Bangladesh er foran på solenergi
Et bestemt asiatisk og ekstremt solrigt land har gang på gang slået internationale rekorder, når det kommer til solenergi. Det overrasker måske ikke, når man tager landets klima i betragtning. I Bangladesh skinner solen i gennemsnit mellem hele 10 og 13 timer hele året rundt.
Lystet – og derfor den potentielle energiudvinding – peaker omkring fire timer om dagen. Det er noget mere end i Danmark.

Alligevel kalder Energistyrelsen i Danmark solceller “centrale i realiseringen af landets ambition
om at dække 100 procent af elforbruget med vedvarende energi i 2030” og reducere udledningen af
drivhusgasser.
Solceller er mest effektive, når de placeres direkte i solen, så strålerne rammer vinkelret på pv-
modulet. Derfor er de utrolig effektive i varmere lande sydpå. Men det er ikke den eneste grund til,
at et land som Bangladesh længe har været førende på verdensplan.
De har nemlig formået at installere solenergi-systemer i afsidesliggende byer uden for det officielle
elnet. Disse off-grid husstande i bjergene eller skovene bruger energi fra solen til alt fra TV til
opladning af mobiltelefoner – de har endda systemer til at dele overskydende el med hinanden.
Energiingeniør Abdul Arif og tidligere projektleder for NGO-organisationen Grameen Shakti
fortæller, hvordan der i Bangladesh var godt seks millioner hjemme-systemer med solceller i 2024.
Og det på trods af, at mange mennesker i Bangladesh har få økonomiske midler til rådighed.
Hvordan genereres elektriciteten?
I Danmark kan vi også udnytte energi fra solens stråler på to måder: Energien kan bruges til opvarmning via større anlæg eller til elektricitet via solceller.
De fleste kender efterhånden til sidstnævnte teknologi, som er blevet mere udbredt inden for de
sidste fem til 10 år. Solceller er små paneler, der opfanger solens stråler og laver dem om til
elektrisk energi.
Ifølge Videnscenter Bolius kan solceller kategoriseres efter, om de er eftermonterede på eksisterende facader (applied), eller integreret i nye overflade-konstruktioner (integrated).
Deres holdbarhed er normalt over 25 år.
Nu skal I dykke ned i, hvordan solens energi bliver til strøm!
Læs explaineren: Hvordan fungerer solenergi?
Explainer: Hvordan fungerer solenergi?
Grundlæggende består en solcelle af en halvleder af silicium, som bliver elektrisk ladet.
Elektronerne indeni sættes i bevægelse, når solens stråler rammer dem og sender dem gennem tilhørende ledninger mod en stikkontakt. De enkelte solceller sættes op i paneler, som kan kobles sammen til større anlæg.
Gorm Bruun Andresen, energiforsker på Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet, understreger, hvordan det er vigtigt for elektrikere at forstå konceptet bag solceller. Faglærte skal nemlig kunne analysere kredsløbene på større installationer og spotte, hvis der er noget galt.
Han kalder solenergi for en ”fantastisk vedvarende kilde, som vi kommer til at se i flere offentlige og private bygninger fremover”.
QUIZ
Tid til quiz i plenum!
Nu har I fået indblik i, hvordan solceller virker – fra silicium og elektroner til store installationer i både Bangladesh og Danmark.
Lad os teste, hvad I har fanget, før vi går videre. Quizzen foregår i plenum – vær klar til at svare og diskutere sammen!

Store forventninger til solceller
Solceller producerer strøm med en væsentligt lavere drivhusgasudledning end både naturgas og kul.
De kaldes bæredygtige fordi, at de udnytter en uudtømmelig energikilde, som altid vil være tilgængelig. Selvfølgelig med det forbehold, at solen skinner i varierende grad afhængig af vejr, sæson og et lands placering på det kloden.
Den danske regering satser – ligesom andre EU-lande – stort på solenergi. Under for eksempel 2023-klimaaftalen lægges der op til, at 1,3 procent af Danmarks samlede areal skal bruges til sol- og vindmølleparker.
Energistyrelsen opfordrer borgere og kommuner til at etablere flere vedvarende energi fællesskaber, hvor forbrug og produktion er tættere koblet. Det kan både være med til at aflaste de kollektive forsyningsnet og spare CO2.

Hvert kvartal laver styrelsen nye opgørelser over små og store anlæg på tage og marker.
Klik ind på Fakta om solenergi | Energistyrelsen (ens.dk) og tjek kortet over store markanlæg samt kapacitet pr. kommune.
Når man kigger på, hvor solcelleanlæggende hovedsageligt er placeret – springer noget så i øjnene?

Foto: European Union