Bæredygtighed i praksis
Baggrund

Brancherepræsentanter: Danmark mangler dygtige faglærte

Af Mie Olsen og Didier Larsen
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye begravede nyligt den politiske målsætning om, at en fjerdedel af de danske afgangselever skal vælge en erhvervsuddannelse. Men der er brug for flere dygtige håndværkere, mener markante stemmer fra branchen.

“Alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes. Det afspejler heller ikke den virkelighed, at de fleste er ældre, når de starter på en erhvervsuddannelse. Og det fjerner fokus fra det enorme frafald, der er.”

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kort efter, at han tiltrådte sin nye post for Socialdemokratiet. Kommentaren gik på den politiske målsætning fra 2020 om, at 25 procent af alle danske afgangselever fra folkeskolen skal gå videre til en erhvervsuddannelse. 

Den målsætning er, ifølge ministeren, urealistisk. Opgaven er i stedet at løfte kvaliteten på uddannelserne og særlig praktikperioden, så frafaldet mindskes. Indtil nu har Tesfaye dog ikke præsenteret konkrete tiltag. 

Ifølge Dansk Statistik droppede hele 40 procent af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2016, ud inden for fem år. Til sammenligning var frafaldet kun 17 procent på de gymnasiale uddannelser. 

At behovet er stort for både at optage og fastholde flere dygtige faglærte, understreger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

NyTænk mødte hende til dette års DM i Skills og fik uddybende kommentarer. 

“Vi er meget optagede af at kunne uddanne den arbejdskraft, vi skal bruge i Danmark. Og der mangler rigtig mange faglærte. Derfor skal vi have endnu flere færdiguddannede på erhvervsskolerne,” siger hun og uddyber:

“Der sker ingen digital eller grøn omstilling, hvis ikke vi husker på én ting. Det er de mennesker, vi uddanner, der skal implementere og udvikle løsningerne til at indfri samfundets klimamål. Det er i høj grad de faglærte, der skal hjælpe os derhen. Hvis ikke vi investerer i dem, så opnår vi ikke effekten af grønne teknologier:”

Risgaard slår fast, at et højere elevoptag er alfa og omega for, at den grønne omstilling kan lykkedes – inden for alt fra fjernvarme til vindkraft. Hun understreger, at arbejdsmarkedet, som de unge kommer ud på, har ændret sig markant over de senere år. 

Blandt andet fordi, at der på baggrund af bæredygtighedskrav og klimaeffekter er kommet fokus på nye miljøvenlige materialer, brintteknologier, nybyggeri og skovrejsning inden for eksempelvis byggeri-,energi- og jordbrugssektoren.

Disse temaer går igen i en nylig undersøgelse lavet af Tænketanken Mandag Morgen og CONCITO. De har sammen med en række fonde kigget på den fremtid, som erhvervsskolerne skal uddanne sig til.

Af konklusionerne fremgår det, at bestemte kvalifikationer vil vægte højt for fremtidens faglærte. Særligt vigtigt er det, at de kan tænke cirkulært, følge med i klima kravene fra politisk side, samarbejde med nye faggrupper, specialisere sig i teknologier samt udvide deres forståelse af renovering og genbrug af materialer.  

Og spørger man Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for CONCITO og medlem af bestyrelsen for EuroSkills (den europæiske udgave af DM i Skills), er det et både stort og vigtigt ansvar, der hviler på de unge faglærtes skuldre.

“Vi kan snakke klimamål og bæredygtighed i en uendelighed. Men hvis vi ikke har nogle til rent faktisk at lave omstillingen, bliver det jo bare ved snakken”.

Den forhenværende EU klimakommissær og miljøminister lægger stor vægt på, hvordan erhvervsskolerne må integrere klima og bæredygtighed på et praktisk niveau, så eleverne fra start af lærer tænke i konstruktive baner. 

“Materialebevidsthed er en af de ting, (erhvervs red.) skolerne kan arbejde med. Vi er allerede otte milliarder mennesker på jorden. Når dem, der går i skole i dag, er voksne, vil der være 10 milliarder mennesker,” siger Hedegaard og tilføjer:

“ Og på en eller anden måde skal vi have vækst og gode livsvilkår. Derfor skal vi lære at omgås begrænsede ressourcer med meget mere respekt.”

I rapporten “En retfærdig grøn omstilling” fra 2022 påpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation et akut behov for, at regeringen tilskynder flere til at tage en erhvervsuddannelse og aktivt begynder at fremhæve nye og spændende “grønne” jobmuligheder inden for branchen. 

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nyligt været rundt i tre kommuner og opsamle erfaring fra et projekt, hvor skoletrætte elever i 9 og 10 klasse fik valgfag på erhvervsskolerne. Pilotprojektet forventes at blive godkendt i andre kommuner, så flere unge får en positiv forsmag på livet som faglært. 

Men siden regeringen tiltrådte, er der endnu ikke kommet større ændringer i uddannelsessystemet, prioriteringen af midler eller målsætninger på erhvervsskolerne. 

NyTænk vil løbende følge op på konkrete politiske tiltag, der har til formål at øge elevoptaget på erhvervsuddannelserne og mindske frafaldet. 

Del dette