De sidste mange år har Færøerne oplevet en befolkningstilvækst. I 2018 kom 883 nye indbyggere til, og selvom coronapandemien i årene 2019 – 2021 bremsede tendensen, så bor der endnu flere nu. I dag er det samlede antal på 52.934 mennesker, hvoraf knap halvdelen bor i hovedstaden Thorshavn.
NyTænk har spurgt Heidi Poulsen, direktør og arkitekt ved virksomheden MAP arkitekter i Thorshavn, hvad der lige nu er de største udfordringer ved at bygge nyt på Færøerne.
“Vi ser, at flere mennesker flytter hertil, hvilket giver et naturligt behov for flere skoler, boliger og institutioner. Men det giver også nogle udfordringer. For selvom færingerne engang var gode til at bruge lokale naturmaterialer som drivtømmer og tørv, har vi desværre ikke haft tradition for at tænke så meget på bæredygtighed. I dag importerer vi nærmest 100 procent af alle byggematerialer, og vi har flyttet os længere og længere væk fra de traditionelle byggemetoder,” fortæller hun.
Et eksempel er, ifølge hende, indstriforøgelsen ved havneområdet i Torshavn, hvor man har bygget helt ud til til havet og frataget flere trækfugle deres ynglesteder. De nye industribygninger er opført i importeret stål og betonelemente, og de ligger ikke – som man praktiserede tidligere – i naturligt læ i landskabet.
FAKTA: Færøerne er en lille gruppe på 18 øer, der ligger i det nordatlantiske hav tæt på Norge og Island. Selvom det - formelt set - udgør en del af kongeriget Danmark, er vejrforholdene og terrænet markant anderledes.
Undergrunden på Færøerne består af basalt, og næsten alle områder er voldsomt udsatte for regn og heftig blæst. Det stiller anderledes krav til isolering og materialebrug men også forståelsen for naturens elementer, når man skal bygge med landskabet og ikke imod det, understreger Poulsen.
For eksempel har det i mange år været kutyme for entreprenørerne først at grave ned til klippefast grund for derefter at sprænge huller i klippen og planere en lige flade til bygningen.
I stedet for at lave et så voldsomt indgreb, når der skal lægges fundament, argumenterer Poulsen for, at entreprenører bør finde en mere nænsom metode. For eksempel ved at lægge fundamentet ovenpå og fastspænde det i klippen.
Teknikken hedder pælefundering og er ekstra skånsom, fordi den lader jorden være uberørt. Men den vil kræve, at man nytænker anlægsarbejdet, understreger Poulsen.
Ifølge Heidi Poulsen, vil det fremme bæredygtigt byggeri på Færøerne at:
- Nytænke jord- og anlægsarbejdet så man undgår at sprænge hul i klipperne.
- Tænke kreativt og bruge alle naturens energiressourcer som dagslys, blæst og regn.
- Få lavet lokale genbrugsstationer til særligt træ og beton.
- Importere flere gode og CO2-venlige træmaterialer som CLT-konstruktioner.
- Bygge tættere og lade udmarker stå hen.
Vejret og den rå eksponering på Færøerne stiller nogle særlige krav til husene.
“Vores bygninger skal være virkelig godt isolerede, fordi vi har meget nedbør og blæst. Det kræver, at vi er gode til at placere vores inddækninger og bruge tætningslister, så vand ikke kan komme ind i husene, når det “regner opad”. Samt en fuldstændig tætsluttet tagkonstruktion,” siger Poulsen.
På Færøerne har man især brugt græstørv på tagene, fordi det effektivt holder kulde ude og optager vand. Hos MAP arkitekter har de også arbejdet med en særlig tagudformning – den femte facade, som Poulsen kalder den – der fører regnvand skiftevis ned på begge sider af bygningen uden opbyggede skotrender. Hun uddyber, at:
“Førhen har man bare brugt de naturressourcer, der var på Færøerne. Men nu når vi skal udvide, er udfordringen, at vi er et ø-samfund, der må importere alt. Det sætter jo et CO2-aftryk i sig selv. Hvor vi før har importeret stål og beton, skal vi i stedet til at kigge mod træ, som er mere miljøvenligt. For eksempel CLT konstruktioner, der er egnet til byggerier i flere etager.”
FAKTA: CLT er krydslimet tømmer med flere lag af lameller ovenpå hinanden. Det er efter sigende både hurtigt at montere og tage ned igen.
For at bevare vådområderne og Færøernes rige fugleliv er det især vigtigt, at man bevæger sig væk fra “parcelhus-traditionen” kendetegnet af spredte og individuelle huse. I stedet skal man bygge tættere huse med plads til flere generationer under samme tag, understreger Poulsen.
Hun påpeger vigtigheden i at tænke på social bæredygtighed, hvor særligt ensomme og enlige får del i et fællesskab. Og hvor beboerne deles om dyre materielle ting som biler og diverse husholdningsmaskiner.
Der er, ifølge hende, behov for nytænkning af byggeriet på mange fronter, og sådanne projekter vil få en prominent rolle i de kommende år. Derfor bliver der efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for byggeri, anlæg og håndværk på Færøerne. Heidi Poulsen siger afslutningsvist;
“Jeg håber meget, at flere unge vælger at uddanne sig inden for håndværksfagene frem for de akademiske fag. Vi mangler kloge og dygtige håndværkere, som har evnen til at tænke holistisk, når det kommer til bæredygtighed.”
