Jorden har mange vigtige funktioner. Den er fundamentet for al naturlig fødevareproduktion, men også rent drikkevand, biodiversitet, omsætning af næringsstoffer og klimaregulering. Af den grund er det vigtigt, at jorden er i god tilstand.
I praksis betyder det, at den er dyrkningssikker og robust og i stand til at modstå skiftende og ekstreme vejrforhold og klimaforandringer, der fremover vil give længere perioder med både tørke og regnskyl.
En sund og levende jord er grundlaget for planteliv, da den leverer vand og næringsstoffer til planterne. Samtidig understøtter jorden organismer, som frigiver næring og forbedre jordstruktur, så den bedre kan holde og dræne vand.
Men hvordan kan man måle jordens sundhed i praksis? Explaineren her beskriver en opdeling i tre kategorier, som kan testes på hver deres måde.
Fysisk, biologisk og kemisk sundhed
Jordens sundhed afhænger af dens fysiske, biologiske og kemiske tilstand.
Jordens struktur er afgørende for en god rodvækst, fordi rødderne har brug for porer til både at vokse og ånde. En sund jord fungerer som svamp – den kan både holde på og dræne overskydende vand og samtidig sikre luft til rødderne. Et tilstrækkeligt indhold af organisk materiale i jorden er derfor centralt for at undgå, at jorden bliver for kompakt.
De fysiske parametre handler om jordstruktur, og hvor godt jordpartikler og organisk materiale hænger sammen i små jordkrummer, kaldet jordaggregater. De skaber plads til både cirkulation af luft og vand og gør jordstrukturen mere stabil. Faktisk kan man måle specifikt på, hvor godt de jordaggregater hænger sammen, og hvor henholdsvis kompakt (tætpakket) eller porøs (luftig) jorden er.
Den biologiske aktivitet vurderes ud fra jordens levende økosystem – mikroorganismer (bakterier og svampe) og makroorganismer (eksempelvis regnorme og rundorme (nematoder). Jo større diversitet, jo sundere jord. Man kan undersøge sin jord ved at måle mikrobiel biomasse, som er den samlede mængde levende mikroorganismer eller ved at vurdere artsdiversiteten.
Den kemiske tilstand henviser til jordens indhold af næringsstoffer, surhedsgrad (pH-værdi) og kulstofindhold. pH-værdi har stor betydning for planternes mulighed for at optage næringsstoffer. Værdien skal helst skal ligge balanceret omkring 6 på skalaen fra 1 (utrolig surt) til 14 (meget basisk), da plantetilgængeligheden er størst her. Hvis pH-værdien er for lav eller for høj, kan vise plantenæringsstoffer såsom fosfor, mangan eller jern blive utilgængelige for planterne.
Man kan både måle den samlede mængde af næringsstoffer i jorden og den andel, som er plantetilgængelig. Jordens organiske materiale og herunder kulstofindhold er afgørende for jordens sundhed, da det forbedrer strukturen, øger vand- og næringsstofbinding og understøtter et aktivt jordliv.
Derudover er det vigtigt at måle jordens indhold af tungmetaller og andre potentielt giftige stoffer, for eksempel cadmium, mikroplast eller PFAS. Dette er særlig relevant, når man recirkulerer restprodukter fra samfundet som eksempelvis spildevandsslam til landbrugsjord.
Praktisk analyse af jorden
Forskere på Instituttet for Plante- og Miljøvidenskab indsamler og analyserer jordprøver fra forskellige markforsøg og bedrifter ved at måle på alle tre jordsundhedstilstande. Den danske landbrugsjord er generelt af høj kvalitet, men også nogle generelle problemer med kompakt jord, dårlig struktur og tab af organisk materiale.
Jordanalyser kan være et vigtigt skridt til at identificere problemer og foreslå forbedrende tiltag. Mens nogle tests kræver avanceret laboratorieudstyr som for eksempel spektrofotometer til at måle næringsstoffer og tungmetaller i jorde eller DNA-analyser til måling af mikrobiel diversitet, så kan mange laves ”i felten” ved brug af simple værktøjer og viden om, hvad man skal kigge efter.
Lad os starte med jordens fysiske tilstand.
I marken kan vi måle jordens modstand for at undersøge, om jorden er kompakt, ved at bruge et penetrometer. Vi kan også tage en prøve med indenfor og undersøge aggregatstabilitet ved hjælp af en smartphone applikation som Slakes, der måler mængden af lerpartikler der frigives fra en jordkrumme placeret i vand. Sidst kan vi vurdere jordens volumenvægt ved at veje en frisk jordprøve og dens tørrede masse, hvilket afslører jordens tæthed.
Man kan også undersøge jorden med de bare hænder. Grib en spade, ud i marken og grav et hul. Tag en jordklump op og se om den smuldrer let. Man skal kunne se, om der er en god og forgrenet rodvækst. Der skal helst ikke ligge vand ikke på toppen af jorden. Det er nemlig et tegn på, at jorden er for kompakt og har svært ved at dræne vandet væk.
Biologisk aktivitet i jorden kan testes både udenfor og i et laboratorie.
I marken kan man tælle regnorme, undersøge rodvækst eller den biologiske aktivitet ved at lave en tepose test, hvor man begraver to forskellige slags te ned i jorden og vurderer nedbrydning af indholdet over tid. I laboratoriet kan man undersøge mikro- og makroorganismer under et mikroskop.
Den kemiske tilstand testes bedst ved at måle jordens pH-værdi.
Dette gøres ved at blande lidt jord med vand og dyppe en pH-strimmel ned i væsken i et par sekunder. Derefter sammenligner man farven på pH-strimlen med farveskalaen på emballagen for at bestemme jordens pH-værdi. På samme måde, kan man måle det plantetilgængelige kvælstof i form af nitrat og ammonium ved hjælp af kemiske testkits.
