I slutningen af april blev Europa-Parlamentet enig om en opgradering af EU’s asbestdirektiv. Helt konkret kræver medlemmerne en sænkelse af den nuværende grænseværdi fra 100.000 fibre per m3 til 1000 fibre per m3 – dvs. en tiendedel lavere.
Beslutningen skal hjælpe med at sikre, at eksempelvis tømrere, snedkere, blikkenslagere og murere ikke går på kompromis med deres helbred, når de arbejder med renovering og nedrivning af gamle bygninger.
Parlamentet vil også indføre obligatoriske screeninger, før bygninger rives ned, og bedre autorisering af de firmaer, der står for at rense, inden håndværkere rykker ind. Både Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten og Marianne Vind fra Socialdemokratiet har været med til at lede forhandlingerne, og de er glade for, at der nu foreligger en mere ambitiøs plan.
“Asbest fører til mindst 90.000 dødsfald om året. Derfor er det også så vigtigt, at EU-Parlamentet slår en klar position fast”, lyder det fra Marianne Vind i en pressemeddelelse.
NyTænk talte med Nikolaj Villumsen, som understregede, at selv den mindste udsættelse for asbest kan være en dødsdom for håndværkerne.
”Der er derfor behov for flere indsatser, så vi opnår en retfærdig grøn omstilling. EU bryster sig af at have gang i en renovationsbølge for over 30 millioner bygninger og en gennemgribende udvikling af den cirkulære økonomi. Men der skal tages højde for de byggearbejdere, der rent faktisk udfører arbejdet,” mener han.
I Danmark er det fortsat en udfordring, at håndværkere risikerer at komme i nærkontakt med skadelige stoffer, der sidder i vinduesfuger, malinger, træværk, isoleringsmateriale og tagmaterialer. Ikke kun asbest, men også PCB (som er en gruppe af organiske stoffer med klor, der afgasser til indeklimaet) er meget sundhedsskadeligt.
FAKTA: Materialer der indeholder asbest må ikke genbruges, fordi fibrene er skadelige. Indeholder de PCB, kan de som udgangspunkt heller ikke genbruges, da PCB afgasser til indeklimaet. Andre stoffer som bly og tungmetaller er skadelige, så snart de ikke længere sidder fast i et materiale.
Det fortæller Lene Dalvang, seniorkonsulent i bæredygtigt byggeri ved Teknologisk Institut. Hun uddyber, at udfordringen er, at næsten alle bygninger i dag indeholder disse stoffer.
I sin tid blev de brugt på grund af deres isolerende evner, lange holdbarhed og gode egenskaber overfor brand. Men de kan forårsage langtidsskadelige effekter på menneskers helbred, fordi de øger risikoen for alvorlige sygdomme som kræft eller kan give problemer med eksempelvis fertilitet, hvis man ikke håndterer dem korrekt.
Og der er stadig – især i det private – flere håndværkere, der har nærkontakt med stofferne i løbet af deres arbejdsdag, fortæller Dalvang.
”Vi ser flere eksempler på håndværkere, der arbejder med nedrivning eller renovering i bygninger, der hverken er kortlagte eller miljøsanerede (rensede for skadelige stoffer). Også selvom der ifølge lovkrav skal foreligge en vurdering af skadelige stoffer i en bygning, hvis der er over 1 tons byggeaffald – og det er ikke særlig meget,” siger Dalvang.
Læs også: Explainer: De tre former for genbrug af byggematerialer
På Teknologisk Institut arbejder de med miljøkortlægninger af bygninger. Det inkluderer både desktop-undersøgelse af bygningen (årstal, materialer mm.) og en visuel besigtigelse samt prøvetagning i bygningen. Prøverne testes for indhold af skadelige stoffer, før det vurderes, hvilke materialer, der kan genbruges og genanvendes, eller hvordan de skal bortskaffes.
Det er den eneste måde at sikre, at håndværkerne ved, hvordan de skal beskytte sig imod de skadelige stoffer, og hvordan de skal håndtere affaldet ved en renovering eller en nedrivning, understreger Dalvang.
Men hun vurderer stadig, at håndværkere med jævne mellemrum bliver kaldt på job i bygninger, som ikke er blevet tjekket på forhånd. Særligt i private hjem, hvor ejerne normalt ikke kender lovkravene.
Er det tilfældet opfordrer hun til, at håndværkere får iværksat en undersøgelse af de materialer der skal håndteres. Man bør tjekke 1.) fuger omkring vinduer og døre for PCB og klorparaffiner, 2.) maling på vægge, lofter og træværk for PCB og tungmetaller samt 3.) tagplader, fliseklæb og isolering for asbest. Prøvematerialet skal opsamles i stanniol og lægges i en pose og sendes til laboratoriet, som må vide, hvad den enkelte prøve skal analyseres for.
I Dansk Industris nedrivningssektion peger formand Thomas Kingo Karlsen på, hvor få i byggebranchen, der er opmærksomme på omfanget af problemet med miljøskadelige stoffer. Han har selv virksomheden Kingo, der arbejder med at rense bygninger og strukturere processen for nedrivning og genbrug.
”Vi har haft fokus på udfordringen i branchen længe. Det er desværre sådan, at håndværkere kan opleve, at de løfter et dæksel eller en lem, og så er der pludselig farlige stoffer underneden. Derfor er det utroligt vigtigt at rense bygningen først, og det kræver “uddannet personale”, siger han.
Thomas Kingo Karlsen glæder sig over Europa-Parlamentets engagement i forhold til at bekæmpe problemerne med asbest, som fortsat er skyld i tusindvis af dødsfald hvert år. I Danmark er der ikke styr på asbest, som slår dobbelt så mange ihjel som trafikken, understreger han. Mere kontrol og mærkbare konsekvenser er nødvendige, når reglerne for asbestsanering omgås. Desværre mener han ikke, at strammere krav til luftmålinger (som Parlamentet har foreslået) vil batte så meget herhjemme, fordi vi i Danmark bruger overfladeprøver i stedet.
Det kan tage flere dage at rense en bygning. Først skal den forsegles, og der skal etableres sluseområder, man kan gå igennem i beskyttelsesdragter. Derefter rengøres alle overflader, og skadelige fibre fjernes.
Derfor er det ikke unormalt, at omkostningerne udgør halvdelen af den samlede pris for nedrivningsarbejdet, bemærker Karlsen. Det bør dog indgå i det indledende udbud, hvis der er tale om et større areal.
Ifølge ham er rensningsarbejdet ikke kun alfa og omega for håndværkernes sundhed og arbejdsforhold men også for overhovedet at nå i mål med en velfungerende cirkulær økonomi inden for den danske byggesektor.
”I dag genanvender vi op mod 95 procent af de bygninger, vi river ned. Og der er et stort potentiale i at genbruge mere. For eksempel hvis vi kan rense og bruge mursten igen, så du slipper for at knuse og bygge dem op på ny. Så spares der meget CO2, og det er væsentligt bedre for klimaet. Men det kræver jo, at materialerne er sikre at håndtere i første omgang,” uddyber han.
Den nye asbestreform bliver først en virkelighed i Europa, hvis medlemslandene godkender den i den kommende tids politiske forhandlinger.
