Mie Olsen
Didier Larsen“Før vi fik solceller, brugte vi petroleumslamper til belysning. Vi måtte gå to timer i bjergfyldt terræn for at købe det. Og fordi vi ikke havde elektricitet, kunne vi hverken bruge vores TV eller WiFi router”.
Sådan fortæller Saju Tongpeyar, da NyTænk besøger den lille by Balaima Punji i Bangladesh´ nordlige Mymensingh region. Her har beboerne fået installeret simple solcelleløsninger, som alligevel gør en stor forskel.
I Tongpeyars hus er der fire solceller på taget, som tilsammen genererer 225 watt. De er tilkoblede to batterier med en kapacitet på 12 volt og giver energi til i alt syv LED-lamper, et TV, tre ventilatorer og én mobiloplader.
“Det er meget sjældent, at systemet ikke har en back-up af ekstra energi. Måske der er begrænsninger 10 til 15 dage om året, når det er regnsæson. Ellers har solcellerne gjort, at vi nu har adgang til internet og kan kommunikere med venner og slægtninge, som bor langt væk. Vi kan også følge med i internationale nyheder”, siger han.
Byen Balaima Punji ligger omgivet af fugtige og grønne teplantager. De små gader består af nedtrampet jord, der snor sig ind og ud mellem farvede cementhuse med bliktage. Byens børn løber rundt og leger men stopper op og følger nysgerrigt med, da vi tropper op og stiller an til interview.
NyTænk er taget derud med Grameen Shakti, som er en ingeniørvirksomhed specialiseret i solcelleanlæg. Det er dem, der har leveret og installeret samtlige af byens hjemmeløsninger. På nationalt plan i Bangladesh står de for cirka to millioner private solcellesystemer.
Med os er Shahjahan Siraj, som er elektroingeniør og afdelingsleder i området. Han har haft planlægningsansvar for implementeringen af de mange små private solcelleanlæg og fortæller, at de primært bruges i “off-grid” byer. Dvs. byer som ligger uden for det nationale elnets kabelrækning.
Potentialet er stort i Bangladesh, hvor der er mellem 10 og 12 solskinstimer i døgnet hele året rundt. Prisen for et standard solcelleanlæg på 50 watt er 230 dollars (omkring 1660 DKK), og det inkluderer pv-modul(er) og et batteri til at oplagre energien og oplade de forskellige enheder, oplyser Siraj.
“Det fungerer meget simpelt. Når solens stråler rammer solpanelet, absorberes energien i PV-cellerne. Det sætter indvendige elektroner i bevægelse mod samme retning, hvilket – kort sagt – skaber en elektrisk spænding. Elektriciteten gemmes i batteriet og kan give back-up til tre – fem dage. Systemet kan nemt kobles op med forskellige husholdningsapparater”, forklarer han.
I Balaima Punji bruger de kun jævnstrøm, fordi der hverken er behov for at transportere energien over store afstande eller køre avancerede apparater. Så det er ikke nødvendigt med en “inverter” til at omdanne strømmen.
Solpanelerne har gjort en stor forskel for den lokale skole, beretter Subarius Baroi. Han er lokal beboer, og hans søster underviser eleverne, som nu kan lave deres lektier om aftenen efter mørkets frembrud. Før havde de ingen lyskilde, da petroleumslamper generelt var for dyre i drift.
Baroi fortæller, at han nu har mulighed for at studere uafhængigt af tidspunkt og vejr. Den afledte effekt er, at flere i byen kan få mulighed for at søge ind på videregående uddannelser i de omkringliggende større byer, uddyber han.
I den nordlige del af Bangladesh er det ikke kun installationen af private solpaneler, der er vokset over de senere år. Også soldrevne vandpumper bruges i stor stil af lokale bønder, mens gadebelysning fra solenergi anvendes til at øge sikkerheden om natten i mindre samfund, fortæller Grameen Shakti.
NyTænk vil i den kommende tid følge udviklingen herhjemme og også undersøge, hvorvidt Danmark kan lære noget af Bangladesh, som var en af de første lande i verden til at implementere solenergi i private hjem.
