og ensartet med god vækst og høj modstandskraft. Når jorden er udpint eller i ubalance, viser det sig hurtigt som gule blade, tynde stængler, pletvis vækst eller planter, der slet og ret kæmper for at etablere sig.

Sund jord skaber bedre betingelser for næsten alle afgrøder. Den gør planterne mere robuste over for biologiske udfordringer som svampeangreb og skadedyr. En veldrevet jord med god struktur og højt indhold af humus indeholder store mængder organisk materiale som nedbrudte planterester, blade og gødning. De fungerer som et lager af næringsstoffer og kan frigives gradvist for planternes rødder, når de har brug for dem.

Jordens fysiske opbygning er afgørende. En porøs jord med en stabil krummestruktur rummer et netværk af små hulrum, som giver plads til både luft, vand og et rigt mikroliv. Det skaber gode betingelser for, at planterne kan udvikle dybe og stærke rodnet. Dybe rødder betyder, at planterne ikke kun er afhængige af næring og vand i det øverste jordlag, men også kan udnytte ressourcer længere nede i profilet. Det gør dem mere modstandsdygtige i perioder med tørke eller ujævn nedbør.

Illustration af hvordan en plante i sund jord ser ud vs. en i ustimuleret og gold jord.

En sund jord fungerer samtidig som en buffer for vand. I stedet for at regnvandet hurtigt løber af overfladen, bliver det opsamlet og lagret i jorden. Det betyder, at planterne kan trække på vandreserver, når vejret bliver tørt. Denne evne bliver stadig vigtigere i et klima præget af større udsving med både kraftigere regnskyl og længere tørkeperioder.

Der er en tæt sammenhæng mellem det, der sker under jorden, og det, vi ser over den. Planternes vækst, farve og ensartethed i marken kan bruges som direkte pejlemærker for jordens sundhedstilstand. Planterne “sladrer,” hvis man ved, hvad man skal kigge efter.

Uanset om afgrøderne dyrkes til foder eller til fødevarer, starter både udbytte og kvalitet med jordens tilstand. En sund jord er ikke blot et dyrkningsmedie, men et levende system, som understøtter hele produktionen. Den afgør i sidste ende, hvor robust landbruget er overfor fremtidens udfordringer.

Det kan virke paradoksalt. Men det allerbedste for jorden er faktisk ikke at dyrke den. Eller i hvert fald at påvirke den så lidt som muligt.

Udfordringen for nuværende og kommende landmænd og gartnere er at besvare spørgsmålet: Hvordan kan man producere mad og samtidig passe på jorden, så den bliver rigere og ikke ringere år for år?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men mange veje mod målet.

Mange landmænd arbejder med efterafgrøder. Planter som rug, kløver, eller vikke, der vokser efter høst. De holder jorden dækket, beskytter den mod udtørring og tilfører næring, når de senere nedbrydes.

Andre landmænd og kvinder dækker jorden med rester af døde planter, halm eller blade, så den er beskyttet året rundt. Det kaldes bunddække, og hjælper jorden med at bevare fugt, liv og struktur.

Flere landmænd bruger også kontrolleret græsning med kvæg eller får. Når græsningen styres rigtigt, kan dyrenes gødning og påvirkning af plantedækket stimulere mikrolivet og tilføre organisk materiale. Hvis jorden er våd, eller græsningstrykket er for højt, kan trampning dog også skade jordstrukturen.

Det er alfa og omega at reducere brugen af kemikalier, som ender i jorden. Kemiske inputs bør begrænses, mens gødning og plantebeskyttelse anvendes målrettet. Overforbrug eller forkert brug kan påvirke jordens kemi, mikroliv og vandmiljø negativt, mens en mere præcis og skånsom praksis kan mindske belastningen.

I det større billede kan landmanden indrette sin dyrkningscyklus med varieret sædskifte. Sådan at forskellige afgrøder sættes i jorden gennem årene.

Nogle vælger at dyrke flere afgrøder sammen, som for eksempel korn med bælgplanter. Det kan skabe et tættere rodnet, øge plantediversiteten og styrke jordstruktur og nærinsstofkredsløb. Omvendt kan ensidige sædskifter med den samme afgrøde år efter år øge risikoen for udpining, sygdomme og skadedyr.

I disse år taler mange om regenerativt landbrug. Det er et begreb, som bruges flittigt af både landmænd, forskere og politikere.

Regenerativt betyder at genopbygge noget, der er gået tabt. I landbruget handler det om at genskabe jordens frugtbarhed og øge dens evne til at lagre kulstof. Målet, som Anne Arentoft Kristensen også beskrev i kapitel 2, er at jorden skal være bedre for hver sæson.

Kommende landmænd og gartnere er i stigende grad jordens forvaltere.

Det handler ikke kun om at så og høste, men også om at tage temperaturen på jorden, følge dens udvikling gennem året og forstå, hvordan hver beslutning fra valg af afgrøder til gødningstype påvirker livet under overfladen.

Jo oftere du observerer, dufter, mærker og graver, jo bedre lærer du at se de små forandringer, som gør den store forskel for planterne og produktionen.